Svar: Søvn og kiks
Kære trætte mor
Det er dejligt at I har fået lillepigen til at sove bedre - det er vigtigt for jer alle sammen:o) Og så lige en lille bemærkning omkring mit syn på gråd.
Det er korrekt at jeg ikke mener børn skal græde sig i søvn, men samtidig mener jeg også at man skal skelne gråden fra hinanden og det betyder også at det ikke er al gråd, man skal reagere på med det samme. Der er forskel på om barnet græder fordi det er bange og utrygt, om barnet græder fordi det har ondt eller er sygt, fordi det søger underholdning eller fordi det er overtræt og har brug for roen til at samle sig selv. Det er meget vigtigt at man skelner mellem disse ting og derfor også nogle gange trækker tiden lidt inden man viser sig. Præcist som I (så tilfældigt) har gjort.
Ida er nu godt et år gammel og jeg tænker derfor at hun ikke bevidst laver numre med jer om natten. Hun er ikke udspekuleret. Men det betyder ikke at hun ikke søger underholdning og ikke tidligere helt har forstået at I faktisk ønskede hun skulle sove. Det fandt hun måske ud af, fordi I ikke reagerede med det samme, hun fik 'lukket lidt ud' og fald til ro og hvor er det godt. Dejligt at tingene nogen gange bare løser sig:o)
Med hensyn til gråd og det at sove videre i egen seng, så må det næsten komme an på en prøve. Måske vil hun kunne skelne, måske vil hun ikke kunne - det er faktisk meget forskelligt. Nogen børn registrerer og accepterer fint at blive puttet i egen seng først på natten og har brug for at ...
... komme i soveværelset hen på morgenstunden. Og det kunne sagtens tænkes at dette var en mulighed for Ida. I kan jo altid prøve at putte hende i egen seng først og hvis det ikke virker, tage hende ind til jer:o)
Med hensyn til kiks, så indeholder de generelt så meget fedt o sukker at de er at sammenligne med småkager. Tænk (forbrugerstyrelsen) har testet 31 forskellige kiks, hvor 29 af dem hørte til den fødevarekategori, man kun skal spise lidt af.
Kiks kan som udgangspunk derfor ikke anbefales til børn, hvis man giver det, så bør det være i meget begrænset mængde og de bør ikke erstatte et sundere mellemmåltid. I stedet bør du servere frugt, grovboller, rugbrød eller f.eks. knækbrød. Sidstnævnte bedre end kiks.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tænk har også testet knækbrød. Ud af 29 forskellige typer, har de udvalgt 16 og ud af disse havner 3 i den kategori, som vi kun bør spise lidt af, fire havner i den kategori, som vi skal spise mindre af. Men 9 havner i den kategori som vi kan spise løs af. Så alternativet til kiks som mellemmåltid, kan altså også være en af de 9 forskellige knækbrød.
De 9 som går igennem testen er: Goldähren - Sesam Knäcke, Wasa - Sport, Wasa -Delikatess, Kavli - Knekkebrød 5 korn, Wasa - Multigrain, Urtekram - Delikatesse knækbrød, Vasaan Finn - Crisp Caraway, Burger BioKnäcke - Roggen, Urtekram Hällbröd - Från Härjedalen.
Så jeg kan ikke anbefale kiks, men har her givet dig et sundere alternativ.
Fortsat held og lykke med hende og rigtig glædelig jul:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder