Brev:
Vågner med skrig og gråd mange gange

Kære Helen,
Jeg skriver til dig fordi vores datter på 7,5 mdr. snart 8 mdr. vågner rigtig mange gange om natten. Jeg har tidligere herinde læst flere af brevene, som handler om den samme problematik. De råd, vi har fundet, virker ikke på vores datter.
De første 5 måneder af hendes liv, sov hun som en sten. Nogle nætter faktisk helt uden amning. Både dag og nat. Men da vi begyndte at lægge hende over i en tremmeseng, ændrede hendes soverytme sig til det værre.
Det er ikke på grund af sult. Det har vi længe undersøgt. Vi har forsøgt med ekstra mad og måske lidt mad før sengetid, men det resulterer i gylp og opkast.
Hun bliver lagt kl. 19.30-20, hvor hun får bryst. Jeg ammer hende i vores seng. Hun falder hurtigt i søvn. Hun ammes ikke til hun sover, men til hun er lige ved at falde i søvn. Derefter fjerner jeg brystet, og hun får sutten. Vi har forsøgt med amning i stuen eller på en stol i soveværelset, for herefter at putte hende i sin tremmeseng.
Så går der gerne 30-45 minutter før hun giver lyd fra soveværelset, og det er med gråd. Det eneste der så virker, er brystet i munden igen. Vi har forsøgt med trøst osv, men det er kun at vugge og give bryst der virker. Ind i mellem godtager hun sutten uden bryst. Men at vugge er jo bare en nødløsning, som desuden slet ikke er effektiv. Når hun får brystet, spiser hun ikke ret meget, men falder hurtigt i søvn igen og sover atter typisk 45 min., og sådan fortsætter det indtil vi selv går i seng ved 23-tiden.
Jeg er typisk inde ved hende 3-4 gange bare inden vi går i seng. Vi forsøger også med drømmemåltid kl. 23.
Natten igennem er hun vågen mellem 5-10 gange. Hun vågner med gråd vil på ingen måde lægge sig til at sove igen, før hun har fået et bryst i munden.
Vi har læst både din sovebog og din måltidsbog, og vi følger begge dele.
Vores dag ser nogenlunde sådan ud. ...
...
Vågner kl. 7.30-8
Kl. 8. Morgengrød
kl. 9.30 lidt frugt el. grød
kl. 10 formiddagslur.
kl. 11.30 frokost mos og lidt i hånden + rugbrødshapsere
kl. 13.30 lidt frugt
kl. 14 middagslur - amning
kl. 16 mellemmåltid
kl. 18 aftensmad
kl. 19.30-20 amning
Det svinger meget hvor meget hun sover i sine lure. Formiddagsluren varierer mellem 45-1,5 time og middagsluren tre kvarter til 2 timer. Hun sover allerbedst når vi går tur, men hun er begyndt at kunne sove lidt i gården (når barnevognen står stille).
Problemet begyndte, da hun var ca. 5 mdr. Hun er nu snart 8 mdr. Nogle nætter har været bedre end andre, men hun vågner mange gange. Jeg er træt og frustreret over ikke at få nok søvn. Meget! Men det værste er klart, at mit barn ikke har fået sovet ordentlig igennem i flere måneder. Jeg er ked af, at hun ikke kan sove. Nu har vi brug for hjælp.
Hun har kravlet siden hun var 7,5 mdr. Hun er begyndt at stille sig op ad alt.
Ørerne er tjekket ved lægen. Tænder har vi intet set til endnu.
Mit største problem er, at hun skriger og skriger indtil hun får brystet i munden. Jeg har forsøgt med trøst og en hånd. Far har også forsøgt, og her hjælper det kun at vugge. Hun ligger hos mig og far er pt flyttet på sofaen om natten. Hun græder længe, hvis ikke hun får brystet. Vi har forsøgt med at vugge hende. Det hjælper, men det er som sagt ikke effektivt, og vi føler også, at det er en ligeså dårlig en løsning.
Jeg ved snart ikke hvad vi længere skal forsøge.
Sutteflasken afviser hun totalt om natten og om aftenen. Hun vil gerne drikke lidt vand af den om dagen, og vi har fundet en modermælkserstatning hun kan lide, så den får hun også lidt af.
Hvor ville jeg dog ønske, at hun kunne sove 2x4 timer uden skrig og gråd om natten. For vores begges skyld.
Vi håber, at du kan hjælpe.
Bedste hilsner
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





