Brev:
Søvn og baby på 8 måneder
Hej Helen,
Jeg skriver i forbindelse med spørgsmål om søvn og lidt assistance, håber jeg. Jeg har din bog om søvn og er glad for søvnhjulene, da jeg synes de er ret spot on. Men alligevel har jeg lige udfordringer.
Min søn er netop blevet 8 måneder gammel og han er hurtig. Han kravler allerede, går med gåvogn og har gået selv med hjælp i en måneds tid. Han aktivitets niveau er højt, han er slibrig som en ål når jeg skifter ham og jeg bruger mange kræfter. Alle mine kræfter. På at ligge på gulvet og lege, sidde bag ham når han rejser sig op af møbler for ikke at falde og ikke mindst til at falde i søvn.
Min søn får flaske, og jeg har en idé om, at jeg har givet ham al for meget mælk. I hvert fald ifølge din bog om mad. Han sover typisk hans første lur i sin seng, hvis vi er hjemme. Da det er meget koldt udenfor. Hvor koldt må han sove i den alder? Han har haft mellemørebetændelse efterfulgt af en meget voldsom forkølelse. Så jeg er opmærksom på ikke at lægge ham ud hvis det blæser for meget eller er meget koldt. Fx mindre end 8 grader. Om eftermiddagen lægger jeg ham ud uden problemer selvom det er 7 eller 8 grader og vil falde yderligere. Det er typisk fordi jeg forsøger at sove med ham eller slappe af i sengen til hans første lur, og ikke kan lide at han ligger udenfor i barnevognen hvis jeg skulle falde i søvn.
En typisk dag med søvn ser sådan her ud.
05:15 lidt mælk og står op (nogle gange sover han til 07:15)
08:30 morgenmad
09:30/10:00 lur og lidt mælk sover mellem 40 min og 1 time og 15 min.
11:30 frokost (grød og/eller brød)
13:00 frokost igen (grød og/eller brød)
13:30/14:00 lur (nogle gange mælk) sover max 1 time og 15 min. Ofte kun 40-45 min.
16:30 mad
17:30-18:30 (familiens) aftensmad og grød
Bad
19:00 fuldstændig grydeklar - mælk og sover til ...
... natten
22:30-23:30 mælk (120-150 ml)
02:00-03:15 opvågning (ofte mælk 90-150 ml)
05:15 opvågning (mælk 90 ml) nogle gange sover han videre
Han får ofte peberfrugter, agurker eller andre små bider af min mad.
Jeg får meget afbrudt søvn og de dage jeg er helt færdig, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor træt han må være. Han må være endnu mere træt. Han skal have hjælp til søvn. Enten i barnevogn, mælk eller i armene og bæres. I barnevognen ved jeg, at han max skal rokkes frem og tilbage i 10 min. Er det mere end det er han ikke mæt. Ofte sker det indenfor 3 min. Men stadig med hjælp. Jeg stiller ham typisk inden han falder helt i søvn. Men han skal altid have hjælp og jeg har ikke kræfterne mere til at bære ham.
Har forsøgt at lægge ham i min seng og nusse ham og kramme han ved opvågningen kl.02-03 stykker, men efter en times tid overvinder trætheden mig og han får lidt mælk.
Jeg ammede de første 6 måneder men supplerede. Dengang kunne jeg falde i søvn mens jeg ammede, men jeg skal aktivt op og ud af sengen og lave mælken og give den siddende. Min mand vågner ofte fordi min baby vågner op og græder (fra 0-100) og så ved jeg han skal have mælk. Er han bare lidt utrolig, så forsøger jeg andre metoder.
Jeg kan mærke, at vi har behov for mere sammenhængende søvn . Og hjælp til hvordan jeg styrker min lænd. Det føles som om, at den er forstuvet. Det gør vanvittigt ondt at løfte, og jeg forsøger at lave øvelser daglig og afspænde, men den driller stadig.
Jeg kan tit mærke på min søn, at han er træt og efterlyser metoder til hvordan jeg kan hjælpe ham med at sove, der ikke involverer at bære ham. Han er urolig når han sidder hos mig, og det kræver også kræfter, som jeg ikke har mere.
Jeg er træt og min krop føles brugt.
Håber du kan hjælpe, de bedste hilsener.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder