Svar: Vil ikke falde i søvn i barnevognen
Kære Mette
Jeg tror der er en sammenhæng imellem din datters alder og det at hun gerne vil sidde op og opleve mere og derfor 'kæmper imod' søvnen, simpelthen fordi hun gerne vil være med. Det er derfor rigtig rigtig fint at du er så opmækrsom på hendes søvnbehov som du er og gør så stor en indsats - selv om det jo godt nok i længden kan være anstrengende at skulle bruge samme tid på at få hende til at sove, som på at hun sover.
Jeg tror dog også at der er en sammenhæng imellem at hun nyder at studere sine fingre og kunne bevæge sig mere frit og det at hun i barnevognen er pakket godt ind. At grøden skulle have noget med hendes indsovningsproblemer at gøre tvivler jeg på.
At hun sover 4 timer sammenlagt lyder okay i forhold til hendes alder og hun sover også rigtig fint om natten - der kan du ikke forlange mere:o) Om dagen kunne det være rart for jer begge at hun sov tre gange, men nogen børn sover som din datter og hvorvidt det er godt eller skidt afhænger af hvordan barnet i øvrigt har det. Altså om din datter i øvrigt virker glad og veludhvilet, når hun er vågen.
Du kan overveje om du skal forsøge at putte hende indendøre i egen seng i løbet af dagen, for at se om dette kan give et bedre søvnmønster. Hvis hun lærer sig at sove godt om dagen, kan det måske hjælpe på også at sove godt i barnevognen om dagen.
Derudover så kan du overveje om du kan undvære handskerne i perioden, hvor hun skal ...
... falde i søvn. Hvis det at have frie hænder kan have en effekt på at hun falder hurtigere i søvn, så kan du måske være heldig at få givet hende handsker på, når hun sover.
Du kan også overveje om du kan indføre noget andet tryghedsgivende end hendes hænder. Jeg tænker på at en spilledåse, hvor den samme melodi igen og igen spiller og som hun kan ligge at kigge på, måske kunne være en idé. Hvis hun bruger sut er det ofte også en god idé at trække en stofblé igennem sutten, så hun får en 'nusseklud' at nulre næse med. Eller det kan være en lille bamse eller noget andet, som du ved hun er glad for at ligge og studere og måske kan finde ro med.
Jeg synes som du selv at legetøj ikke skal virke forstyrrende, men det er en balance. som jeg læser dit brev, har din datter brug for noget, når hun skal putte og det kan være trygheden at komme op hos jer eller at I er hos hende, det kan være kamilleteen og det kan være hendes egne fingre. I skal derfor nok prøve om I kan finde noget, som I alle sammen kan fungere med fremover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Dertil kommer at det ofte kan være en god idé at forsøge at bruge det samme putteritual dagen igennem, således at hun netop igennem ritualet ved at hun skal sove.
Når alt dette er sagt så er det dog også meget vigtigt at give hende tid. Hun er stadig kun en lille pige og hun skal hjælpes til at finde ro. Det kræver stor tålmodighed og ting tager tid:o)
Rigtig meget held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...