Annonce

Annonce

Svar: Tvillinger snart 8 mdr.


26. august 2024

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære AK

Tak for dit brev og velkommen til :) Og stort tillykke med dine skønne børn - dejligt at du kan mærke, at de er glade og trives, selvom mor synes, det er lidt hårdt;)

Det er noget helt andet at have tvillinger end at få sine børn et ad gangen, ingen tvivl om det. Og jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil have børnene kørt ind i en nogenlunde ens rytme, så de spiser, sover, leger og er aktive på nogenlunde samme tid. Det giver rigtig god mening at arbejde på dette:)

Du fortæller, at jeres børn generelt er A-mennesker, hvilket du ikke selv er, men vi kan godt blive enige om, at kl. 05 er tidligt at starte dagen:) Når jeg ser på deres dagsrytme, så har de generelt en tidlig rytme, - de står tidligt op, sover deres lure forholdsvist tidligt hele dagen igennem, de spiser aftensmad kl. 16.30 og puttes til natten kl. 18. Og for at få ændret på deres stå op tidspunkt tidlig morgen, så er du nødt til at ændre på hele dagens rytme. Du kan desværre ikke putte dem senere i seng og så regne med, at de sover længere - det gør de ikke, men du kan flyttelidt på deres rytme hele dagen igennem og på den måde få skabt en forskel.

Det betyder, at du skal forsøge at flytte deres puttetidspunkter lidt dag for dag, f.eks. med ca. 15 minutters interval. Så i stedet for, at de puttes til første lur kl. 7.45, så puttes de kl. 8.00, 8.15, 8.30, 8.45. Altså så det gradvist bliver ca. en time senere end nu. Det samme gælder så også middagsluren, så de i stedet for at de f.eks. bliver puttet kl. 12, så bliver de puttet kl. 12.15, 12.30, 12.45, 13.00. Da de står tidligt op, så har de naturligt behov for en 3 lur sidst på dagen, og denne lur må du på samme måde også gerne flytte til senere. Og tidspunktet for putning til natten, vil også ændre sig.

Samtidig med at du flytter lidt på deres puttetidspunkter, såer der nogle af spisetidspunkterne, som du også er nødt til at ændre på. Deres spisetider og puttetidspunkter vil påvirke deres indre ur og dermed deres fornemmelse for, hvornår de er sultne og skal spise - og derfor er parate til at spise, når de blive sat til bordet - og hvornår de er trætte og klar til at sove.

Derudover, så kan det være en rigtig god idé, hvis du kan give dem et bad i løbet af dagen eller aftenen. Et bad kan være med til at forlænge deres vågenperiode lidt, samtidig med at de bliver aktiveret rigtigt godt både motorisk og mentalt. Og det vil således være med til at ændre på rytmen.

Og i jeres situation tænker jeg, at badet vil gøre størst gavn, hvis det ligger om aftenen. Jeg går ud fra, at far er hjemme om aftenen og derfor kan hjælpe dig her, så I kan få børnene badet og klar nogenlunde samtidig - også selvom der er to store, som også skal gøres klar... Efter badet vil jeg anbefale, at I tilbyder dem en godnatgrød, fordi det vil mætte dem lidt ekstra og kan være med til at gøre, at de ikke længere har behov for brystet så meget om natten.

Derudover, så kan godnatgrøden også være med til at ændre på den tidlige afføring om morgenen, som lyder til at være en væsentlig årsag til deres opvågning, så ved at indføre en godnatgrød kan I f.eks. være heldige, at dette problem løser sig. Hele deres fordøjelsesmønster kan forskydes via godnatgrøden:)

Derudover er det rigtig godt, at du forsøger at synkronisere deres lure ved konsekvent at putte og vække dem nogenlunde samtidig. Hvis den ene sover lidt længere end den anden, så lad den ene komme op, blive skiftet og gjort klar til leg, og væk så den anden. Og når de skal puttes, så gør den der vågnede først, klar først. Og put så ham eller hende. Derefter den anden. På den måde kan du hjælpe dem med en mere ensartet rytme, hvor du stadig har mulighed for at give dem begge lidt mortid, når de hhv. vågner og puttes.

For din søn, som har tendens til at vågne og søge brystet ekstra, vil godnatgrøden forhåbentlig have en vis effekt, så han begynder at kunne sove videre. Hvis ikke, så kan du forsøge at holde ham sovende ved at tilbyde en kort amning som nu, eller du kan forsøge at vugge ham lidt, berolige med dine hænder, kærtegn osv. før han vågner helt op.

Når din søn bliver irriteret under måltiderne, så kan det både være, fordi han ikke er sulten nok, eller fordi han er for sulten. Det kan dog også være et behov for at styre måltidet lidt mere selv. Hvis du tænker, at han er for sulten, så kan du tilbyde ham lidt let at ...


Annonce

... starte med f.eks. lidt grød eller mos, som lige tager toppen af sulten. Hvis du tænker, at han protesterer, fordi han vil selv, så kan du starte med små hapsere og fingermad, som han kan øve sig i at spise selv, hvorefter/imens du så følger efter med en ske.

Du skriver, at du har forsøgt med lidt grød, og det virker okay, men det går ud over frokosten. Du kunne evt. forsøge med lidt øllebrød, så får han lidt grød, men får samtidig også rugbrød, og så kan du til frokost give ham mindre rugbrød og flere grøntsager, kød, fisk, bælgfrugter, æg, ost og alt det andet:) Det er dog ikke sikkert, at det bliver et problem, hvis hele rytmen rykkes dagen igennem, for så vil mellemmåltidet sandsynligvis komme til at ligge før formiddagsluren, jf. nedenstående dagsplan.

Du kan også overveje, hvordan I sidder ved bordet. Måske vil han have glæde af at kunne sidde og kikke på sin søster, så han spejler sig i hende, og det han ser, at hun gør og på den måde får lidt fornemmelse for, hvad der skal ske nu - og derfor måske begynder at spise lidt.

Ud fra ovenstående tænker jeg derfor, at en dagsplan, som du kunne arbejde hen imod, f.eks. kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Vågner og dagen begynder

Morgen 6.30-7: Havregrød med frugtmos, og vand af kop.

Formiddagsmad 8-8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. 8.45 (gradvist flyttet, så den ligger ca. en time senere end nu)

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød/fisk/bælgfrugter, rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, ½ hårdkogt æg, grøntsagsmuffins, små bidder frikadelle, godt kogt pasta - brug meget gerne rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Ammes eller tilbydes f.eks. lidt mme af en kop sammen med lidt moset banan, før de puttes til middagslur ca. kl. 12.30-13. Puttes som nu i barnevognen, og I går en tur. Hvis du vil give dem bad om dagen, så kan badet lægges ind mellem frokost og middagslur, så deres middagslur kommer til at ligge senere, men som sagt tænker jeg, at det hos jer vil være bedre og hjælpe jer mere, hvis I forsøger at lægge et bad ind om aftenen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15: Fuldkorsgrød som nu, suppleres med frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

16.30-17: Puttes til en powernap det kan være en fordel at bibeholde denne lur, da den vil være med til at gøre, at de går senere i seng, og på den måde kan puttetidspunktet om aftenen og dermed hele døgnet måske komme til at hænge bedre sammen for jer. På sigt vil de naturligt kunne undvære denne lur, men sandsynligvis ikke lige nu.

Aften 17.30-18: Aftensmad, familien spiser sammen, og udgangspunktet er familiemaden - almindelige børnevenlige retter med fisk, kød, bælgfrugter, pasta, grøntsager, kartofler osv. Der skal være moset mad og også mad i stykker, som de kan øve sig i at spise selv. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl. 19 og får derefter børstet tænder, hvis de har tænder:)

Ammes og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 22-23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og begynder herefter måske at kunne sove til næste morgen uden yderligere bryst. Jeg er med på, at du ikke længere har lyst til at amme om natten, og at du har brug for din nattesøvn - og det er også et helt reelt ønske. Jeg tænker dog, at hvis børnene vågner og søger brystet mellem 2.30-5, så må du naturligvis gerne amme dem en ekstra gang her lige nu, da dette også kan være med til at gøre, at de ikke vågner kl. 05. Samtidig gennemgår de en stor udviklingsfase, som gør, at de naturligt kan være lidt ekstra bryst- og tryghedssøgende om natten. Det skal man naturligvis også tage hensyn til. Og igen - så arbejder tiden også lidt for dig her:)

Så, små skridt ad gangen - flytte gradvist på deres puttetidspunkter hele dagen igennem, og forsøge med et bad om aftenen afsluttet med en godnatgrød. Det vil naturligt rykke på puttetidspunktet til natten og vil også kunne nedsætte behovet for amning om natten.

Du skriver, at du har 60 tusinde spørgsmål, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at overskue, hvor du skal starte - jeg håber dog, at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej:) Og så kan vi tage de andre spørgsmål hen af vejen - det lyder ikke som om, at du gør noget galt - tværtimod!:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


8. august 2024 | Sovevaner | 2 år, 8 mdr.

Svær putning til nat - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg skriver vedr. vores datter som nu er 2år og 8 måneder. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Dagsplan til min dreng på 10 måneder

Kære Helen Min dreng er nu blevet 10 måneder, og han skal starte i vuggestue...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce