Svar: Flasker, mad
Kære Mor til lille A
Tak for dit brev og hvor er det dejligt at høre, at det går så godt med skemaden og nu med små hapsere og mad med mere bid:)
Det lyder rigtig fint og helt alderssvarende med 4 flasker i døgnet, nu hvor jeres datter er 7 måneder gammel. Når hun bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig fint, at I trapper ned til 3 flasker i døgnet og når hun bliver 10 måneder, vil det være passende med 2 flasker i døgnet.
Jeg anbefaler normalt at de fire flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at flaskerne før formiddagslur og eftermiddag fjernes først. I fortæller, at jeres datter får flaske formiddag, middag, eftermiddag og aften. Det betyder at hun sover rigtig mange timer uden mælk - og det kan naturligvis være super dejligt og nogle gange kan det også fungerer rigtig fint sådan, men ikke altid...
De fleste børn har brug for at få flaske på ydertidspunkterne (tidlig morgen og sen aften) for at få deres væskebehov tilstrækkeligt dækket. Hvis jeres datter skal klare sig 12 timer uden mælk, så skal hendes behov for mælk/væske dækkes om dagen i løbet af de 12 timer, hvor hun også skal have plads i maven til anden og mere sufficient mad. Og det er naturligt rigtig svært at sikre behovet fuldt, hvis man kun har 12 timer til rådighed og ikke 24 timer... Der kan derfor være en risiko for, at hun ikke spiser helt nok af grød, mos, kød, fisk, grøntsager osv. om dagen, hvis al hendes mælk også skal indtages i dagtimerne...
Når det er sagt, så kan jeres datter jo godt være en undtagelse og være en pige, der både spiser godt og drikker mælk nok i løbet af dagen - og derfor kan sove hele natten uden mælk. Og hvis hun stortrives på nuværende måde, så er det naturligvis helt fint.
Jeg vil så bibeholde planen, som den er lige nu og når hun så bliver 8-9 måneder, så vil jeg foreslå jer, at I fjerner formiddagflasken og i stedet erstatter med et lille mellemmåltid i form af 1/2 bolle og lidt frugt og frugtmos.
Når hun bliver 10 måneder, vil jeg anbefale, at I som sagt giver 2 flasker og det kan så være flasken før middagsluren og flasken før putningen om aftenen. Om eftermiddagen skal hun så have et mellemmåltid, der kan erstatte nuværende flaske.
Og når hun bliver 12 måneder, vil det være rigtig fint, at flasken før middagsluren forsvinder og stille og roligt trapper hun så til sidst ud af ...
... flasken før putning om aftenen...
Med hensyn til udslæt og eksem på grund af appelsin, peberfrugt, tomat og lignende, så lyder det som om, at hun får en hudreaktion, fordi der er noget syre i netop disse fødevarer, som trænger ind i huden og irriterer hendes hud. Det er helt normalt, at hun derfor bliver rød om munden. Det betyder ikke, at hun ikke kan tåle de pågældende fødevarer - når hun lærer at spise, så hun rammer munden og ikke "rammer ved siden af", så er problemet løst:)
Men det vil være rigtig godt, at I prøver at beskytte hendes hud. I kan smøre hende med lidt vaseline eller lignende omkring munden før hun skal spise, så huden på den måde er dækket af en hinde, der forhindrer syren i maden i at trænge igennem. Det vil også være rigtig godt, at I har en vaskeklud i nærheden, så I kan vaske hende om munden, når hun har spist eller nogle gange undervejs, så maden ikke får lov til at sidde der for længe - jo længere tid det sidder, jo mere vil det irritere hendes hud:)
Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at jeres datter kan have en fødevareallergi... Hos helt små børn, som jeres datter, vil reaktionen ofte komme overfor mælk og æg, men det kan naturligvis også opstå overfor andre fødevarer.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Symptomerne på fødevareallergi kan være høfeberlignende symptomer, hvor øjnene klør og bliver røde, næsen klør, løber med klar snot eller virker stoppet hele tiden. Børn kan også reagere med at hoste eller der kan være en pibende lyd fra lungerne, når de trækker vejret. Barnet kan få ondt i maven, virke forkvalmet og vil ofte også kaste op og få diarré ved indtagelse af mad, som barnet ikke tåler.
Nogle børn får også hudproblemer. Det vil være det man kalder akut nældefeber, hvor man kan se afgrænsede hvide eller blegt røde hævelser - og det klør!. Og hvis barnet har børneeksem, som jeres datter lyder lidt til at have, så vil man godt kunne se, at eksemen bliver værre, hvis hun spiser bestemte fødevarer. Der er dog mange andre faktorer end mad, som spiller ind på børneeksem...
Jeg synes ikke, at I skal springe bestemte fødevarer over, men forsøge at sikre jeres datter så varieret en kost som muligt - også frugt og grønt med C-vitamin.
Jeg synes ikke, at I umiddelbart skal begynde at give jeres datter C-dråber, men I kan tale med lægen omkring det, hvis I er i tvivl:)
Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
3. februar 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har fulgt med på sidelinjen siden jeg fik min datter og har nu...
26. januar 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg håber, du kan hjælpe mig! Jeg har en dreng på lige knap 6...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.