Svar: Motorisk sansesøgende

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

Jeg kan godt forstå, at det går dig på, at jeres dreng pludselig og helt umotiveret begynder at skubbe, sparke og slå. Det virker naturligt meget voldsomt, når han pludselig rejser sig, går til den modsatte ende af rummet for at reagere fysisk mod et andet barn - og da I ikke oplever det derhjemme, så er det naturligvis rigtigt svært for jer at finde ud af, hvad det handler om og også at lære ham, hvad han kan gøre i stedet. Og det er bestemt ikke rart at møde ind i vuggestuen og så få en besked om, at jeres dreng har reageret fysisk på denne måde, det, tænker jeg, vil gøre alle forældre kede af det og bekymrede...

I har fået at vide, at jeres dreng er motorisk sansesøgende, hvilket betyder, at han har et større behov for sensoriske input. Han vil sandsynligvis søge intense følelser gennem fysiske reaktioner - altså via bevægelse og leg, men også via spark, slag, skub.

Børn oplever verden med alle deres sanser. Det sker via en automatiseret neurologisk proces, som organiserer, differentierer og samordner information fra vores sanser og giver os mening til at handle i forhold til de informationer, som vi får. Nogle børn har dog udfordringer med deres sanseintegration, hvilket kan vise sig meget forskelligt.

Hos mange børn ser man det ved, at barnet f.eks. ikke bryder sig om af- og påklædning, barnet bryder sig ikke om at blive vasket med en klud, eller barnet kan have svært ved at spise - madens konsistens, temperatur osv. kan være direkte ubehagelig. Nogle børn vægrer sig også mod fysisk kontakt og kærtegn, de putter sig ikke ind til forældrene, og de kan have svært ved at fornemme, hvilken berøring der er rar... Og så er der også børn, som reagerer modsat - så i stedet for at afvise sansestimulering, så er barnet ekstra sansesøgende, og det lyder som om, at jeres dreng er det.

Sansesøgende børn søger, som navnet siger, ekstra sensorisk stimulering. Og når man er motorisk sansesøgende, så søger man ofte stimuli, der har med berøringssansen (den taktile sans), kropssansen (den proprioceptive sans) og ligevægtssansen (vestibulær sansen) at gøre. Hvis disse sanser ikke stimuleres tilstrækkeligt, så vil barnet kunne føle sig rastløs og blive frustreret - og for at kompensere kan barnet så bevidst eller ubevidst søge at få dækket disse sanser.

Når det ofte er sværere for jeres dreng at være indenfor og lettere at være på legepladsen, så hænger det sandsynligvis sammen med, at han udenfor får ekstra sensorisk stimulation, hvilket hjælper ham med at regulere sine sensoriske behov bedre. Når han er udenfor, så kan han bruge sig selv fysisk på en helt anden måde, han kan løbe, klatre, hoppe, cykle osv. og det, at han kan bruge kroppen, mindsker behovet for at søge sensoriske input.

Når han er indenfor, så er der meget begrænset plads, hvilket kan gøre ham frustreret og føre til ophobet energi, som han ikke kan komme af med - og så reagerer han fysisk. Samtidig er der ofte flere regler indendøre, hvilket kan være svært for ham at forstå og følge, da han ikke er ældre, end han er - hvor på legepladsen, er der plads til mere fri leg, så det er langt mindre stressende for ham at lege udenfor.

I nævner også, at han ofte leger med sig selv, eller med de voksne - og jeg tænker også her, at sociale interaktioner er lettere og mindre strukturerede udenfor. Indenfor kræver aktiviteterne ofte, at man samarbejder og leger med andre, hvilket kan være svært for ham. Det er her også lettere at lege med og samarbejde med voksne, som tuner ind på ham og hans behov, hvor leg med børn er mere udfordrende for ham.

Derudover så spiller sproget ofte også ind. Han har sandsynligvis et forholdsvist stort ordforråd allerede, men det er naturligt stadig svært for ham at sætte ord på sine følelser og oplevelser. Han kan ikke sige, at han føler sig overset, eller måske føler sig under- eller overstimuleret. Han kan ikke sætte ord på sin rastløshed eller den stress og uro, som han måske føler i kroppen - og når han mangler ord, så reagerer han naturligt fysisk.

Det er vigtigt, at I (og pædagogerne) forsøger at holde lidt øje med ham for at finde ud af, hvornår hans fysisk adfærd og dermed hans behov for at være motorisk sansesøgende øges. Det kan være på bestemte tidspunkter, eller der kan være noget i hverdagen, som trigger dette - og det er vigtigt at ...

---

---

... afdække dette for at kunne støtte og hjælpe ham, før det sker.

Det er også vigtigt, at I (og pædagogerne) medtænker strukturerede aktiviteter, som giver ham de motoriske sanseinput, som han søger - altså som styrker hans berøringssans (taktil sans), kropssans (proprioceptive sans) og ligevægtssans (vestibulær sans):

BERØRINGSSANSEN (taktil sans). Det er registrering af f.eks. tryk, temperaturer, vibrationer.

Leg med forskellige materialer, f.eks. lege med modellervoks, ler eller slim. I kan lave følelege, hvor han skal mærke på f.eks. sand, ris, korn, vand, skum, noget lunt, noget koldt.

I kan male med fingerfarver, lave hånd- eller fodaftryk med maling, I kan klippe og klistre med forskellige materialer som f.eks. papir, stof, garn, sten, muslinger osv.

Massage med olie eller lotion over hele kroppen, hvor I masserer hans krop og alle kroppens dele. I kan også prøve at bruge en børste, en fjer, en blød svamp eller lignende på kroppen, så han kan mærke, hvordan berøringen føles forskelligt.

KROPSSANSEN (den Proprioceptive sans). Det er kroppens evne til at fornemme sin egen position og bevægelse.

I kan skubbe eller trække tunge genstande. Det kan være fyldte kasser eller legetøjsvogne. Det kan være en børne-trillebør i haven, hvor han kan hjælpe jer med at flytte blade, jord og andet. Eller det kan være en traktor med lad og frontlæsser, som er stor nok til, at han selv kan køre på den, trække den efter sig, læsse den osv.

Lad ham også prøve at bære tunge rygsække, eller fyldte poser med bøger eller sand. Naturligvis kun i en vægt, som han kan klare, men hvor han stadig skal bruge sine kræfter.

Hop på trampolin kan også være godt, ligesom en forhindringsbane, hvor han skal forcere forhindringer i forskellige højder kan være en idé.

---

---

I kan også lege, at I er dyr, hvor I skal bevæge jer omkring f.eks. "gå som en bjørn", "hoppe som en frø", "krybe som en slange" osv.

LIGEVÆGTSSANSEN (Vestibulær sansen). Denne sans er bla. balance, koordination og rummelig orientering.

Det vil være rigtigt godt, hvis I kan hjælpe ham med at gynge og snurre rundt. Det kan være på en traditionel gynge eller en sansegynge.. måske har I plads til en gynge i haven.

I kan øve balance på en balancebom, eller I kan tegne en linje på jorden, som han skal øve sig i at gå lige på. I kan også øve at stå på et ben eller lave yoga-øvelser med ham, som kræver lidt balance.

En klatrevæg kan være en god idé, det samme kan en rebstige i et træ eller i et gyngestativ. I kan også lave en forhindringsbane, som kræver, at han både kravler, klatrer, hopper og balancerer for at komme igennem den.

Hurtige bevægelser som at rutsje ned af en rutsjebane er også godt. Det er også godt med cykling på en løbecykel eller lignende.

Når man tilbyder aktiviteter, der stimulerer især berøringssans, kropssans og ligevægtssans, så kan man ofte hjælpe de motorisk sansesøgende børn med at få opfyldt deres behov på en struktureret og positiv måde. Det vil derfor kunne hjælpe jeres dreng med at regulere sig selv, så han stille og roligt nedsætter behovet for at reagere fysisk overfor andre børn.

Du spørger, hvad man kan gøre ved et motorisk sansesøgende barn, og jeg tænker, at det vil være super godt, hvis I kan lægge leg og aktiviteter ind i dagene, som noget helt fast. Har I hjemme lidt struktur i forhold til at stimulere ham, så vil han sandsynligvis også bedre kunne tage med jer i butikker eller være med en tur på strøget. Hvis I er opmærksomme på, at han skal stimuleres motorisk, så kan I måske også udnytte jeres ture til at besøge steder, hvor han netop kan blive stimuleret lidt, hvorefter han så måske vil kunne sidde mere stille i klapvognen igen:)

Børn i 2-3 års alderen er naturligt meget nysgerrige og aktive. De udforsker verden gennem bevægelse og sansesøgning, og motorisk sansesøgning kan være en del af barnets normale udvikling. Du spørger, om der kan være tale om noget andet f.eks. ADHD. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der kan være andre underliggende faktorer, som spiller ind, men diagnoser som f.eks. ADHD er for tidligt at stille, og mange faktorer spiller ind. Jeg tænker, at I lige nu skal forsøge at medtænke, hvordan I kan støtte jeres dreng bedst muligt og være glade for, at han går i en vuggestue, hvor personalet er opmærksomme på netop at støtte ham og den udvikling, som han går igennem.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---