Svar: Modermælkserstatning og mad

---

Kære Iben

Ja det er dog ærgeligt. Så meget postyr for nutramigenen og så duer det alligevel ikke - øv! Men det er da godt at du kan se det fra den humoristiske side og stadig holdet hovedet koldt og modet oppe:o) Nu ved jeg så også at Nutramigen indeholder Majs, så også jeg blev klogere!

Jeg vil foreslå dig at du taler med lægen om hvordan du skal forholde dig. Det er sværtat rådgive helt præcist om, hvad der skal gives i din situation, når din datter ikke tåler Nutramigenen.

Jeg kan fortælle dig, hvad den danske sundhedsstyrelse skriver og så kan du se, om du kan bruge dette til noget.

"Der findes sojabaserede modermælkserstatinger, som er fuldgyldige produkter til spædbørn. Soja er rig på isoflavoner (såkaldte fytoøstrogener), som er stoffer med svage østrogenlignende virkninger. Der er fortsat usikkerhed og kort- og langtidsvirkningerne af et højt indtag af fytoøstrogener."

"Sojadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatninger ller som fuldgyldige alternativer til komælk". "Sojadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har negativ effekt på optagelsen af visse mineraler". "Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret og vokser med tilfredsstillende vægt og højde".

"Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitamier og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års ...

---

---

... alderen"

"Kokusmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik".

Ovenstående er fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger for spædbarnets ernæring, 2005. side 85.

Som du kan høre, så anbefaler sundhedsstyrelsen ikke umiddelbart en dagsplan som du beskriver den. Det er derfor jeg synes du skal have lægen med på råd. Han må også vide, hvad du kan købe hvor I bor, så din datter ikke kommer til at mangle næringsstoffer:o)

---

---

---

Med hensyn til planen i øvrigt, med lure, tilbud om mad osv. så ser det fornuftigt nok ud.

Med hensyn til mad i stykker, så er dette et modenhedsspørgsmål. Som regel begynder man med at mose grøntsagerne med gaffel i stedet for blender og tilsætter kød, fisk og lignende, for at gøre maden grovere i konsistensen. Havregrød er f.eks. også lidt grovere end anden grød. Derudover kan man give brødskorper og lignende i hånden, så din datter selv kan begynde at tygge og bide lidt i maden. Først vil hun opbløde det med spyt, men stille og roligt vænne sig til at have noget lidt fastere i munden.

Så kan det være godt at forsøge med lidt ris eller f.eks. pastaskruer. Til at begynde med skal de koges lidt mere end al dente, de må altså godt være godt bløde og hvis det går godt, så forsøger du med mad i mindre stykker. Og så er det bare at prøve sig frem.

Det er nu sjældent nødvendigt at vende benenen i vejret på børn, ofte kan de hoste lidt og finde ud af det; men du har da ret i at det kan være nødvendigt og generelt gælder jo at børn ikke bør sidde alene og spise. De skal være under opsyn og der skal også være noget socialt i at spise sammen:o)

Håber at mit svar til dig idag trods alt hjælper lidt. Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---