Svar: Hvilke frugter og bær til baby?
Kære Mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål om frugt og bær til baby:)
Jeres datter må få det hele - og hvor er det bare dejligt med en svigerfamilie, som er leveringsdygtige i så meget forskelligt! Det lyder super lækkert!
Æbler - bør skrælles og koges, moses eller rives
Pærer - bør skrælles og koges, moses eller rives
Blommer - bør skrælles og koges, moses
Abrikoser - bør skrælles og koges, moses
Jordbær, hindbær, blåbær, brombær må hun også gerne få. Du kan koge bær til en mos, der kan bruges som topping på en grød og f.eks. have lidt bærmos liggende i fryseren. Du kan også give bærrene friske. Blåbær bør ofte skæres i halve, så de ikke kan sætte sig fast i halsen. Det vil ofte også være nødvendigt at dele jordbær, hindbær og brombær, så stykkerne ikke er for store og hårde. Friske bær kan også moses med en gaffel.
I takt med, at din datter bliver ældre og bedre til at håndtere maden i munden, så kan du begynde at give frugt og bær i hånden, som hun selv kan sidde og sutte og gumle på, ligesom du hen af vejen kan tilbyde små bidder, som hun kan øve sig i at tage med pincetgreb.
Kirsebær må hun også gerne få. Her skal du være opmærksom på stenen i midten, som naturligt skal fjernes før servering, og kirsebær bør også halveres eller skæres ud i kvarte.
Ribs kan hun også få. Det kan være en god idé at ...
... koge og mose dem - det reducerer deres syrlighed lidt.
Stikkelsbær kan også være lidt syrlige og hårde. Derfor er det også en god idé at koge og mose dem. Fjern stilke og skær dem i mindre stykker, før du koger og moser dem.
Hun må som sagt gerne få friske abrikoser, men du skal være opmærksom på tørrede abrikoser. Vælg altid de brune økologiske abrikoser til børn og ikke de orange, som kan indeholde sulfitter, som hun ikke må få. To tørrede abrikoser kan overskride det acceptable daglige indtag (ADI) for et barn på 30 kg.
Med hensyn til citrusfrugter, så må hun gerne få dette. Altså f.eks. appelsin, mandarin, grape, pomelo og lignende. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet i bogen "Mad til små: "Det er godt at give frugt sammen med den jernholdige mad. Citrusfrugter, æbler, pærer og de fleste andre frugter indeholder C-vitamin, der hjælper kroppen med optage jernet fra den øvrige mad, som barnet spiser."
Citrusfrugter kan derfor indgå som del af en varieret kost. Hvis du er urolig for at tilbyde din datter nogle bestemte typer frugt eller bær, så kan du introducere lidt ad gangen, altså små mængder og en ting ad gangen for at se, hvordan hun reagerer på dette. Men som udgangspunkt må hun altså få det hele.
Håber dette hjælper lidt videre - og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.







