Svar: Søskendejalousi - 2 år, 5 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med, at I har fået en lillebror:)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på at anerkende jeres datters følelser - præcis som du allerede forsøger. Fortæl hende, at det er helt okay, at hun kan være ked af det, at hun ikke altid synes, lillebror er sjov, spændende, eller måske ligefrem synes, at han er irriterende. Du må meget gerne sætte ord på, så hun føler sig set og forstået.

Prøv også om du kan skabe tid, hvor hun er alene sammen med jer. Nogle gange bare mor og datter, andre gange far og datter - men så hun mærker, at hun stadig bliver prioriteret, og at hun ikke behøver tage hensyn til lillebror hele tiden. Og så det I laver med hende naturligt er noget, som hun interesserer sig for, og som passer til hendes alder og udvikling - så det er noget man kan, fordi man er storesøster og en stor pige, men som lillebror naturligt ikke kan, for han er en baby. Så hun føler sig særlig.

Det er rigtig godt, at du forsøger at inddrage hende i pasningen af lillebror, også selvom det er begrænset, hvor meget hun deltager. Prøv at finde små opgaver, som kan gøre hende stolt og glad. Du kan f.eks. bede hende hente vådservietter, en ny ble eller lignende. Hun kan også være med til at vælge, hvilket tøj lillebror skal have på, eller du kan inddrage hende, når han får mælk, eller du kan vise hende, hvordan hun kan synge for ham, vise ham en rangle eller lignende. Når du inddrager hende, så vil det naturligt være med til at gøre, at hun stadig føler sig vigtig, hun har en vigtig rolle, og er ikke blot på sidelinjen og ser på.

Nogle børn kan have glæde af en form for kalender eller tidsplan, som med billeder viser, hvornår der f.eks. bruges tid på hende og på lillebror - både tid hver for sig, og også tidspunkter, hvor I er sammen som familie. Visuelle billeder kan gøre det lettere for hende at forholde sig til, hvad der skal ske - og måske ligefrem glæde sig til det. Der kan f.eks. være billeder af jer, som spiser morgenmad sammen, et billede af hende i dagtilbud, et billede af jer om eftermiddagen, hvor I spiser snacks sammen, leg med lillebror, én-til-én-tid med mor, hvor I f.eks. sidder og læser en bog sammen, et billede af far, som kommer hjem, byggetid med far og hende osv. Der kan f.eks. også være et billede af lillebror som sover og så et billede af, hvad I to laver, når lillebror sover. Så det bliver mere tydeligt for hende, hvornår hun er prioriteret. Og så hun får en følelse af, at der stadig er plads til hende i hverdagen, og at I netop gerne vil hende, gerne vil være sammen med hende.

Prøv at medtænke, om du nogle gange kan aktivere din datter på en måde, hvor hun går lidt frem og tilbage og ikke nødvendigvis hele tiden skal have din opmærksomhed. Når du er nødt til at tage dig af lillebror, så kan hun måske lege med en babydukke imens, forsøge at efterligne, de ting hun ser, at du gør - og du kan hjælpe hende med f.eks. af- og påklædning af dukken osv., selvom du sidder med lillebror. Det kan også være, at hun kan bygge puslespil, lege med kaffestel, køkken eller lignende, hvor du er lidt med på sidelinjen, og hun har en fornemmelse af, at du stadig er der, men hvor hun også leger lidt for sig selv.

En tur på biblioteket kan være en god idé, fordi I her kan låne bøger om følelser. Det at læse om andre, som synes det er svært pludselig at skulle dele mor og far med en anden kan være en god måde at tale med hende om, hvordan hun egentlig har det, og at det er helt okay, at hun har det sådan. Der findes forskellige muligheder f.eks. "Søster og bror - ...

---

---

... lille og stor" af Kim Fupz Aakeson - en samling af 6 bøger, der beskriver de følelser, som man kan have, uanset om man er den lille eller den store. Eller f.eks. "Willi bliver storebror" af Kirsten Sonne Harald, om Willi, der ønsker sig en lillebror, men får en lillesøster. Eller f.eks. "Jeg vil osse være baby" af Mats Letén, som også handler om søskendejalousi, og at det måske ikke er så tosset at være "den store". Børnebibliotekaren kan helt sikkert guide jer til nogle gode bøger.

Du nævner, at I forsøger at skabe faste rammer og rutiner - og det er super godt. Faste rutiner giver genkendelighed og dermed tryghed, og det vil naturligt kunne give hende en følelse af tryghed, når nu familien er gået fra at være tre til at være fire. Det er dog vigtigt, at rutinerne ikke er for restriktive, for hun må ikke føle det uretfærdigt eller føle, at reglerne er ulige fordelt mellem hende og lillebror. Det er vigtigt, at I forsøger at holde fast i spisetider og sovetider, men aktiviteter derimellem kan godt være lidt mere fleksible, så prøv at spørge hende, hvad hun gerne vil, lad hende være med til at bestemme, så hun føler, at hun bliver lyttet til og også føler, at hun måske har lidt kontrol i en hverdag, som naturligt har ændret sig meget.

Nogle børn har glæde af, at man en fast ugedag aftaler, at hun kan vælge, hvad I skal lave. I kan f.eks. godt italesætte, at I f.eks. søndag har X-dag (hendes navn-dag eller X-tid), og hvor I vil lave storesøster ting, ting som hun synes er sjove. Giv hende f.eks. 2-3 valgmuligheder, så I overordnet stadig bestemmer - det er ikke fordi, hun skal vælge mellem alt i hele verden, og mulighederne skal også stadig begrænses til noget, som rent faktisk er muligt. Men måske kunne I tage en tur i skoven, en tur til stranden, besøge en bondegård, lave en picnic, øve at cykle, vaske bilen, tage i svømmehallen, eller hvad I nu kan finde på.

Husk også at rose hende, hvor alt det gode og dejligt, hun kan og gør, så hun hører direkte, hvad det er, I synes særligt om ved hende. Hun må ikke tvivle op, at hun stadig er vigtig for jer. Man siger normalt, at søskendejalousi består af de tre følelser - vrede, sorg og angst:

Vrede - Det er vreden over at være sat i denne situation, vreden går ofte ud over mor. Fordi det er dig, der har været gravid, har bragt lillebror hjem, sidder tæt med ham, giver mælk, nusser, kærtegner osv.

---

---

---

Sorg - Det er sorgen over at have mistet det at have mor og far for sig selv. At hun nu skal dele jer med ham, og at jeres tre-enighed er slut.

Angst - Det er angsten over, om I nu elsker ham mere. end I elsker hende. Om han vil tage hendes plads, så der ikke længere er brug for hende på samme måde.

Når storesøster ser jer sidde med lillebror, kæle, knuse, kramme, kysse, kærtegne osv. Og når hun hører, hvordan I pludrer med ham, ser på ham, smiler til ham osv. så får hun en følelse af "de to har noget sammen. De giver det til hinanden og ikke til mig", og det gør oprigtigt ondt. Det gør hende både vred, ked af det og bange.

Det er stærke følelser, og det er vigtigt, at I anerkender disse følelser og igen og igen lader hende fornemme, at I naturligt stadig er der for hende, og at kærlighed er der masser af. Og I må igen gerne sætte direkte ord på, hvor meget hun betyder, og hvor glade I er for at have hende, at I slet ikke ved, hvad I skal gøre, hvis I ikke har hende. Hun skal vide, at hun er noget helt særligt, at I elsker hende, og at ingen nogensinde kan tage hendes plads.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele:) Knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---