Brev:
Søskende-samsovning - 16 mdr.

Kære Helen
Mange tak for gode svar og råd ifm storesøster og lillebrors samsovning.
Vi skrev sammen inden jul og var helt klar til at lægge storesøster (4 1/2 år) og lillebror (16 mån) på samme værelse. Desværre skete der det, at begge børn blev syge og var syge stort set hele juleferien, og det var derfor ikke lige tidspunktet at introducere nye vaner på.
Nu er begge børn raske (7-9-13), og selvom første uge i institution efter ferien var lidt hård, er de begge glade og ved godt mod.
Men, hvad gør vi nu? Skal vi bare springe ud i det i weekenden og så ellers holde fast?
Lillebror har været vant til at sove uden den ene side på sin tremmeseng, fordi hans seng har stået helt tæt op af vores, så vi nemt har kunne lægge ham ned (han sætter sig tit op halvt i søvne) eller ligge en hånd på ham.
Det har vi dog relativt hurtigt vænnet ham af med (over en lille uges tid). Så han er egentlig “klar” til at blive flyttet ind til storesøster. Han falder også selv i søvn om aftenen - dog med os i rummet. Men han har stadig brug for en hånd, hjælp med dynen etc flere gange i løbet af natten.
Storesøster er ikke super glad for ideen. Hun siger, at hun gerne vil have en voksen inde ...
... hos sig. Vi har talt med hende om det af flere omgange og sagt, at når lillebror er klar og sover godt, skal de sove sammen, og så skal mor og far sove sammen i soveværelset. Og vi fornemmer, at hun kan overtales, men det vil kræve lidt tilvænning. Hun er også vant til, at vi holde i hånd til hun falder i søvn igen, hvis hun vågner om natten.
Så hvornår gør vi det, og hvordan bærer vi os an? Som du ved, er det en beslutning, der har været længe undervejs, og vi har glædet os så meget til at sove sammen igen, at det vil være et nederlag for os, hvis vi prøver, og det ikke virker, og vi må rykke tilbage igen.
Vi har ikke sovet sammen, siden vores datter blev født. Så hun har jo aldrig kendt andet. Vi er gået efter mest mulig søvn til flest mulige, og det har tit bedst kunne lade sig gøre, hvis vi delte os op.
Men er det nu? Eller først i den næste ferie? Og hvis det er nu, hvordan gør vi så rent praktisk? Putter en forælder begge børn alene?
Vi plejer jo både at læse og synge for storesøster, hvor lillebror får en enkelt sang på armen og derefter bliver puttet og aet lidt på ryggen i sin seng.
På forhånd mange tak. Vi glæder os meget til at høre dine tanker.
Kærlig hilsen
L
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





