Annonce

Annonce

Svar: Flytning, søvn og skærer tænder


14. oktober 2006

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej Lotte

Som du selv skriver, så er der sket rigtig meget omkring Johan de sidste måneder og jeg ved at du selv har været meget opmærksom på, hvordan du skulle skåne ham i flytningen mellem Indien-Danmark-Kina (og måske Indien indimellem?). Det er naturligt, at dette et eller andet sted stresser ham og er svært for ham - også selvom han finder tryghed fordi mor er til stede hele tiden:o)

Jeg synes det er rigtig godt at I har givet ham trygheden ved at lade ham sove hos jer og mit bud på hans opvågninger er at det skyldes han behov for tryghed og ikke fordi han er sulten.

Samtidig har han nu en alder, hvor han har ekstra meget behov for at vide er I er der for ham. Han er aldersmæssigt i separationsfasen, hvilket betyder at han har brug for at vide at I er der, samtidig med at han øver sig i også at være selvstændig og turde bevæge sig ud i verden på egen hånd. Det er en alder som i forvejen er præget af lidt mere gråd, pylren og utilfredshed i løbet af dagen, og også en urolig nattesøvn. Børn i denne alder sover uroligt både fordi de øver sig motorisk og fordi de drømmer mere og skal bearbejde dagens oplevelser i drømme - men også fordi de har behov for at se og være nær, for at vide at de ikke er forladt.

Så midt i denne fase, hvor alle børn reagerer på en eller anden vis, har jeres lille Johan også skulle forholde sig til flytning - og det er som du selv skriver en rigtig stor omvæltning og helt naturligt at han reagerer - og reagerer om natten, selv om du ikke synes at kunne mærke noget særligt på ham om dagen.

I forhold til hans alder, så vil de fleste børn kun sove 2 gange dagligt og således ikke have behov for at powernappe sidst på dagen, med mindre de har sovet rigtig dårligt om natten inden eller generelt af en eller anden grund ikke har fået sovet nok. De fleste børn ...


Annonce

... vil i Johans alder kunne sove mellem 3-4 timer om dagen og så sove 10-12 timer om natten, således at de samlet får ca. 14, knap 15 timers søvn ialt.

Så umiddelbart tænker jeg at jeres lille dreng godt kan undvære en powernap om eftermiddagen og så forhåbentlig sove lidt mere om natten. Samtidig tænker jeg at det er fornuftigt nok at lade ham sove for sig selv, altså i egen seng.

Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt han vågner flere gange om natten, eller om det er kl. 24 og så igen kl 04. Hvis han vågner gentagne gange natten igennem, så er løsningen nogle gange at lægge barnet på eget værelse, men hos jer kunne det godt lyde som om at det er for svært. Derfor tænker jeg at Johan måske kunne lære at sove i sin egen seng i jeres soveværelse, så var han stadig tæt på uden at ligge direkte hos jer og I kunne så berolige ham med lette kærtegn og en beroligende stemme om natten. Stille og roligt, når han så havde vænnet sig til sin seng, så kunne han så blive flyttet i eget værelse.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til at skære tænder, så hører dette også alderen til og det er en forfærdelig lyd. Det lyder bestemt også som om jeres lille dreng gør det lidt meget og voldsomt, hvis han ligefrem har knækket en tand på det. Mange børn skærer tænder, både når de sover, men også i vågen tilstand. Det generer ofte barnet mere end forældrene.

For de fleste børn vil det gå over af sig selv og bare være en dårlig vane, de har fået i en periode. Hvis det fortsætter kan du overveje om du skulle tale med en tandlæge.

Du kan forsøge at aflede ham ved at give ham noget at drikke, noget at bide i, en tandbørste eller lignende, men ellers er der ikke så meget at gøre ved det. Stikker du fingeren i munden på ham, så bider han dig bare:o)

Jeg ved ikke om du kan bruge lidt af mine overvejelser. Skriv igen hvis noget skal uddybes.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce