Svar: Baby på 5 mdr sover kun 1 time af gangen om natten
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres dreng.
Det lyder som om, at I allerede har forsøgt en del og jeg kan læse, at I har gjort jer mange tanker om, hvorfor jeres dreng sover, som han gør - og hvad I kan ændre på. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, I kan prøve :)
I fortæller, at han er startet tidligt med skemad og tager rigtig fint imod både grød og mos. Det er rigtig godt. Han tager godt på og maven lyder til at kunne følge med. Det er dog vigtigt, at mængden af skemad holdes på et niveau, som levner tilstrækkeligt med plads til mælken. Det betyder, at det er bedre, at han spiser f.eks. 1 dl. grød eller mos, drikker vand af kop og efterfølgende så spiser sin flaske, end at I giver ham 1.5-2 dl. grød eller mos og han så efterfølgende ikke drikker nok flaske eller afviser den. Hans indtag af både mad, vand og mælk har naturligt betydning for hans søvn.
Det er også vigtigt, at I nu forsøger at skabe så ens en dagsrytme som muligt. Det betyder, at han skal hjælpes til faste sovetider, spisetider og tider til aktivitet. Det er super godt, at han sover 3 lure dagligt - det er helt alderssvarende og meget fint. Derudover er det rigtig godt, hvis han kan tilbydes skemad, når han vågner og få flasken før han så skal sove.
Da han spiser så godt som han gør, så vil jeg anbefale jer, at I forsøger med 3 skemåltider dagligt, men holder mængden på ¾-1 dl. af gangen. Sammen med skemaden tilbyder I vand af kop og så tilbyder I fast en flaske, før han skal sove. Flasken skal indgå som en fast del af hans putteritual. I skal regne med, at han nok skal have 5-6 flasker i døgnet.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra de tidspunkter I har givet mig, ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes lidt grød ¾-1 dl., evt. med frugtmos som topping, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur, sover som nu ca. 1.5 time
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød ¾-1 dl. Det skal være en anden type end om morgenen. Eller han tilbydes ¾-1 dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl 13.30 - det afhænger lidt af, hvor tidligt han puttes til formiddagslur og dermed hvad tid han står op. Sover her igen måske 1.5 time.
Eftermiddag 16-17: Tilbydes flaske
Og puttes så til dagens 3. lur, som ofte varer ca 45 minutter
Aften 18.30-19: Tilbydes ¾-1 dl. grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20-21 - ...
... tidspunktet varierer efter hvor sent den 3. lur ligger og hvad tid han står op.
Sen aften 23.30: Flaske
Midt nat: Flaske
Som I kan se af denne plan, så indgår der også en flaske før putning om aftenen. Det er naturligt, at tilbyde ham mælk her - flasken vil hjælpe ham til at falde i søvn og giver samtidig ro i maven, så han kan sove et lidt længere søvnstræk. Lige nu puttes han uden mælk, men vågner så både kl 22.30 og igen kl 24 for at få mælk. Jeg vil foreslå, at I giver ham mælk før putning, lader ham sove et længere søvnstræk og så giver mælk igen sen aften før midnat.
Midt nat vil de fleste børn også have behov for mælk i denne alder, og det skal han naturligvis have mulighed for. Det vil være rigtig fint, hvis han spiser ca. hver 3.5-4 time. Det gælder både om dagen og om natten:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I fortæller, at han tilbydes mælk flere gange i løbet af dagen - og jeg tænker, at I skal være opmærksomme på, at han ikke bør begynde at "slatspise" af sin flaske. Det at hjælpe ham til en rytme, hvor han spiser ca. hver 3.5-4 time kan godt have betydning for hans nattesøvn og hans evne til at sove længere søvnstræk der.
Hvad giver I ham i flasken? Jeg vil lige nævne, at han bør få modermælkserstatning med den alder han har. Hvis I f.eks. er begyndt at give vælling, fordi I tænker, at det kan mætte mere og give mere ro - så vil det godt kunne være forklaringen på en del af de udfordringer, som I oplever. Da han spiser godt med skemad allerede, så kan vælling oveni være med til at give ekstra uro. Det vil sige, at han kan få ondt i maven, han kan vågne med uro, gråd, virke søgende osv. fordi hans mave- og tarmsystem arbejder på højtryk for at nedbryde al den mad... Derfor - hvis I giver vælling, så prøv at gå tilbage til modermælkserstatning igen :)
Vær opmærksom på om I er ved at komme ind i en rytme, hvor I vænner ham til at skulle have sut i munden, skulle tages op osv. om natten, uden at det er reelt nødvendigt. Han har en alder, hvor han naturligt drømmer ekstra meget. Om natten kan han derfor klynke, smågræde og nogle gange også smågrine - og det sker alt sammen i drømme. Han kan også virke søgende, ligge og smaske - igen i søvne og ikke ensbetydende med at I skal give ham sut eller tage ham op... Prøv om I nogle gange kan trække tiden lidt før I reagerer, for at se om han kan finde videre i søvnen på egen hånd, og hvis han ikke kan det, så prøv om I kan hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to