Svar: Modermælk, flaske og anden mad
Kære Marie Louise
Det er altid bedre at amme delvist end slet ikke at amme og der er ingen tvivl om at din datter får glæde af alle de gode egenskaber, som modermælken indeholder, så fortsæt du roligt med begge dele.
Med hensyn til flaskegivning, så oplever jeg faktisk at nogle børn ikke bryder sig om at være i favn, når de får flaske, selvom dette, som du selv skriver, jo kunne være ønskeligt. Det behøver dog ikke at betyde spor i forhold til jeres fælles tilknytning og slet ikke så længe du er så opmærksom som du er.
I stedet for at ligge med hende i favn kan du måske have hende på dine lår. Hvis du sidder med benene bøjes og lidt oppe (fødderne på bordet foran sofaen - selv om dette jo ikke er velopdragent!) så kan hun være på dit skød, dine knæ. Hun ligger således ikke i favn, men ligger hos dig og I kan også se på hinanden.
For nogle fungerer det også at have barnet liggende på en pude, som hvisler på henhodsvis mors arm og armlænet på sofaen/stolen. Du må forsøge dig frem.
Ellers er det vigtigt at du ikke presser hende, men også tillader hende at søge væk med øjnene. Det er jo vigtigt at hun får den mad, hun har behov for. Når det er sagt så er det jo også vigtigt at hun bibeholder lysten til at spise og ikke får en spisevægring, hvilket små børn faktisk også godt kan få. Det er altså en meget svær balance og det kræver også rigtig meget af forældrene ikke kun at fokusere på maden, som pludselig bliver det altafgørende.
Jeg har brug for at sige til dig at det er vigtigt at du begynder rigtigt at se og nyde din datter. Jeg fornemmer at du har så mange usikkerheder og tvivl,- måske om din egen evne som mor - og det kan jeg slet ikke fortænke dig i; men det er ...
... vigtigt at du ikke fokuserer på amning contra erstatning, på flaskegivning i favn eller ved siden af osv.
Du har læst rigtig meget og ved meget om børn. Det er også godt at ville sit barn det bedste og der er ingen tvivl om at du er en meget omsorgsfuld og opmærksom mor. Men jeg tror du skal forsøge at nyde din datter ekstra meget uden for spisesituationen og prøve at fokusere på hvor dejlig og fantastisk hun egentlig er, mere end at fokusere på spisning.
Jeg kender dig jo ikke og måske skyder jeg helt forbi, men det er min fornemmelse ud fra de breve du har sendt og det er ment i bedste mening:o)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til erstatning, så findes der ikke dårlige erstatninger på markedet. Personligt synes jeg godt om Hipps erstatning og deres produkter generelt. Desværre har de taget en af risgrød-produkterne ud af markedet fordi de ikke kunne sælge dem i Danmark og det er ærgeligt - det var en ren grød uden tilsat frugt og så kunne den laves på al slags mælk (modermælk, erstatning, sødmælk) og det synes jeg er et kæmpe pluds....nå men altså Hipps økologiske erstatning er ganske udmærket. Jeg kunne forestille mig at Nan måske er en anelse sødere i smagen, men jeg ved det ikke.
Med hensyn til skemad, så er det rigtigt at du kan begynde med smagsprøver af dette fra 4 mdr. Du kan selv vælge om det skal være grød eller mos du begynder med, vælger du mos, så er kartoffelmos en mulighed, vælger du grød, så er det en fordel at starte med ris- eller majsgrød, da dette er helt mildt og lindt i konsistensen.
Læs i øvrigt mine artikler:
'Fra mælk til skemad og familiens mad', 'Den første skemad' og 'Mad fra 6 – 9 måneder, som du finder i min artikelsamling.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
3. februar 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har fulgt med på sidelinjen siden jeg fik min datter og har nu...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.