Svar: Ked af det 4 årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev og fine eksempler på nogle af de konflikter eller situationer, som du oplever kan være svære :)

Din dreng er nu 4.5 år gammel, og det er på mange måder en rigtig skøn alder. Det babyagtige er forsvundet, han virker pludselig lang og ja - stor - i forhold til lillesøster og andre småbørn. Han opdager humor i denne alder, han kan fjolle og pjatte over ting, der i dine øjne ikke er særligt sjove, men for ham kan det være meget morsomt.. og så kan hans verden også stadig nogle gange bryde helt sammen. Han kan blive rigtigt ked af det, men også rigtigt vred, og mange forældre fortæller, at de oplever 4års alderen næsten som en teenage-alder, fordi der bliver råbt, svaret igen, smækket med dørene...

Det er meget vigtigt for din dreng at føle sig som en del af fællesskabet. Han har rigtig meget brug for at føle, at du og familien ser ham. Han har brug for at føle sig inddraget, og han vil sandsynligvis ofte forsøge at tale med, spørge ind til, hvad I taler om, når I voksne taler sammen. Det er vigtigt for ham at følge med og føle sig som en del af det der foregår.

Han har også rigtig meget brug for voksnes anerkendelse. Han har brug for at føle sig betydningsfuld, brug for at vide, at han har en vigtig rolle i familien. Børn i denne alder vil ofte søge de voksnes godkendelse, ofte med fokus på ting, som de mestrer "se, hvor højt jeg kan hoppe" eller "se, hvor hurtigt jeg kan cykle" osv.

Og alle de situationer du nævner, hvor han hopper ned og kommer til at lande på din fod, og hvor bestikket mangler, hvor du pludselig dropper reglen om tandbørstning osv. pirker alle sammen til netop disse ting - altså til vigtigheden af at være en del af fællesskabet og at få de voksnes anerkendelse. Situationerne gør, at han måske kommer til at føle, at han ikke helt kan følge med eller ikke helt har styr på det, og så bliver han naturligt ked af det... Det er helt okay, og det er netop vigtigt, at du kan rumme disse følelser og giver ham lov til at reagere og have det, som han har det. Men når dette er sagt, så spiller det naturligt også ind, at han har fået en lillesøster, og at hun tager rigtig meget af din tid, fordi hun græder rigtig meget, og de første måneder har faktisk været ret hårde...

Hans alder gør, at han godt ved, at du er nødt til at være der for lillesøster. Hans mentale udvikling gør, at han godt fornemmer, at han skal trække sig lidt, give plads til hende og være god ved hende... Men det er naturligt stadig svært at være ham, og han bliver naturligt i tvivl om sin rolle, og det påvirker hans overskud i hverdagen. Der skal naturligt ikke så meget til, før bægeret flyder over for ham.

Man sammenligner det at bringe en lille ny ind i familien med, at din kæreste kom hjem med en ny kvinde, præsenterede hende for dig og sagde "er hun ikke sød?", "er du ikke glad" og du kunne se, at når de to sad i sofaen, så havde de noget helt særlig sammen. De nussede, kyssede, kælede... Hun skulle tilmed være i soveværelset, og du kunne tydeligt fornemme, at de to havde noget sammen, som du ikke var en del af...

Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville du have? Hvordan ville du reagere?

Jeg tænker, at hvis vi nogle gange prøver at sætte os i dette sted, så giver det en god fornemmelse for, hvorfor det kan være svært at blive storebror - også selvom man er 4.5 år gammel og gerne vil give plads til den lille ny, så er det bare en rigtig svær situation, og hvor der naturligt kommer mange følelser op.

Jeg tænker derfor, at din dreng lige nu har brug for at mærke, at du stadig er der for ham. Han har brug for at mærke, at han er noget ...

---

---

... særligt, at lillesøster aldrig kan tage hans plads, og at ingen nogensinde kan erstatte ham, for der er kun en ham... Han har brug for at mærke det rent fysisk. Han har brug for ekstra knus, kram, kys, nærhed og tæt kontakt og han har brug for også at få det at vide verbalt - at du sætter ord på, hvad han betyder for dig og hvad der gør ham til noget helt specielt :) Det er naturligt, at han nogle gange bliver sat i 2. række og dermed skal give plads til sin lillesøster... men han har også brug for, at det er ham, som nogle gange bliver set og bliver prioriteret...

Han har også brug for, at du nogle gange lader ham reagere. At det er helt okay, at hans verden bryder sammen over ting, der i dine øjne kan virke som bagateller. At du viser ham, at du sagtens kan bevare roen, også selvom han ikke kan, så han netop mærker dig, som den faste støtte og base...

Han har også brug for, at du nogle gange lader ham være alene på værelset, lader ham trække sig og giver ham tid - og når han ligefrem barrikaderer døren med "bObles", så har han nok brug for lidt alenetid.. MEN, det er stadig vigtigt, at du viser dig tilgængelig, så jeg vil foreslå dig, at du banker på døren, måske stikker hovedet ind på værelset og stille og roligt siger, at du gerne vil tale med ham, og at du er klar, når han er. Måske kan du nogle gange også spørge ham, om han vil tale nu eller blot har brug for at være alene, så du på den måde inddrager ham og lytter til ham og igen anerkender hans alder og behov for medinddragelse...

---

---

---

Med den alder kan han også blive bekymret for mange ting. Der er rigtig meget han hører og rigtig meget han forstår, men også mange ting misforståes. Han kan også blive bekymret for, at I f.eks. bryder regler eller gør tingene på en anden måde. Når han f.eks. har lært, at man skal rense ører efter badet og pludselig glemmer dette - hvad sker der så? Eller når han ved at man skal kramme og sige godnat og lillesøster så ikke har fået sit kram, hvad så, så er det jo forkert? Her er det vigtigt, at du forsøger at sætte ord på, ikke slår tingene hen, men sætter ord på, at det er okay. Du skal forsøge at berolige og betrygge samtidig med at du tager hans bekymring alvorlig. Så en løsning på at han glemte at rense øre kan være at gøre det nu og f.eks. sige "bedre sent end aldrig". Det kan også være at forklare ham, at man ikke nødvendigvis behøver rense ører hver gang, det er ikke alle mennesker som gør det osv. Og i forhold til det manglende knus, så kan du evt. stille dig til rådighed, så I to kan knuse og kramme ekstra længe, ligesom du kan tilbyde ham, at han kan give lillesøster et ekstra knus i morgen, for det vil hun være rigtig glad for...

Det kræver naturligt stort overskud af dig lige nu, og da du samtidig er alene og far ofte ikke er der til at hjælpe og tage over, så er det naturligt ekstra svært. Hvis lillesøster græder rigtig meget om aftenen, så kunne du dog måske tale med far om, at han hjælper og tager lidt over de aftener, hvor I spiser sammen, fordi du naturligt ikke kan være to steder på en gang, har svært ved at være der lige for begge børn, som jo begge har rigtig meget brug for dig... Du skriver, at I forældre har et godt forhold, så måske kan I finde en løsning, hvor far er hos jer et par aftener om ugen og aflaster dig lidt... bare en tanke :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse meget mere om, hvordan du kan møde din dreng, så han føler sig set og lyttet til, ligesom du også kan læse om at fordel sol og vind lige, når man har to børn :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---