Svar: Farsyg

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og dine tanker og oplevelser:)

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du pludselig ikke kan putte jeres datter om aftenen. Du har naturligt savnet hende i løbet af dagen, og du har højst sandsynligt glædet dig til at have denne hyggestund med hende, og så er det bare alt andet end hyggeligt og rart.

Jeg tænker dog, at jeres datters reaktion er helt normal. Jeres datter lyder til at være i gang med at udvikle en særlig tilknytning til far, fordi de to naturligt tilbringer mere tid sammen med i hverdagen, da du er begyndt på arbejde. Det er helt naturligt, at jeres datter, med den alder hun har, søger far lidt ekstra. Hun er i separationsfasen, hvilket betyder, at hun naturligt er i gang med at separere sig fra jer forældre, og i den proces kan hun godt søge far ekstra om aftenen, netop fordi han er der i løbet af dagen. Det betyder ikke, at hun ikke også er knyttet til dig, man handler mere om, at hun reagerer lidt på de ændringer, som naturligt er sket i jeres hverdag og de rutiner, som I tidligere har haft.

Når hun reagerer særligt om aftenen, så kan det også godt handle om, at hun med sin "afvisning" forsøger at kommunikere til dig, at hun ikke er helt okay med, at du går fra hende om dagen. Hun forstår jo ikke, hvorfor du går din vej, og kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du kommer igen og hvornår. Selvom far er der for hende, leger med hende og passer godt på hende, så savner hun dig naturligvis i løbet af dagen. Og om aftenen, når hun skal slippe dagen og alle oplevelserne, så kan hun godt signalere dette som en måde at fortælle dig: "Jeg savner dig, og jeg er ikke helt tryg ved, at du forsvinder fra mig om dagen".

Det er vigtigt, at du ikke ser dette som en afvisning af dig, og ...

---

---

... hun forsøger ikke at straffe dig for at gå på arbejde. Det skal snarere ses som en naturlig fase i hendes udvikling - og det er præcis, som du skriver, fordi hun ser far som en naturlig omsorgsperson, og derfor naturligt knytter sig til ham, fordi han lige nu er mest til stede.

Hendes reaktion, når du tager af sted om morgenen, viser netop også, at hun er ved at vænne sig til, at du forlader hjemmet - og ofte er helt okay med det. Hun kan nogle dage naturligt godt blive ked af det, når du går, men hun føler sig mere og mere tryg ved far, når du ikke er der, og er derfor okay med, at du går. Det er præcis, som det skal være:)

---

---

---

Det er rigtig godt, hvis du kan forsøge at deltage i nogle af de ting, som leder op til putning. Det vil være rigtig godt, hvis du og jeres datter kan have en fast rutine, som I to har sammen. Det kan f.eks. være dig, der altid giver hende et bad om aftenen, eller dig som giver hende godnatgrød, smører hende med creme, giver hende ren ble og nattøj på osv. Det kan også med fordel være dig, som giver hende mælk om aftenen. Jo mere du gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil du naturligt have ved selve putningen - og som du også selv nævner, så er der ikke problemer, hvis far ikke er hjemme.

Lige nu er det derfor vigtigt at holde fast i, at det skal være trygt og dejligt at overgive sig til søvnen, og hvis det lige nu bedst lykkes med far, så er det helt okay. Jo mere tid du tilbringer med jeres datter om aftenen, får skabt nogle hyggelige og trygge stunder mellem jer, før selve putningen begynder, jo mere tryg bliver hun ved, at du kan putte hende igen. Hold derfor fast i at være den kærlige, tålmodige og forstående mor, du er, også selvom det måske kan føles lidt svært lige nu:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke, knus:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---