Svar: Udvikling - 2 år, 6 mdr.

---

Kære Hannah

Tusind tak for dit brev:)

Når jeg læser din fine beskrivelse af jeres dreng, så tænker jeg, at man her er nødt til at overveje, om han kan være et barn med særlige forudsætninger...

Han er 2.5 år og lyder til at være rigtig god til at bruge sit sprog. Han taler i lange sætninger og har et stort ordforråd. Han lyder til at have en forståelse for både tal, bogstaver og farver. Han er ret god til at sætte ord på sine tanker og også følelser, kan beskrive hvorfor han bliver ked af noget, eller hvad han savner. Han leger tit med børn, som er ældre end han selv er. Og han er begyndt at forstå humor og kan bruge humor på en måde, som også er lidt usædvanlig for hans alder...

Det kan også være, at han blot er ganske kvik, og han er stadig så lille, at det er svært at sige så meget omkring, men der er nogle ting som gør, at jeg tænker, at du måske skulle prøve at læse lidt på børn med særlige forudsætninger eller på engelsk gifted children.

Disse børn kan faktisk nogle gange godt blive temmelig frustrerede. Han har måske en hurtig opfattelsesevne og bliver frustreret, hvis andre ikke forstår tingene med det samme. Han kan også have svært ved at blive afbrudt i en leg. Han fordyber sig rigtig meget og har ekstra svært ved derfor at blive stoppet. Det er vigtigt for ham, at tingene bliver gjort færdig, at han får leget færdig...

Og så kan han naturligvis også reagere som 2.5 årige naturligt gør, fordi deres hjerne er meget umoden og verden derfor nogle gange bryder sammen for dem. Der er så meget han gerne vil, men stadig også meget, som han ikke altid kan - og når tingene ikke lykkes, eller når du vil noget andet, end han vil, så flyder bægeret over. Så bliver han bare oprigtigt ked af det, - han får et anfald af fortvivlelse.

Fortvivlelsesanfald opstår ofte over ting, der i dine øjne er bagateller. Det kan være, at du giver ham en blå kop i stedet for ...

---

---

... en rød. Eller at du giver ham æblet skåret over og han ville have haft det skrællet... Det sker hurtigt, i et splitsekund, så vælter hans verden...

Det er rigtig fint, at du nogle gange forsøger at sætte ord på hans følelser og forsøger med "jeg kan godt se, at du bliver gal, fordi du skal... " eller kommer med forslag "hvis du gerne vil råbe sådan, så sæt dig på trappen, for det gør ondt i mine ører..." osv. Men nogle gange, så skal du slet ikke sige så meget. Nogle gange tror jeg, at det er meget bedre, hvis du bare sætter dig hos ham eller tager ham på skødet eller holder hans hånd og siger "sssååå, skat, sååå, bliver du bare så ked af det...sååå?". Nogle gange vil han så rette dig "jeg er ikke ked af det, jeg er sur!" og så kan du møde ham i det "det er også dumt, Øv altså" - men prøv at gøre det kort. Og nogle gange behøver du måske slet ikke sige noget, så skal du bare være der, være tilgængelig, vise dig parat til at holde om ham...

---

---

---

I skal være opmærksomme på, at når han er så kvik som han er, taler så godt som han gør - så vil I og mange andre ofte opfatte ham som ældre, end han egentlig er. Og det er nogle gange svært for ham, for han er stadig en meget lille dreng på kun 2.5 år, og det er rigtig vigtigt, at han også nogle gange får lov til at føle sig lidt lille. Det er vigtigt, at I giver plads til i hverdagen, at han måske skal have lidt ekstra hjælp til nogle ting, skal "nurses" lidt ekstra - også selvom han kan mange ting selv og ofte gerne vil selv, så er det også okay, at han nogle gange har brug for jeres hjælp. Brug for at I tager over, gør ting for ham, fordi han ikke er ældre end han er.

Det er en rigtig svær balance, for han skal naturligvis støttes til selvhjulpenhed og alt det han kan og vil - samtidig med at han også nogle gange må få lidt ekstra hjælp:)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---