Annonce

Annonce

Brev:

Umulig putteseance!


13. november 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Umulig putteseance!

Kære Helen,

Jeg håber at du endnu engang kan høste op med lidt guldkorn, for jeg er bare SÅ træt!

Lillebror er knap 14 mrd., og selvom han er vidunderlig, skøn og dejlig… så er han også temmelig fremme i skoene. Han er noget af en mundfuld, og havde vi fået ham først, så havde vi, med garanti, aldrig fået flere!

Lillebror har et temperament uden lige… og han kan skrige meget højt og meget, meget længe hvis han får et ”nej” til noget.

Lillebror kom godt omkring da han var 6 mrd. Da han var 7 mrd. gammel kravlede ham. 10 mrd. gammel gik han rundt når der var noget at holde i, og her begyndte han også at bestige alverdens ting og sager. Han er en udbryder-konge som har besteget sin tremmeseng, hvorfor vi har måttet tage den ene side af. Han har desuden formået at bestige sikkerhedsgitteret til køkkenet, som vi så også lige så godt kunne pille ned. Han formår at komme op i sin storebrors køjeseng. Jeg har udviklet øjne i nakken og en permanent høj puls. Han kravler på alt hvad der kan kravles på, og han er nærmest konstant et blåt mærke i panden. Han piller og roder i alting, og han er kisteglad imens.

Han er virkelig helt vildt sød og skøn, men han har rundsave på albuerne og er ikke bange af sig, i modsætning til sin storebror. I sidste uge havde vi hele storebrors børnehave til 5 års børnefødselsdag, og lillebror var helt i sit S over at have besøg af alle børnene.

Han bliver hjemmepasset frem til han kan begynde i storebrors børnehave om 1 år. Netop fordi han er vild med andre børn OG fordi han er så motorisk fremme i skoene, så gør vi meget ud af at komme i legestue. Vi kommer desuden på legepladsen så godt som hver eftermiddag, og han elsker det.

Vi har aldrig fået etableret nogle gode sovevaner for ham. I en lang periode ammede jeg ham til ro, og kunne derefter så bruge noget tid på at få ham til at sove. Nu er vi endelig kommet væk fra aften-amningen, men det tager 1,5-2 timer at putte ham, også selvom han er knaldhamrende træt. Vi har ikke erstattet amningen med en flaske, da vi synes at det lidt er ”at erstatte en vane med en anden”. Vi sørger for at han får godt med mælk til aftensmaden i stedet.

Han bliver allerede sur og ked når vi begynder aftenrutinen: nattøj på, tandbørstning, læse i bog… og her begynder så showtimet. Lige nu ligger vi og glor tegnefilm med ham, for at han ikke skal vække kineserne på den anden side af kloden med sine raseriudbrud. Så sætter han sig lidt op, lægger sig ned igen, ser lidt videre, græder hjerteskærende i 5 min, glor lidt på skærmen igen osv… 1,5-2 timer. Det er en rigtig skidt måde at skulle falde i søvn på, det er vi helt ...


Annonce

... klar over. Omvendt er det også bare rigtig svært, at han græder og skriger så voldsomt. Her er han ligesom afledt lidt. Jeg ligger sammen med ham, når han skal sove. Han har faktisk aldrig sovet i sin egen seng mere end få timer ad gangen, ligesom han også bliver puttet i vores seng.

Jeg har forsøgt at putte ham på anden vis: sidde med ham i dynen i stuen, lægge ham i egen seng mv. men det er også uden succes.

Vi har først lige bevæget os fra 2 til 1 lur. Han virker til at trives med en rytme der hedder ”Middagslur fra ca. 11-13”, og så begynder vi putningen allerede 18.30, da hans tidlige lur jo gør, at eftermiddagen bliver ret lang, når man kun er 1 år gammel. Til gengæld klarer han hele eftermiddagen uden at virke hverken specielt træt eller pyldret.

Han spiser og drikker godt og varieret dagen igennem, men vi har stadig ikke stoppet amningen tidlig morgen – denne amning gør, at han sover videre uden at vække resten af hytten til kl. 7.00/7.30.

Han vågner mange gange i løbet af natten, men kan som regel tysses til ro, på nær ved 4-5-tiden, hvor jeg er nødt til at amme ham. Han er glad for sin sut om dagen, og når han skal sove, men han går helt i selvsving, hvis man forsøger at give ham den om natten.

Men, putte-seancerne trækker virkelig tænder ud, og det samme kan nætterne også gøre.

Vi synes ikke, at det er ok at græde sig selv i søvn i vores hus, men hvis ikke vi skal ligge og glo synge-amerikansk-tegnefilms-tamtam med ham (hvilket vi bestemt heller ikke synes er en god måde at falde i søvn på, så virker det til at være hans eneste måde at falde i søvn på – med skrige og skrål og grædeture). Ja, han skriger og græder ikke ”bare”. Det er på et niveau, hvor jeg bliver bekymret for, om han besvimer, hvis han fortsætter.

Vi har aldrig forsøgt at forlade ham, når vi putter ham. De få gange, hvor jeg har været alene med drengene og måske glemt en sut i køkkenet, og derfor har måtte forlade ham kortvarigt i soveværelset, har givet bagsalg. Så, vi er hos ham under hele putteseancen.

Det underlige er jo så, at når han sover til middag i sin barnevogn, så lægger jeg ham bare og siger ”sov godt”, og så sover han inden for 5 min. Nogle gange, hvis jeg selv er meget træt oven på en urolig nat (og dem har vi altså 6/7 af på en uge), så lægger jeg mig sammen med ham i dobbeltsengen. Her glor vi også skærm, men der sover han uden protester på 5 min.

Kære Helen, hvad er det lige der sker? Jeg er ved at være godt træt af det, og det tager også en masse tid fra storebrors putning.

Har du nogle bud på, hvad vi bør ændre?

Kærlig hilsen
2 trætte og frustrerede forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce