Brev:
Søvn og kiks
Hej Helen
Så har jeg lige et par spørgsmål igen.
Jeg er ikke meget for at indrømme det her for dig, da jeg jo ved, hvor meget du er imod det, men vi er faktisk begyndt på at lade Ida græde lidt mere om natten og ikke komme rendende med det samme.
Det startede næsten ved et tilfælde for en 5 dage siden, hvor hun havde været meget slem om natten en del nætter i træk. Vi var med andre ord ved at være ret trætte. Ca kl. 0.30 begynder hun igen og jeg forsøger at få hende til at sove videre i egen seng ved at sidde hos hende. Men lige så snart jeg gik, vågnede hun efter nogle minutter og begyndte igen. Så tog vi hende ind til os, hvor hun begyndte at mosle rundt og lege. Det fik vi nok af efter en ½ times tid. Så lagde jeg hende ind i hendes egen seng igen og hun begyndte selvfølgelig straks at græde. Jeg gik derind igen og hun faldt til ro. Jeg var ikke mere end lige kommet i seng før hun begyndte igen. Mens vi lå og diskuterede hvem der skulle gå ind til hende, lå hun så og græd et par minutter. Så holdt hun op....og vi hørte ikke mere fra hende før næste morgen! Nå, tænkte vi.
Næste nat begyndte ...
... hun igen ved en 12-tiden. Jeg gik derind en tre gange den næste halve time. Så lod vi hende græde igen. Og det samme skete. Kun et par minutters gråd. Så faldt hun i søvn og sov til næste morgen! Vores konklusion....hun laver numre med os om natten. Det er ikke tryghed eller noget. Hun vil bare hellere pjatte i vores seng eller have mor siddende på gulvet mens hun sover. Bandit:-). Så med den metode, går det faktisk lidt bedre. Første fremskridt på den kant længe.
Mit spørgsmål er: Kan vi lade hende græde kl. 0.30 (hun vågner på samme tidspunkter hver nat nu), så hun sover videre i egen seng der, men så tage hende ind til os, når hun begynder (hvis hun begynder, hedder det nu, juhu) igen ved 4-5tiden eller vil det forvirre hende helt vildt? Kan hun skelne mellem midt om natten og ud på morgenen?
Mit andet spørgsmål er lidt kortere:-). Jeg vil gerne give hende en form for kiks, da hun er helt pjattet med det. Men jeg kan ikke rigtigt finde nogle, jeg er helt tryg ved. De er enten for hårde eller er fyldt med sukker (eller begge dele). Kan du anbefale nogle?
Hilsen den efterhånden ikke så trætte mor:-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte