Svar: Uro ved måltider

---

Kære mor

Dejligt at høre, at I kan bruge mit sidste svar og nu er igang med stille og roligt at trappe ud af amningerne og lære jeres dreng at sove i egen seng:) Det lyder som om, at det går fremad, selvom det går langsomt, hvilket naturligvis er okay...

Med hensyn til jeres spørgsmål omkring måltiderne, så vil jeg besvare dem i den rækkefølge de stilles, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Ad 1) Det er for det første en god idé, hvis I kan skabe ro omkring måltiderne. Det betyder, at der ikke bør være fjernsyn tændt, telefoner skal lægges væk osv. Det er maden, og det at I spiser sammen, der skal være i fokus.

Nogle gange kan det være en fordel med en ensfarvet tallerken eller en tallerken inddelt i rum, så maden ligger adskilt. Andre gange kan det være bedre helt at undvære tallerkenen og i stedet placere enkelte stykker mad på en dækkeserviet, spiseunderlag eller lignende. Og generelt er det en god idé at servere lidt ad gangen, han kan altid få mere, hvis han kan spise mere. For meget mad kan godt virke for uoverskueligt, og det kan gøre, at han får sværere ved at koncentrere sig om måltidet.

Det er også vigtigt, at I forsøger at skabe genkendelighed omkring måltiderne. Så måden måltidet foregår på altid er ens. Det kan f.eks. være at han sættes i den høje stol, han får hagesmæk på, han får en tår vand af en kop, tallerkenen stilles foran ham eller lidt væk og enkelte stykker mad lægges foran ham. Jo mere ens rutiner, jo mere ved han, hvad der skal ske og dermed også, hvad der forventes af ham - at han skal spise nu:)

Børn på ca. 9 måneder kan ofte ikke koncentrere sig i mere end måske 15 minutter ad gangen. Derfor er det vigtigt, at måltiderne er korte og hyggelige. Undgå at kommentere på, hvor meget, eller hvordan han spiser. Fokuser i stedet på, at det skal være rart at spise.

Har han en pude i sin Tripp Trapp stol? Det kan være en god idé, da den sikrer, at han ikke sidder og glider rundt på stolen. Det er også vigtigt, at han kan nå fodstøtten med fødderne, så hans fødder ikke hænger og dingler, da det vil give ekstra uro i kroppen.

Giv ham mad i hånden, som han kan sidde med og spise i sit eget tempo - dette uddybes længere nede.

Med hensyn til afvisning af maden, så er det en god idé, hvis I kan sørge for, at der altid er noget på tallerkenen, som I ved, at han godt kan lide - sammen med noget mad, som han er mere usikker på. Når I tilbyder kendt og ukendt mad sammen, så får han naturligt noget, som han med det samme kan begynde at spise. Det betyder, at han helt naturligt vil begynde at spise, når I sætter jer til bordet, hvilket I jo gerne vil lære ham. Samtidig bliver han gradvist mere tryg ved den nye mad, og han kan stille og roligt finde modet til at smage på dette.

At gøre det på denne måde er en langt bedre stategi end at tilbyde et måltid, som han afviser, og derefter så hente en ny ret - for så kan han netop lære, at han kan sige nej til noget og få noget andet serveret. Derfor er det en bedre idé, at I altid serverer mindst en ting, som han er glad for og kan gå i gang med at spise, når maden serveres. Det kan blot være agurk, lidt pasta eller lignende. Start med dette og prøv så med lidt ny mad også.

Hvis han smager på maden, spytter det ud eller afviser maden, så reager så neutralt som muligt. Sig f.eks. "Okay, du behøver ikke spise det" og læg så maden tilbage på tallerkenen. Måske vil han senere i måltidet gerne smage på det igen.

Uroen i stolen kan godt være tegn på, at han ikke er mere sulten. Når uroen kommer hen mod slutningen af måltidet, så har han højst sandsynligt siddet længe og kan ikke koncentrere sig mere. Som sagt er det helt normalt, hvis børn i denne alder ikke kan holde deres koncentration i mere end ca. 15 minutter. Derfor det godt, hvis I her afslutter måltidet stille og roligt. Sig f.eks. "Jeg kan se, at du er færdig. Tak for mad, siger vi", og hjælp ham så med at få vasket hænder og blive vasket omkring munden, så han kan komme ned på gulvet, kravle og lege, imens I voksne så spiser færdigt.

Ad 2) Det er en rigtig god idé, at I bliver ved med at tilbyde forskellige typer mad. Tag endelig udgangspunkt i den mad, som I andre spiser, så du ikke skal lave specielle retter til jeres dreng, og så han naturligt lærer at spise familiemad. Små børn har brug for at smage den samme mad mange gange, før de accepterer maden. Det kan sagtens tage 10-15 smagninger (nogle gange mere), hvor han kan dufte til maden, smage på den eller bare se den igen og igen, før han pludselig en dag spiser det.

Når maden serveres, og når han ser, at I spiser det og nyder det, så vænner han sig til, at maden er der, og måske vil han en dag så tage mod til sig og smage på det. Når du f.eks. serverer hvidt brød og agurk, som han godt kan lide, så kan du samtidig servere lidt rugbrød med forskelligt smørbart pålæg. Hvis han ikke rører rugbrødet, er det helt okay, men det er blot en del af udvalget, så han gradvist bliver tryg ved det.

Ad 3: Du behøver normalt ikke at give ham jerndråber, hvis han generelt spiser varieret, heller ikke selvom han ikke spiser store mængder kød eller fisk. Du kan sikre hans jernbehov ved at give ham:

- Hjemmelavet grød, lavet med forskellige typer gryn og mel (f.eks. gerne med havregryn) og gerne lavet med modermælkserstatning. Sammen med grøden kan han tilbydes frugt, som hjælper kroppen med at optage jern.

- Grøntsagsmos og gnave grønt af forskellige typer grøntsager - f.eks. broccoli, grønkål og spinat. Han må ikke få grønkål og spinat dagligt på grund af nitratindholdet, men en gang imellem vil det være super fint. Rosenkål kan gives, kartofler, grønne ærter eller f.eks. lidt rødbeder (også her obs nitrat), peberfrugt og tomat. Varier grøntsagerne, så han ikke får den samme slags hver dag.

- Bælgfrugter - det vil sige forskellige bønner og linser. Det kan være røde linser i en mild sovs eller f.eks. i lasagne, det kan også være kikærter i en humus eller lignende. Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter", hvor du finder mere end 50 opskrifter med bælgfrugter, også smørbart pålæg.

- Æg kan være godt. Det kan være hårdkogt æg, eller æg der indgår i farsretter, postejer, æggepandekager og lignende.

- Kød og fisk er gode kilder til jern. Kylling, kalkun og lignnede lyse kødtyper kan mange ...

---

---

... børn godt lide, og variation er fisk er også godt. Han må f.eks. gerne få makrel, sild, laks, torsk, rødspætte. Rejer er faktisk også en god kilde til jern, og det kan være en oplagt mulighed for ham at øve f.eks. pincetgreb. Derudover indeholder rejser også protein, zink og selen, som også er vigtige næringsstoffer.

Selvom ikke alle ovenstående fødevarer indeholder store mængder jern, så er variationen rigtig vigtig, fordi han får lidt jern - og samtidig vil variation være med til at sikre jernoptaget fra de grøntsager, som indeholder mere jern.

Hvis du oplever, at han virker meget træt, uoplagt, hurtigt bliver udmattet ved leg og aktivitet, han ser meget bleg ud, let bliver irritabel og kan virke svær at trøste - så kan det være tegn på jernmangel. I givet fald skal du naturligvis drøfte det med jeres læge og her drøfte behovet for jerndråber.

Ad 4) Det er helt normalt, at jeres dreng spiser med fingrene, det skal han have lov til, og det er en vigtig del af hans udvikling. Når han selv tager maden og fører den til munden, så træner han sin finmotorik og hans hånd-øje-koordination. Han udvikler også stille og roligt sit pincetgreb, hvilket er vigtigt, når han senere skal lære at holde på bestik, på en blyant osv.

Samtidig vil det at spise selv styrke hans lyst til mad. Han kan mærke maden, dufte til den og styre måltidet selv - ingen pres - og det vil gøre ham mere nysgerrig og tryg ved at afprøve nye smage og konsistenser. Man siger, at det skaber "madmod", når han får lov til at spise og selv styrer hvordan og i hvilket tempo.

- Giv ham kogte grøntsager eller grøntsager bagt i ovnen som f.eks. kartoffel, gulerod, broccoli, blomkål, pastinak, rødbede.
-Giv ham bløde og modne frugter som banan, pære og melon. Fjern skræl og hvis de virker hårde, så giv dem et kort opkog.
- Giv ham godt kogte pastaskruer, kogte møllehjul og lignende, som han kan få fat i og derfor spise selv. Giv ham små pandekager eller lignende, skåret i stykker, som han selv kan styre.
- Giv ham rugbrødsstænger med f.eks. avokado, smøreost, humus, leverpostej. Nogle gange kan det at sidde med en rugbrødsstang frem for små hapsere være det, som fanger hans interesse. Og han kan sidde og sutte det smørbare pålæg af og vænne sig til smagen af rugbrød stille og roligt. Hvis han kan lide øllebrød, er det også en mulighed for at vænne ham til rugbrødssmagen, og du kan også lave klatkager af øllebrød, som han måske vil spise - især hvis der er iblandet lidt moset banan eller æblemos.

Det grisser naturligt mere, når han spiser selv, end når han bliver madet - men det er som sagt en vigtig del af hans læring, og det er bare en periode. Dæk gulvet med et underlag, så det ikke betyder noget, hvis maden falder på gulvet.

Og så i forhold til svigermor - det er naturligvis dejligt, at hun gerne vil deltage og være en del af måltiderne og jeres hverdag. Det er guld værd. Men i forhold til mad og måden jeres dreng skal spise på, så anbefaler vi i dag en mere "selvstyret" tilgang, end man gjorde, da hun fik børn. Hvis jeres dreng føler sig begrænset, fordi han bliver holdt i hånden eller hele tiden tørret med en klud, så vil han sandsynligvis blive mere frustreret og urolig - og så ender måltidet med at handle om, hvordan han spiser, og ikke om, at han spiser.

---

---

---

Jeg synes, I skal sige til svigermor: "Vi prøver at give ham plads til at udforske maden lige nu - det anbefales i dag. Det hjælper ham med at blive mere tryg og selvstændig, og vi kan mærke, at det fungerer bedst for ham sådan". Eller du kan sige "vi har spurgt sundhedsplejersken, og hun siger, at han skal have lov til at spise med fingrene - det er helt normalt, at det giver lidt rod og uro, men det vil hjælpe ham på sigt".

Hvis du gerne vil anerkende svigermor og inddrage hende, så kan du måske lade hende være den, der tørrer hænderne og munden, når jeres dreng er færdig med at spise. Men kluden skal ikke være i ansigtet hele tiden, og han skal have lov til at sanse maden.

Nogle børn begynder at kunne spise med en gaffel, når de er omkring 10 måneder, andre først efter 1 års alderen - hvilket er helt normalt - og han må naturligvis også gerne forsøge sig med en ske. Det er dog betydeligt sværere, og mange børn kan først spise med en ske, når de er omkring 16 måneder. Når gaflen er lettere at spise med, så er det fordi, at maden bliver siddende på en gaffel. Små børn drejer ofte i deres håndled, når de fører maden til munden, og hvis de spiser med en ske, så vil maden derfor falde af skeen, hvilket naturligt gør dem kede af det. En gaffel giver derfor ofte lidt større succesoplevelse.

I begyndelsen kan det være en god idé at hjælpe med to gafler. Du kan komme maden på den ene gaffel, give ham den i hånden og lade ham selv føre den til munden. Imens kommer du maden på den anden gaffel, I bytter, og han spiser selv. På den måde kan han spejle sig i dig, og det du gør - og gradvist selv forsøge at komme mad på gaflen og lære at spise selv. Men lige nu er det altså helt normalt, at han foretrækker at spise med fingrene, og øver sig i pincetgreb - det lyder helt alderssvarende.

Ad 5) Ja, det kan sagtens spille ind, hvis han stadig ammes en del. Mælk mætter stadig ret meget, og det giver en hurtig mæthedsfornemmelse. Så hvis han får meget mælk eller ammes tæt på måltiderne, så kan han godt være for mæt til egentlig at have appetit til maden. I 9 månedersalderen vil 3 amninger ofte dække jeres drengs behov for mælk, og de 3 amninger kan f.eks. ligge før middagslur, aften og sen aften. Så han efter drømmeamningen sen aften ikke ammes yderligere, og næste morgen starter dagen med morgengrød.

I 10-12 måneders alderen vil de fleste børn trives med 2 amninger i døgnet. Det kan være amning før middagslur og før putning om aftenen, eller det kan være før putning om aftenen og sen aften. Jeg ved ikke, om jeres dreng skal begynde i pasningsordning, men i givet fald kan det være en god idé at trappe helt ud af amningen om dagen, så det er de to amninger om aftenen, I bibeholder. Det vil naturligt også gøre det lettere for andre end mor at putte ham, hvis han er vænnet fra at skulle amme i dagtimerne og ikke længere forbinder brystet med søvn der.

Så er jeg vist kommet lidt omkring det hele, og jeg håber, at I kan bruge noget af ovenstående videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---