Svar: Menstruation uden ægløsning
Kære K
Tak for dit spørgsmål :)
Jeg vil meget gerne forsøge at svare, men tænker, at det er en fertilitetslæge eller gynækolog, som kan vejlede dig bedst.
Ja, man kan godt have menstruation uden ægløsning. Det har man f.eks. når man tager p-piller, fordi man har en blødning, selvom p-pillerne hindrer ægløsning.
Derudover så har nogle kvinder det, der hedder PCOS - Poly Cystisk Ovarie Syndrom. Det kan man have på den ene eller begge æggestokke, og symptomerne kan variere lidt. Nogen kvinde har kun menstruation hvert halve år, eller deres menstruationer er meget uregelmæssige, og nogle kvinder har faktisk ikke ægløsning. Det betyder, at man vil have meget svært ved at blive gravid, og har man slet ikke ægløsning, er graviditet naturligt umuligt.
Når man har PCOS, så vil man have problemer med sit sukkerstofskifte, hvilket betyder, at man har en nedsat følsomhed overfor insulin i kroppen. Det medfører blandt andet, at insulinen i kroppen stiger, hvilket igen kan medføre, at man producerer mindre SHBG (sex hormone binding globulin), hvilket igen medfører, at der kommer mere aktivt mandligt kønshormon i blodet, hvilket igen påvirker modningen af ægget i æggestokken. Æggeblærerne kan godt begynde at vokse, men udviklingen går i stå, før ægget er moden til at ægløsningen kan ske.
Der findes to typer af kvinder med PCO - de slanke PCO-kvinder, og de overvægtige PCO-kvinder - og behandlingen er forskelligt alt efter, hvilken type man tilhører. Hvis man er overvægtig, vil det f.eks. anbefales, at man taber sig, så fedtet omkring maven aftager, dermed nedsættes insulinresistensen og det forhøjede mandlinge hormon ...
... i blodet - hypofysehormonerne bliver normaliserede, og ægløsningen bliver normal igen.
Man anbefaler ofte også en kost, som hvis man havde sukkersyge. Det vil sige, at man skal spise 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider, og sørge for at få nok proteiner og fedt, da det er med til at stabilisere blodsukkeret. Alt sødt skal skiftes ud med langsomme kulhydrater f.eks. rå eller let kogte grøntsager, bønner og linser. Ligesom det er godt at spise kød, fisk, æg og fuldkornsprodukter. Fedt kan man f.eks. få fra Olivenolie, nødder, mandler. Man bør undgå fedt fra kød og fede mælkeprodukter, men må gerne spise fed fisk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kvinder, som har PCOS har ofte blødningsforstyrrelser (ofte lange intervaller, men korte intervaller ses også), de kan ikke blive gravide, de er overvægtige, har behåringsproblemer (ansigt, mave, indersiden af lår) og ofte også problemer med akne.
Hvis du mener, at du måske kan have PCOS, så vil jeg anbefale dig, at du kontakter din læge og tager en snak med ham/hende. Lægen kan tage en blodprøve, hvor du f.eks. får målt nogle af dine hormoner, så man kan se, hvordan de ligger, herunder også indholdet af mandlige hormoner. Lægen kan også henvise dig til gynækolog, hvor du kan blive scannet, så man kan se, hvordan dine æggestokke og æggeledere ser ud og derudfra vurdere, om dine æggestokke er det man kalder polycystiske. Det betyder, at de danner flere ægblører (follikler), end man normalt ville forvente - og derudfra, kan I så sammen finde ud af, hvad I videre skal gøre, og hvordan I skal forholde jer :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele og knus herfra:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt