Svar: Skrig og ingen søvn, 8 uger
Kære Lotte
Tak for dit brev, som bestemt gør indtryk. Der er ingen tvivl om at I har det rigtig hårdt. Det er svært at blive forældre og man har mange udfordringer, men når man så samtidig bor så langt fra Danmark og familie, så må det være endnu sværere.
Det er godt at I har fået ham tjekket af forskellige læger og behandlere. Da du beskriver en hård fødsel er det jo oplagt at tænke på om han i den forbindelse kunne være blevet klemt, have brækket kravebenet eller lignende, som kunne give ham smerter og derfor give skrig og uro efterfølgende. Men du fortæller at alle siger at han er sund, rask og en fin, stærk dreng, så det er udgangspunktet.
Du skriver også at du efterhånden begynder at tvivle på om du gør noget forkert og på om du er en dårlig mor. Det er kun helt naturligt at føle sådan, for intet er mere frustrerende og opslidende og intet gør en mere ked af det end oplevelsen af ikke at kunne trøste ens barn. Men det er bare sådan at man nogle gange ikke kan gøre meget andet end være til stede, og det er du jo:o)
Det er derfor ikke nogen god idé at lægge ham ind og lade ham græde. Men når det er sagt, så kan det være en udmærket idé at lade ham passe af jeres Maid, da I nu er så heldige at have hende. Det er en en ressource, som du med god samvittighed godt kan benytte dig af.
Din søn har brug for at tilknytte sig til dig og det er dig, som skal være den primære omsorgsperson. Derfor skal det naturligvis være dig der hovedsageligt skifter ham, giver ham mad, bader ham, går tur med ham, pludrer med ham osv. Men du må godt lade jeres maid passe ham i nogle timer, så du også får fornyede kræfter. Det kan i en situation som jeres være rigtig befordrende for jer at du oplever at komme til at savne ham lidt:o)
Du beskriver meget fint at han virker overtræt og det lyder sandsynligt, hvis han kan holde sig vågen i 6-8 timer af gangen. Det er alt for meget for så lille en dreng.
Det er meget vigtigt at du laver en fast plan for dagen. Det vil sige at du allerede nu begynder at sætte lidt tider på dagen. Tider for hvad tid han spiser og hvad tid han sover.
Han skal sove 3 gange i løbet af dagen og ...
... gerne 6-7 timer ialt. Derudover skal han sove om aftenen/natten, gerne 10 timer, dog afbrudt af spisning. Jeg ved godt at dette lyder fuldstændig uoverskueligt, men opgiv nu ikke! :o)
Det er vigtigt at du putter din dreng, før du umiddelbart tænker at han viser tegn på træthed. Prøv I første omgang begynde at kigge lidt mere på klokken end på tegn til træthed. Gå ud fra at hvis han først begynder at gabe, småklynke osv. så er han allerede for træt. Du skal have ham puttet før.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Flaske
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Puttes til sen eftermiddagslur
Sen eftermiddag: Flaske
Aften: Flaske
Sen aften: Flaske
Nat: Flaske
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se er der mange tilbud om flasker i løbet af dagen. Det kan godt være at du kan nøjes med 6 flasker dagligt og ikke behøver 8, men det kan være en god idé at du prøver at tilbyde ekstra mad, om ikke andet, så for at få din dreng ned i gear i håb om at han så bedre kan sove.
Derudover så skal du prøve at skærme ham for indtryk. Du skal vælge en bestemt måde at putte ham på. Det er helt naturligt at man som forældre prøver alt i håb om at et eller andet vil skabe ro, så han tages op, skiftes, prøver med lidt mad, over til far, prøver med en rangle, ligge lidt for sig selv, op igen, skiftes igen, prøve med mad...osv. Det eneste du gør er at tilbyde han flere stimuli og det er netop det han ikke har behov for. Derfor prøv at holde dine forsøg på et minimum og prøv at vælge en bestemt måde at gøre tingene på, gang efter gang efter gang efter gang. Genkendelighed giver også tryghed og dermed ro.
Udnyt de muligheder I må have for at lægge ham i f.eks. en hængekøje eller bære ham i en slynge. Prøv at udnytte det at du netop er i et land, hvor noget sådan må være mere brugt end i Danmark. Det har jo en meget beroligende effekt på børn at blive vugget og også familier herhjemme har glæde af hængekøjer og slynger, hvor barnet føler sig både tryg og beroliget. Prøv også at svøbe ham for at se om det kan hjælpe ham til at finde ro på sig selv.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.