Brev:
Baby på 5 mdr sover kun 1 time af gangen om natten
Kære Helen
Vi skriver til dig om vores dejlige dreng på godt 5 måneder. Vores udfordring er, at han sover virkelig dårligt om natten i stræk af maksimalt 1-1,5 time. Det har han gjort siden han var spæd, og vi synes, at vi har prøvet ALT.
Han blev ammet til han var 4,5 måned, men har hele tiden fået en flaske af sin far i ny og næ, og startede allerede med grød, da han var godt 3 måneder, da han virkede meget sulten. Fødselsvægt var 3486 g og nu vejer han ca. 8,5 kg. De sidste 3-4 uger har han spist sig mæt om dagen i lidt havregrød om morgenen og grøntsagsmos i løbet af dagen/aftenen. Og om natten har han kun fået modermælkserstatning. Vi tilbyder ham mad 15-30 min efter, at han er vågnet fra morgen/lurer og mælk hver gang, han bliver træt. Han får også flaske ind imellem efter behov. Han sover typisk tre lurer i løbet af dagen enten på altanen eller i slyngevuggen - 2 x 1,5 time og 45 min sidst på dagen. Dvs., at han spiser, når han er sulten og sover, når han er træt. Han er god til at udtrykke, hvad han vil og ikke vil. Vi har prøvet at følge faste rutiner for, hvornår han skulle have mad, men det er ikke lykkedes.
En standard nat kunne se således ud; Vi går ind i soveværelset kl.20-20:30, og når han begynder at gnide øjnene, så ligger vi ham i tremmesengen, hvor han selv falder i søvn uden mælk eller mor og far omkring kl.21. Han bruger sut som indsovning både nat og dag. Ellers ikke. Han sover ved siden af sin far. Kl.22:30 kalder han på mad, kl.24 kalder han på mad, kl.1 skal han tages op og trøstes, kl.2 kalder han på mad, kl.3:30 skal han tages op og ...
... trøstes, mor overtager og ligger ham i slyngevuggen (hvor mor sover på madras ved siden af), han skal vugges i søvn kl.5, kalder på mælk kl.5:30, vågner og er frisk til dagen kl.6:30, hvor vi står op.
Han vil ikke sove sammen med os og virker også indifferent i forhold til om han sover med mor, far eller alene eller i seng eller slyngevugge. På de slemme nætter er der klynk og gråd endnu hyppigere. Han sover med nusseklud, og vi følger et fast putteritual.
Han trives, er sød og glad, energisk, mæt, meget opmærksom, social mv. Om dagen er vores eneste udfordring, at han godt kan blive overgearet, hvis der sker meget omkring ham, eller hvis der er mennesker, som han skal charmere. Han har svært ved lige selv at trække stikket, så vi er nødt til at fjerne ham fra omgivelser i ny og næ, så han får de pauser, som han har brug for. I de sidste par uger har vi clearet vores kalendere fuldstændig og holdt ham i lejligheden for at se, om det ville gøre en forskel (fordi vi troede, at han måske var overstimuleret). Det har hjulpet en smule, men ikke meget.
Vi har forsøgt at give ham panodil i to nætter, for at udelukke, at han har ondt eller lignende. Det har ikke haft noget effekt. Vi har også fået ham tjekket hos kiropraktik, osteopati, zoneterapi og ørene hos lægen. Ingen af dem kunne finde noget unormalt.
Har du oplevet familier, hvor barnet kun sover 1-1,5 time i stræk om natten - nogen gange endnu kortere? Og har du erfaring med andre ting, der kan give familiens yngste mere sammenhængende søvn, så mor og far kan få noget søvn og komme til hægterne? ;-)
Kærlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.