Annonce

Annonce

Brev:

Flaske, overgang til grød og rytme


9. september 2016

Alder:
4 mdr.

Flaske, overgang til grød og rytme

Hej igen Helen.

Tak for dine tidligere svar, dem var jeg rigtige glade for.

Jeg tog "kampen" med barnevognen og han elsker nu at sove i den - det tager mig nu kun 5 min at få ham til at sove og skal blot stå og køre den lidt frem og tilbage.

Autostolen er han også blevet mere glad for - så det gør det hele lidt nemmere.

Vi var til kiropraktor som kunne mærke han var helt spændt i ryggen og ned over lænden, og nu er det løsnet op. Så det går også bedre med at ligge på maven - han er stadig ikke begejstret for det, så det bliver til ca 5 min af gangen men mange gange i løbet af dagen, men han løfter nu hovedet så flot.

Men jeg er stadig i tvivl om det er for lidt han ligger på maven af gangen. 5min er vel ikke så meget? Ialt over dagen bliver det vel til 40-50 min.

I forhold til hans refluks er vi i samråd med lægen stoppet med nexium fordi han har bøvlet så meget med maven (tynd afføring i flere uger) og indtil videre går det fint.

Når men Oliver bliver lige om lidt 4 mdr og han er ved at være så klar til grød (åbner munden når vi spiser, savler og holder hovedet).

Du skriver i dine bøger at man skal starte med smagsprøver, men hvor meget er det? Og hvor lang tid? Og hvor meget skal han have når det ikke er smagsprøver? Kan han selv sige fra? Der skal jo også være plads til mælk.

Han vejer nu over 8kg så han er jo en stor dreng ;-)

Vi har efterhånden en fin rytme på dagen med 3 lurer og en god nattesøvn kun afbrudt af en flaske.

En typisk dag ser således ud:

Kl.7 vågner - ...


Annonce

... spiser lidt (ikke så meget)
Kl.9 får flaske og puttes i barnevognen. Denne lur svinger mellem 1-2 timer.
Når han vågner får han lidt flaske
Kl.13 får flaske og puttes til lur. Igen mellem 1-2 timer.
Får lidt flaske når han vågner
Kl.17 får flaske og puttes - typisk 1-1,5 time.
Får lidt flaske
Ca.20-21 flaske og puttes til natten
Ca. Kl 2-3 flaske og sover til kl.7

Jeg sys egentlig det er en god rytme, sys du ikke?
Han spiser omkring 1000 ml i døgnet og sover ca 14-15 timer.

Hvordan skal det se ud fremover, altså når han begynder på grød og nærmer sig 5-6mdr?

Han har sovet flot om natten siden han var ca.2 uger.

Du skriver i din bog at når man ligger den kl.20 så skal de have drømmeflasken kl.23, gerne i søvne. Mener du vi bare skal tage ham op selvom han sover og give ham flaske?
Og nu hvor han i forvejen sover så flot om natten - kan vi så måske helt undvære "drømmeflasken" og så kan sove fra kl.20 af og hele natten når han nærmer sig 6mdr? Eller skal vi egentlig bare forsætte som nu? Han sover jo faktisk allerede igennem om natten som jeg kan læse mig til i dine bøger.

Derudover skriver du når de nærmer sig 6mdr så kan indføre endnu mere rytme og faste tider. Vil det sige at man kan ligge dem præcist kl.10 hver dag til formiddag? Det kommer vel stadig an på hvad tid de vågner? Jeg ved godt det er lidt ud i tid, i forhold til han kun er knap 4mdr, men jeg kan godt lidt at være forberedt og vil gerne kunne arbejde videre på vores rytme ;-)

Jeg ser frem til at høre dine tanker?

Olivers mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til børn

Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:

- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.

- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.

- Børn under 3 år må højst spise 25...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce