Brev:
Søvn, putning og amning

Kære Helen
Siden vi fik lille M for 10,5 mdr. siden har jeg næppe læst ligeså meget andetsteds, som jeg har læst forskellige spørgsmål og svar fra din brevkasse. Jeg har i øvrigt også læst din bog om børn og søvn :-)
Nu forsøger jeg selv at efterspørge lidt rådgivning for jeg synes vi står i en svær situation herhjemme:
Sagen er den at jeg har en meget ammeglad lille fyr. Amningen har fungeret uproblematisk igennem alle knap 11 mdr. og jeg (eller rettere: mine bryster) fungerer både som madpakke, sut, kilde til trøst om natten osv. Indtil for et par dage siden har M kategorisk nægtet at tage flaske trods flere forsøg (forskellige flasker, forskellige slags MME, min modermælk udpumpet, forskellige rutiner omkring flaske osv.) For et par dage siden prøvede vi så at give ham en flaske at sidde med i hånden med kold MME i.... og pludselig ville han gerne smage. Han er udpræget en “vil selv, kan selv” dreng :-)
Han vil dog ikke tage flasken fx til nat eller når vi forsøger at erstatte bryst med flaske.
Hvorfor vil vi gerne på flasken istedet for brystet? Af tre årsager:
1: M er begyndt at bide mig i slutningen af amningerne. Det gør virkelig ondt og medfører at han vågner mere op igen efter at være døset hen. Det resulterer i at han bliver ked af det og vil ammes igen som trøst, men ofte med samme slutresultat, at han ender med at bide igen og så kører møllen....
2: så er mor ved at være lidt mat i sokkeholderne over at være den eneste der kan putte om aftenen fordi putteritualet indeholder en god portion amning.
3: vi kunne virkelig godt ønske os at han fra starten af putning kunne finde ro i ...
... sin tremmeseng med en flaske, da vi ofte pt oplever at overgangen fra at han enten bliver ammet eller vugget i søvn i vores arme, medfører at han vågner når han rammer madrassen og cirkusset starter forfra. I øvrigt er han tung at vugge i en halv time efterhånden! (=dårlig søvnassociation)
Jeg vil desuden gerne væk fra at det eneste der kan trøste ham om natten, er mit bryst og jeg oplever at hans forventning når jeg skal trøste ham om natten, naturligvis er at få bryst når jeg håndterer ham. Han vil ikke bruge sut. Ind i mellem lykkedes vi med at sige “schyyy”, “såååå” og give ham dyne på, holde i hånd eller lignende, men oftest ender det med at jeg skal amme ham videre i søvn igen eller jeg eller far skal vugge ham på armen i en pæn rum tid hvilket slider på os når det fortsat sker flere gange hver eneste nat.
I øvrigt er lille M sund og rask og i normal udvikling. Han startede i vuggestue for godt en måned siden og det går helt fint. Han spiser normalt godt i løbet af dagen og slutter altid af med godnatgrød om aftenen. Daglurene varierer lidt afhængig af hvornår han står op og der begyndt at være dage hvor han kun sover een lang lur omkring middagstid på 3 timer. Ellers sover han to lure - en formiddag og en eftermiddag. Han kommer typisk i seng mellem 18.30 og 20 afhængig af hvordan hans søvn har været i løbet af dagen.
Så: hvad skal jeg stille op med amning, flaske, træls putning som følge af bid og opvågning og bøvl om natten med for megen amning?
Måske fokuserer jeg på det helt forkerte?
Jeg håber du kan give os lidt nye perspektiver på udfordringen:-)
Bedste hilsner,
Mor til lille M
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





