Svar: Amning og mælk
Kære M&M
Tak for jeres brev :)
De to amninger, som jeg anbefaler i 10-12 måneders alderen kan ligge enten aften og sen aften eller før middagslur og aften. Det er forskelligt, hvordan børn har det bedst og hvad der fungerer i familien. Det afhænger også lidt af, hvorvidt barn og mor er sammen i løbet af dagen eller mor er begyndt på arbejde :) Der er således ikke nogen faste regler for, hvornår de to amninger skal ligge - dog er det hensigtmæssigt, at de ligger på tidspunkter, hvor de ikke tager pladsen op for den egentlige mad:)
Det anbefales at jeres dreng får enten modermælk eller modermælkserstatning til han er et år. Hvis mor stopper med at amme før han er et år, bør I derfor tilbyde ham mme. Det behøver ikke være af en flaske, det kan godt gives af en kop - ligesom det kan tilbydes både lunt og koldt.
Han må i 9-12 måneders alderen godt blive tilbudt komælk eller et surmælksprodukt af sødmælkstypen. Men det er meget lidt - 50-100 ml i døgnet, stigende frem mod 12 måneders alderen. Jeg vil derfor anbefale, at I udnytter dette til at give ham sovs eller måske en portion tykmælk eller lignende en gang imellem. I hans grød og mos, bør der stadig bruges modermælkserstatning, og han bør ikke tilbydes komælk som drikkemælk af en kop, før han er 1 år.
Som udgangspunkt bliver hans behov for mælk tilstrækkeligt dækket, hvis han ammes 2 gange i døgnet og I derudover bruger mme i den grød som I f.eks. giver ham om morgenen eller som en del af hans putteritual. Calcium (kalk) fra modermælk absorberes rigtig godt - 60-70% optages fra ...
... modermælken til barnet. Hvis I slet ikke tilbyder ham modermælkserstatning hverken i grød, mos, af kop eller lignende, så kan det godt være en idé at amme ham 3 gange i døgnet til han er et år, for på den måde at sikre ham mælk (og bla kalk) nok.
Det er ikke meningen, at I skal begynde at tilbyde ham en masse mme af kop eller flaske. Han må meget gerne spise jeres mad, og han må meget gerne drikke vand. Vand er den bedste størstslukker, og det er super godt, hvis I kan lære ham at drikke vand, så han ikke vænnes til altid at skulle drikke mælk. Han bør tilbydes vand til alle måltider og også gerne som tørstlukker ind i mellem.
Før middagsluren skal han naturligvis have frokost. Den skal gerne bestå af rugbrød, kogte grøntsager, kød, fisk, kartofler, æg, ris, pasta osv. En varieret kost - kold eller varm frokost, rester fra aftensmaden, noget i stykker, noget moset osv. Vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Før han så skal puttes, så kan han blive tilbudt en banan, evt. sammen med kop mælk eller en kop vand. Og derefter bliver han så puttet til sin lur. Nogle børn har også glæde af at få en frugtgrød med lidt mme på - som en gammeldags frugtgrød med mælk.
Når han bliver 12 måneder, så må han gerne få letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen og kan så blive tilbudt en kop mælk et par gange i løbet af dagen, f.eks. sammen med sin morgenmad, før middagsluren og/eller om aftenen, før han puttes. Hvis mor stopper med at amme ham, når han er 1 år, så er det således letmælk, han skal tilbydes.
Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre :) Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
3. februar 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har fulgt med på sidelinjen siden jeg fik min datter og har nu...
26. januar 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg håber, du kan hjælpe mig! Jeg har en dreng på lige knap 6...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.