Svar: Aftensmad - når far følger diæt
Kære Anne-Sophie
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af fars diæt, hvad han spiser, og hvad han ikke må få.. Jeg håber, at far har det godt efter omstændighederne :)
Jeg vil naturligvis meget gerne svare på dine spørgsmål og jeg svarer i den rækkefølge de kommer. Her kommer retningslinjerne :)
1) Vedr. Rismælk, havremælk, mandelmælk og soyamælk, så anbefales det ikke, at man tilbyder disse produkter som alternativ til modermælk eller modermælkserstatning til børn under 1 år.
Rismælk frarådes helt til børn under 3 år, på grund af risikoen for et for højt indhold af arsen.
Havremælk indeholder hovedsageligt kulhydrater, meget lidt protein og har ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler
Mandeldrik har lavt indhold af protein og ikke noget naturligt indhold af vitaminer og
mineraler
Soyamælk har samme indhold af protein som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Derudover indeholder soyamælk fytinsyre, der kan hæmme optagelsen af visse mineraler. Sojamælk kan evt. indgå i madlavningen fra 1-års-alderen.
Når I laver sovs til jer selv og jeres dreng, så bør I således tage lidt fra til ham og bruge modermælksestatning i hans sovs, så længe han ikke er ældre. Når han bliver 1 år, kan I bruge lidt soyamælk til jer alle sammen.
2) Jeres dreng må gerne få grøntsager der er kogt i almindelig saltet vand. Og I behøver ikke lave to ...
... forskellige grøntsagslasagner - I må gerne spise det samme. Med hensyn til salt, så anbefales det, at vi så vidt muligt holder saltindtaget nede og at børn under 1 år ikke tilbydes salt, men I lyder til at spare så meget på saltet hos jer generelt, at det lyder fint også i forhold til jeres dreng.
3) Jeres dreng må gerne få ost på sin bolle. Det kan være smøreost, det kan også være gnaveost, som han kan sidde med i hånden, eller det kan være lidt revet ost på en middagsret. Ost indeholder en del protein, men i variation med anden pålæg og anden mad generelt, må børn gerne få ost. Ost er også en vigtig kild til kalk :)
Børn under 1 år skal have modermælk eller modermælkserstatning og ikke komælk/sødmælk. Fra 9 måneders alderen kan de også få lidt sødmælk via sovs eller på en frugtgrød - men IKKE som drikkemælk og max 100 ml om dagen. Og da I ikke bruger mælk i sovs, så vil det være nødvendigt at vente til 1 års alderen, hvor han så kan få lidt sovs lavet med soya... Så han skal ikke begynde at drikke sødmælk, det anbefales ikke mere :) Fra 1 års alderen kan han tilbydes en lille smule letmælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fra 9 måneders alderen må han dog gerne tilbydes en lille smule surmælksprodukt i form af yoghurt eller A38 (3.5% fedtindhold). Maks. ½ dl. stigende til 1 dl. ved 1års alderen.
Håber dette er svar nok på dine spørgsmål, og at det ikke gør madlavningen mere besværlig for jer :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.