Svar: Gylp - 7 mdr.
Kære Annette
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du synes det er lidt anstrengende med alt det gylp og vask af tøj...
Det er naturligvis vigtigt at få jeres dreng tjekket. Det bør lige vurderes af lægen, om det er okay, at han gylper så meget, som han tilsyneladende gør - også selvom han tager fint på. Det generer ham jo, når det står og kører op og ned mellem mavesæk og spiserør, det svier, kan gøre ondt og være meget ubehageligt for ham. Og nogle gange vil man vælge at behandle gylp med medicin... jeg synes derfor, at I lige skal drøfte situationen med lægen.
Det er korrekt, at det ofte hjælper på gylpen, når barnet starter med fastere føde. Grød, mos osv. ligger tungere i maven og holder sig derfor bedre nede i maven, hvor mælk lettere "flyder over". Det er dog ikke altid at man oplever effekt og generelt gælder, at hvis barnet ved 1 års alderen stadig gylper trods indtag af rigtig mad, så bør det undersøges og igen, så skal I altså drøfte dette med lægen.
Man kan godt bruge johannesbrødkernemel også kaldet Aprestagum i hans modermælkserstatning. Det er et fortykkelsesmiddel, som gør modermælkserstatningen tykkere i flasken, så det kan være nødvendigt at skifte til en vællingesut, for at han kan få mælken ud. Man kan også købe Enfamil AR på apoteket. Det er en special erstatning lavet til børn med refluks. Den fungerer ved at være tynd i flasken, men blive tyk når den kommer ned i maven...
Det er vigtigt, at du sikrer dig, at hans mave fungerer. Hvis han har tendens til forstoppelse og ...
... skal presse meget, for at komme af med afføringen, så kan det faktisk også øge hans gylpe tendens. Det kan derfor være nødvendigt at give ham lidt laktulose, så maven bliver holdt i gang, eller du kan forsøge med Syrnet Allomin eller f.eks. NAN HA for at se om det kan gøre afføringen blødere og lettere for ham at komme af med.
Det kan også være en overvejelse værd, om han gylper meget, fordi hans mave-tarm system endnu ikke er helt parat til den grovere mad og mad med ekstra bid. Jeg ved fra dit tidligere brev, at han er godt i gang med rugbrødshapsere - og det er som udgangspunkt helt okay, men måske har han stadig svært ved at tygge dem tilstrækkeligt og får måske ikke bearbejdet føden helt godt nok - og gylper den så op... Derfor kan det være et forsøg værd at prøve med lidt mere grød og mos og mad med lidt mindre bid.
Det kan også være en idé, at du prøver med lidt mildere fødevarer. Du fortæller, at han nærmest har kastet op af en blåbærmos.. prøv med pæremos eller æblemos i stedet, da det kan være mildere for maven. Vær også opmærksom på at kogt frugtmos og bærmos er mildere for maven end frisk mos. Så i stedet for f.eks. at rive æblet eller mose en moden pære med en gaffel, så kan det være en god idé, at du koger frugten til mos....

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ris kan være god til at give lidt ro i maven og det kan også forsøges. Han må også gerne få lidt godt kogt pasta, hvis du fornemmer, at han kan have glæde af dette:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
3. februar 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har fulgt med på sidelinjen siden jeg fik min datter og har nu...
26. januar 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg håber, du kan hjælpe mig! Jeg har en dreng på lige knap 6...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.