Svar: Når mor kun kan
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Som jeg læser dit brev, så er alle jeres udfordringer med søvnen, jeres datters manglende evne til at blive puttet af far, hendes afvisning af flaske, hendes søgning mod mor og mors favn - alt sammen er sket i forbindelse med, at I har besluttet jer for, at hun ikke længere skulle sove i sin slyngevugge men i stedet i sin tremmeseng.
Nogle gange ville det være dejligt at være en flue på væggen og se, hvad der egentlig foregår... Jeg er ikke i tvivl om, at I er søde og omsorgsfulde forældre, og at I elsker jeres lille pige højt - I kæmper virkelig for at få hende til at sove i den tremmeseng.. :) Men jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorfor det er så vigtigt for jer, at hun lige nu skal kunne sove i tremmesengen. Du skriver, at det er vigtigt, og du skriver også "vi giver ikke op nu". Du omtaler det som en kamp, som I skal stå igennem, indtil I vinder, og hun lærer det - men jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorfor det er så vigtigt? Hvorfor skal det være lige nu?
Jeg synes jo ikke, at det lyder som om, at jeres datter helt er med i den beslutning :) Og hun lyder ikke til at trives med det - hun lyder faktisk til at sove meget godt i slyngevuggen, så kan hun ikke få lov til at blive ved med det lidt endnu?
Som det er lige nu og den aften/nat du beskriver, så lærer hun jo ikke noget positivt ved, at I bliver ved. Hun forbinder det at sove med noget, som ikke er rart. Hun oplever det ubehageligt at komme i seng og ikke som noget trygt. Og det gør, at hun naturligt begynder at vågne op om natten og være ked af det, fordi hun ikke er faldet i søvn på en rolig og rar måde... Og det I gør i stedet for er jo, at du har hende i dine arme, du vugger hende, hopper på en pilatesbold og alt mulig andet - fordi hun ikke må være i slyngevuggen eller? Jeg bliver nødt til at sige, at jeg ikke kan se, hvorfor det du gør nu skulle være bedre, end det du gjorde...:(
Der sker rigtig meget med hendes udvikling lige nu, og jeg har været inde på det i et tidligere svar til dig - det at hun nu er langt mere opmærksom på verden, oplever ting langt mere bevidst osv. spiller naturligt ind på hendes søvn. Hun reagerer naturligt på alt det hun oplever og det påvirker hendes søvn om dagen, det påvirker hendes rytme og evne til at overgive sig til søvnen, og hele dagens forløb påvirker naturligt også aftenen og natten. Det hele hænger sammen.
Det er rigtig fint, at I er begyndt med lidt skemad, det vil også være med til at give jer lidt mere overblik og hjælpe hende til at overgive sig til søvnen, når det er puttetid. Det at hun begynder at få ...
... skemad, vil være med til at skabe mere rytme, at hun f.eks får skemad, når hun vågner og så får sin flaske, før hun skal sove. Det vil være med til at give hende en anden fornemmelse for mæthed og sult, ligesom det også vil påvirke hendes indre ur til at fornemme, når det er tid til at sove - og du vil måske få lidt fornemmelse for hvornår hun er parat til at sove, så du ikke får puttet hende hverken for sent eller for tidligt... Der er rigtig mange ting, som spiller ind på, at putningen om aftenen skal lykkes.
Jeg anbefaler altid, at man starter med skemad til frokost, altså om dagen, og ikke om aftenen. Det gør jeg, fordi det er min erfaring, at hvis man giver skemad om aftenen og også giver flaske, så vil nogle børn være så proppet med mad, at deres mave- og tarmsystem arbejder på højtryk for at nedbryde føden. Og det gør, at man faktisk får modsatte effekt. Barnet sover ikke bedre eller længere, tværtimod. Barnet får sværere ved at sove, græder måske, ligger og vrider sig, har ondt i maven, og det var jo ikke det, som var hensigten. Og det kan også være en faktor, som I skal tage med jer...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At jeres datter er begyndt af afvise flasken, kan godt skyldes, at hun er ved at være træt af smagen af modermælkserstatning og at I derfor skal prøve at købe en ny type. De smager alle sammen forskelligt og det er helt normalt, at hun kan køre lidt træt i at få den samme type mælk igen og igen. Modermælk ændrer f.eks. smag efter hvad moderen indtager af forskellige fødevarer, så her har man ikke samme udfordring, som når man giver flaske :) Prøv derfor om ikke en anden type måske vil interessere hende lidt :)
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du holder mængden af skemad på et niveau, hvor der stadig er plads til mælk i maven. Det vil som sagt være rigtig fint, hvis du på sigt og i takt med, at hun begynder med skemad flere gange dagligt, kan forsøge at følge en plan, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop og så tilbydes flaske, før hun skal sove. På den måde får hun stadig mælk, som en fast del af sit putteritual, ligesom der er bedre plads til både skemad og mælk. Det er bedre, at hun spiser ½-¾ dl. skemad og drikker en flaske, end at hun spiser 1-1.5 dl. skemad og så afviser flasken efterfølgende. Og samtidig må der også gerne gå 1-1.5 time i mellem, at hun tilbydes skemad og tilbydes flaske... :)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre - knus med på vejen og prøv at fornemme, hvad der virker. Lyt til din fornemmelse af, hvad der er behov for, og hvad der giver ro og ikke til din frygt for at give din datter dårlige vaner...:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.