Svar: Sønnike spiser for lidt
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng, og alle dine tanker omkring ham og jeres situation. Det er nogle meget fine overvejelser, du har gjort dig, og jeg vil naturligvis gerne svare på dine spørgsmål :)
Du har fuldstændig ret i, at der er en sammenhæng mellem jeres drengs indtag af modermælk om natten (og måske også om dagen) og hans manglende indtag af sufficient mad og dermed også hans lave jernstatus.
Det er nødvendigt, at du stopper med at amme hele natten igennem, så han har appetit til dagen, lyst til at spise, føler behov for mere rigtig mad. Med den alder han har, så vil han ikke selv sige fra overfor brystet. Det er dig, som skal sige fra - og det vil naturligt give en del protester fra hans side. Han forstår jo ikke, hvorfor han pludselig ikke må amme, han forstår ikke hvorfor han måske godt må om aftenen, når han puttes, men ikke om natten - han kender ikke klokken og forstår ikke, at det er bedre for ham med rigtig mad. Han mærker bare, at brystet som du altid har givet ham, pludselig ikke længere tilbydes automatisk og det vil han reagere på.
Med den alder han har, så synes jeg, at du skal forsøge at inddrage ham i processen. Dette gør du ved at introducere begrebet "slut". Når tallerkenen er tømt for mad, eller når bogen klappes i, og der ikke er mere historie, så signalerer du "slut" med dine hænder, imens du siger "slut". Når han så søger dit bryst og viser tegn på at ville ammes, så bruger du samme signaler og samme ord "der er ikke mere, det er slut". Samtidig skal du så tilbyde ham et alternativ, du anerkender, at han er tørstig eller sulten og i stedet for brystet, få han lidt at drikke, lidt frugt, en bolle eller andet, så du ikke overhører hans behov for væske eller mad.
Det vil naturligt kræve tålmodighed fra din side og du skal kunne rumme hans frustration, når han mærker, at der ikke er mere bryst. Du kan holde om ham, sætte dig med ham, eller lægge dig med ham, give ham masser af kys, kram og kærtegn, masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, vise ham, at du stadig er der for ham, det er ikke dig, som forsvinder, det er brystet, som ikke længere er tilgængeligt.
Du kan også vælge at lade far tage over. Far kan give ham masser af omsorg, nærhed og tær fysisk kontakt. Han kan putte sig tæt ind til ham, og det kan være en stor hjælp, at far tager over - når du ikke er der, så er amning naturligt udelukket, og det kan gøre det lettere for jeres dreng at acceptere det... Så i stedet for at du og jeres søn sover sammen, så kunne far og søn sove sammen i f.eks. 3 nætter. Ikke at problemet er fuldstændig løst efter 3 nætter, men man siger, at efter 3 nætter, vil far kunne mærke en forbedring, jeres dreng vil hurtigere acceptere far og at brystet ikke længere er en mulighed.
Det er IKKE meningen, at jeres dreng skal have flaske eller sut i stedet. Det har han slet ikke brug for, og det vil ikke være nogen god idé at introducere dette, med den alder han har nu. Det er meningen, at han i stedet skal begynde at spise mere rigtig mad, så han får flere næringstoffer, begynder at vokse, tage på og ikke længere behøver så meget jerntilskud.
Når han har problemer med tandfrembrud, så må du tilbyde ham grød, mos, frisk frugt, frugtgrød med lidt mælk, et surmælksprodukt eller lignende, som er let at spise og som mange børn godt kan lide. I takt med at hans mælkeindtag nedsættes, og hans appetit forhåbenligt stiger lidt, så finder du måske også ud af, hvad han særlig godt kan lide, hvad hans livretter er - og så kan du servere disse de dage, hvor han kan have ondt for tænder:)
Det er meget vigtigt, at du giver ham den mængde jerntilskud, som lægen har ordineret. Den herbal doctor, som du vil besøge vil måske ordinere noget ala Kräuterblut. Det er en flydende urte-jern-eleksir, som godt kan gives, men som ikke alene vil øge din drengs jernstatus. Han kan få urterne ved siden af jerntilskuddet i håb om at urterne vil være med til at øge optagelsen af det nuværende jerntilskud. Og når det så er sagt, så synes jeg ikke, at du skal tilbyde din dreng en masse urter og naturmidler uden at drøfte det med jeres læge. Det lyder som om, at I har en god læge, som er meget opmærksom på jeres dreng og hans behov.
Jernindholdet i modermælk er meget lavt, så det spiller naturligt ind på hans jernstatus, at han får så meget modermælk, som han gør. Det er vigtigt, at du sikrer ham jern via maden, og selvom han nu er 1.5 år, så kan det være en overvejelse værd, om ikke du skal bruge lidt mme i hans grød. Modermælkserstatning indeholder jern, og du kan derved sikre ham lidt ekstra. Jeg skønner, at det for jer kan være bedre end at bruge komælk eller modermælk i hans grød...
Derudover vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham de lidt grovere grødtyper som havregrød, flerkornsgrød, øllebrød, mysligrød. Jeg ved ikke, hvilke typer mel og gryn du kan få fat i, hvor I bor, men jo mere varieret, jo bedre vil det være. Du må også gerne købe færdiglavede grødprodukter, da de også ofte indeholder jern. Du kan derfor med fordel variere mellem færdiglavet og hjemmelavet mad.
Du må gerne bruge frugtmos som topping på en grød, det kan også være frisk frugt som du river f.eks. revet pære eller revet æble. Frugt er med til at fremme optagelsen af jern.
Også grøntsagsmos er godt. Og ...
... han skal også tilbydes både kød og fisk. Med den alder han har, vil han måske ikke bryde sig så meget om grøntsagsmos, men så prøv med kogte grøntsager i stykker eller grøntsager bagt i ovnen - eller bedre - prøv at mose lidt grøntsager med lidt sovs. Mange børn kan godt lide sovs. Du kan også komme grøntsager ned i en kødsovs, bruge grøntsager i en gryderet, komme grøntsager i et farsbrød osv. Så han på den måde stadig får variation.
Kød og fisk skal indgå som noget helt naturligt - gerne både til frokost og til aften. Tag udgangspunkt i mad som I selv spiser, så I så vidt muligt spiser det samme:) Pålæg kan f.eks. være leverpostej, frikadeller (kød eller fiskedeller), torskerogn, sildepostej. Giv ham også gerne hårdkogt æg, som del af en varieret mad.
Det er meget vigtigt, at du tilbyder ham mange små måltider hele dagen igennem. Han behøver ikke spise så meget til hvert måltid, det vigtigste lige nu er, at I får skabt en hel fast rytme omkring måltider og variationen af mad - og hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste.
Det er derfor også vigtigt, at du ikke begynder at amme ham eller tilbyde ham mme i flaske eller andet, fordi du tænker at "noget skal han jo have". Du er nødt til at holde fast i, at han skal spise rigtig mad og hvis han bliver ved med at drikke mælk i de mængder, som han gør nu, så kommer han ikke til at spise...
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme, fint revet æble eller måske lidt friske bær eller lignende på som topping, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (giv gerne jerndråberne med frugtmosen her, det fremmer optagelsen), vand af kop.
Frokost 12: Brød med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af fiskefrikadelle, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg eller lignende. Vand af kop.
Tilbydes vand eller måske en kop mme og en banan og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos (må igen gerne få jerndråber sammen med frugtmosen her), vand af kop.
Aften 18: Familiemad - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, farsbrød, gryderetter med kartoffelmos eller ris, laks fra ovnen, bagte rodfrugter osv. Mad der smager af noget og gerne med sovs, da det er med til at give smag og også fedt :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød som fast del af putteritualet - det kan være en havregrød, mysligrød, flerkornsgrød - evt. lavet med mme igen for at øge hans jernstatus. Den mætter ham lidt ekstra til natten og sikrer, at han ikke vågner og søger brystet fordi han er sulten. Vand af kop.
Får børstet tænder efter grøden.
Ammes evt. og puttes til natten ca kl 20 - og skal derefter faktisk ikke ammes igen, men skal sove hele natten uden yderligere.. er han meget tørstig om natten kan han blive tilbudt lidt vand, men det skal være små slurke. Det er vigtigt, at han ikke nu lærer at drikke vand hele natten i stedet for mælk...
Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en helt fast dagsrytme med faste spisetider jf. dagsplanen.
Det vil også være rigtig godt, at rutinerne omkring måltiderne er de samme - at du f.eks. beder ham om selv at sætte sig på sin stol. Han kan godt selv klatre op på den høje stol nu (hvis han har en stol, der er beregnet til det) og det vil være rart for ham at føle sig selvhjulpen her. Det hjælper ham også til at have lyst til at sætte sig ved bordet og spise.
Det er maden og det at spise, som skal være i fokus. Ikke legetøj og film. I skal tale sammen, tale om maden, tale om dagen, det skal være hyggeligt og rart. Og du er nødt til at holde fast i at han godt kan spise, uden at i skal se videofilm. Det er vigtigt, fordi som det er lige nu, så får han ingen fornemmelse for om han er sulten eller mæt. Det er filmen og det at filmen kører, som styrer når han spiser - og du giver ham mad. Det er vigtigt, at han selv fornemmer behovet for mad...
Og det betyder så også, at når han begynder at komme, når han melder sig og beder om mad, fordi han er sulten, så er det rigtig vigtigt, at du giver ham mad. Så siger du f.eks. "er du sulten? Sæt du dig på din stol, så kommer jeg med maden" - og så sætter han sig og du serverer maden for ham. Han løber ikke rundt med mad, og I leger ikke med maden, og han mærker sult, spiser og fornemmer mæthed.
Det er naturligt, at han nogle gange undersøger maden, tygger den, tager den ud af munden for at se, hvordan den ser ud når den er tygget osv. Det hører med til at lære og du skal prøve ikke at skælde ud, men i stedet hjælpe ham med at holde fokus på det, som du gerne vil lære ham - "ind i munden skat, hmmm smager godt!" og også gerne lade ham smage fra din tallerkenen "se her, vil du smage min?", "må jeg smage din, taakk", så det er det at spise maden, som har fokus.
Jeg kender desværre ikke til online talepædagoger med speciale i børn og flersproglig opvækst. Måske kan du finde noget på dcum.dk, sprogpakken.dk, sproget.dk.., der findes mange hjemmesider. Du kan også købe bøger om at støtte barnets sproglige udvikling... Flere boghandlere f.eks. saxo.com, sender også til udlandet.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte