Brev:
Omvæltninger i en 4 årige liv
Kære Helen,
Det er meeeeeget længe siden, jeg sidst skrev til dig. Der er sket en hel del siden sidst.
B. er nu en ”stor dreng” på 4 år. For 19 uger siden blev han storebror til lille F..
Fødslen forløb ”smut-smut”, og tingene kørte fra dag 1. Amningen har fungeret upåklageligt, og lillebror har trives siden han så dagens lys. Han er en stor klippert på 68 cm og 8 kg. Han er i det hele taget en MEGET nem og veltilpas baby.
B. er virkelig en skøn storebror. Han er rigtig, rigtig sød ved sin lillebror. Han er selvfølgelig jaloux med mellemrum, men det er os, som forældre, det går lidt ud over. Aldrig hans lillebror. Egentlig ved jeg faktisk ikke, om det bunder i jalousi eller blot er hans alder, men hans frustrationer kommer lidt ud gennem noget grænseafprøvning. Han er desuden blevet lidt ”baby’et” på den måde, at han f.eks. er begyndt at smække med døre og køleskabslåger igen. Noget han også fandt meget interessant og spændende for et halvt års tid siden. Men, på den måde får han jo også vores opmærksomhed ;-)
Jeg vil forsøge at beskrive begge drenge for dig, for jeg har lidt spørgsmål omkring dem begge.
B. er en virkelig glad og dejlig dreng. Efter han er blevet storebror, er hans tics vendt tilbage. Både i form af at tørrer næsen med ærmet hele tiden, og i form af noget rømmen og blinken. Det er typisk når han er træt, spændt eller koncentreret. De ser og hører det ikke i børnehaven. Han har haft den on-and-off de sidste 2 år, og i det 1,5 år han har gået i sin skønne, lille børnehave, har de aldrig bemærket det, siger de.
I hans børnehave er der 21 børn og 6 dejlige og nærværende voksne, så jeg har fuld tillid til, at de ville sige til mig, hvis de bemærkede det. Specielt nu hvor jeg selv har påtalt det nogle gange?
Hans tics er blusset op her efter jul. Udover at ”lillebror er kommet for at blive”, så døde hans højtelskede oldemor lige efter jul. De to havde et nært bånd og vi besøgte hende flere gange om ugen. Han var MEGET glad for hende og omvendt. Det har naturligvis været svært for ham at forstå. Derudover har han helt sikkert kunne mærke på både sin mormor og mig, at vi var meget berørte. Jeg og lillebror var en del væk i juleferien. Vi tilbragte en del tid på hospitalet, fordi dødsprocessen var lang og sej. Helt overlagt, tog jeg ikke B. med derover, fordi synet af oldemor der kæmpede var meget ubehageligt.
Ligeledes undlod jeg at have ham med til bisættelsen. Jeg overvejede det kraftigt, men jeg havde det sådan, at hvis han skulle med, så skulle jeg være i stand til at besvare alle hans spørgsmål: ”Hvorfor ligger oldemor i kisten, hvorfor er der så mange blomster mv”. Jeg var ganske enkelt for påvirket og ked af det selv til at kunne dette. Vi har derfor valgt, at vi tager ham med på kirkegården og lægger en blomst og ”holder vores egen begravelse”, når hun har fået sin gravsten.
B. er en MEGET tænksom, kvik og lidt gammelklog dreng. Han fornemmer alle stemninger, og han har så mange tanker inde i sit lille hoved… både omkring oldemors død og om det, at lillebror er kommet ind i familien. Jeg forsøger at hjælpe ham med at sætte ord på alle sine tanker, så godt jeg nu engang kan.
Det er vigtigt for mig, at det stadig ofte er mig, der putter B. om aftenen, for det er her, vi to kan tale lidt om de ting, der fylder hos ham. Det er vigtigt for mig, at han kan sige alting til mig – også de ting, som er mindre ”pæne”. Han sagde f.eks. at han nogle gange ville ønske at lillebror døde (efter det her med oldemor taler han meget om døden), for så kunne vi to lege sammen HELE tiden). Jeg sagde til ham, at jeg godt kunne forstå, at det var rigtig irriterende, at jeg tit skulle tage mig af lillebror, og at jeg også gerne ville lege noget mere med ham. En anden dag sagde han, at han nogle gange savnede mig, selvom jeg var ”lige her i stuen”. Vi har talt rigtig meget om, at det er helt i orden at synes, at lillebror er irriterende. Han kan jo sagtens huske hvor dejligt det var, dengang lillebror ikke var kommet til verden endnu.
Vi har desuden læst en bog om en oldemor der dør og kommer op i himlen, og vi forsøger at hjælpe ham til at sætte ord på sine følelser, når ikke han selv helt kan. Dog skal det siges, at han er meget velformuleret af sin alder, og vi er sjældent i tvivl om, hvordan han har det.
Hans tics bekymrer mig selvfølgelig, og jeg ...
... er egentlig ikke i tvivl om, at han nok har Tourette (i mild udstrækning – i hvert fald pt). Min mand og jeg har talt meget om det, og desuden er lægen inddraget. Vi (både lægen og vi selv) har det dog sådan, at så længe hans tics er så ”usynlige” for andre end os, så længe han ikke selv er generet af dem, og så længe han er en glad, tillidsfuld og tilfreds dreng, som er vellidt af børn og voksne i sin børnehave, så mener vi ikke, at vi skal have ham igennem en ”diagnose-kødhakker”?
Jeg har selvfølgelig et stort håb om, at hans tics vil forsvinde i takt med at han modnes og bliver ældre – i takt med at sproget bliver ”mere nuanceret”. Vi oplever at hans tics blusser op, når der sker forandringer i hverdagen... og, men kan jo uden tøven sige, at det er en stor forandring at få en lillebror inden for dørerne og at oldemor pludselig ikke er her mere?
Han er kvik i pæren – en ”fast learner” som er meget videbegærlig og som har mange alsidige interesser: at ”nørde med skrive-tegne-opgaver, lege med biler, cykle, male, spille spil mv.) Men, han er også en sensitiv dreng som tænker meget og længe over de informationer, som han får i sin dagligdag og stiller spørgsmålstegn ved dem (f.eks. de ting han lærer i børnehaven): ”Inde i kroppen er der muskler og blod”, i gamle dage fandtes der ikke biler, mv). Han er viljestærk og stædig og han argumenterer fint for sin sag. Han er perfektionistisk og han er ikke meget for at afprøve nye ting. Han elsker at fjolle og han har en veludviklet form for humor. Han forstår at svare for sig. Et eksempel:
I sommer var vi 2 uger i Spanien, og her var en skøn swimmingpool, som hans far og ham brugte flittigt.
Min mand sagde en dag til ham: ”Du – Bertram – jeg skal lige have en krammer inden vi går i swimmingpoolen… for, du ville jo gerne op og svømme, ikk? Hans svar til det lød prompte: ”Du, far – du vil gerne have en krammer, ikk? Den får du når vi har været oppe og svømme.
Som sagt er han er skøn storebror, hvilket vi også dagligt fortæller ham. Hver dag gør vi ham opmærksom på, når F. kigger på ham og smiler. Vi fortæller ham, at hans lillebror bare synes, at han er så stor og spændende og god til rigtig mange ting, og han vokser lidt hver gang. Han siger tit, at han glæder sig til, at han bliver større så han kan være med til at lege med biler, og lege fangeleg
Hvad tænker du om vores overvejelser omkring hans tics, samt om vores måde at håndterer ham på? Jeg er bange for, at vi ”forklarer og fortæller” for meget. Omvendt synes vi jo heller ikke at han skal spises af med et skuldertræk, når han kommer og spørger om alt mellem himmel og jord. Nogle gange ville jeg ønske, at han havde en ”stop knap”, så man lige kunne slukke for al hans tankemylder med mellemrum.
Lillebror er som sagt skøn og nem. Han er meget mild og egentlig en ret pragmatisk baby. I modsætning til sin storebror, som var (og stadig er) meget sensitiv, så er han sådan lidt mere ”velafbalanceret”, kan man vel sige. Han er også meget glad for B. Når vi alle er samlet i rummet, så er det B. der får hans opmærksomhed. Det er også tit B. der kan ”gøre ham glad igen”, hvis han f.eks. er lidt muggen. Han hader at få hue på og blive puttet i sin voksipose, men hvis B. taler lidt med ham imens, så er alt godt.
Indtil for en måneds tid siden sov han rigtig godt om natten. Nu vågner han virkelig mange gange. Han sjatspiser og sjat-sover og er svær at fastholde i søvnen. Alt er så spændende og nyt, og jeg kan læse mig til, at det er helt normal babyadfærd i 4-måneders alderen. Eftersom vi har været turen igennem før, så tænker jeg, at det bliver bedre med tiden.
Jeg overvejer dog, om jeg bør begynde at give ham noget mos eller grød? Ikke pga. søvnen – det tror jeg ikke vil få den store betydning. Han trives storartet på min mælk, og egentlig viser han endnu ikke den store interesse, når vi selv spiser. Men, jeg kan forstå på min sundhedsplejerske at man bør begynde inden de fylder 6 måneder. Han er 19 uger nu, så bør jeg så småt begynde at give ham nogle smagsprøver?
Jeg har ikke travlt – jeg synes at det er dejligt, at al maden er ”ved hånden” lidt endnu – men måske det alligevel er ved at være tid?
Endnu engang mange tak for din brevkasse – jeg ser frem til at høre dine tanker omkring vores dejlige drenge.
Mange hilsner
fra drengenes mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire