Svar: Opdragelse igen igen

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror:)

Der er rigtig mange ting som spiller ind og rigtig mange følelser i spil i jeres lille familie - og som du selv nævner, så er det ikke en ubetydelig faktor at I har fået en lillebror. Selvom storebror er rigtig glad for ham og tager det rigtig fint, og selvom du forsøger at rose ham og prioriterer at være sammen med ham, så er det naturligt stadig rigtig svært.

Jeg tror ikke at man fuldstændig kan undgå søskendejalousi, for I har jo bragt en lille rival ind i familien - lillebror er en konkurrent til storebror, hvorfor storebror kæmper lidt mere for at I skal se ham. Derfor fjoller han ekstra meget, hører ikke efter, løber, sin vej, gør det modsatte af hvad han skal osv. Fordi han vil være sikker på at blive set.

Du kan sammenligne det med at din mand kom hjem med en ny kvinde. Meddelte dig, at nu skulle hun sove i soveværelset, at han elskede hende - ja han elskede naturligvis også dig, men nu skulle I være der alle sammen… Du kunne se, når de sad sammen i sofaen, at de havde noget specielt sammen. At han kikkede på hende med et særligt blik, talte til hende på en særlig måde, kyssede og kærtegnede hende… Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn får, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ...

Hvis det var dig, så tror jeg, at du ville have rigtig meget brug for at din mand så dig, prioriterede at være sammen med dig - og kun dig. Du ville sandsynligvis rigtig gerne have, at han lagde sig med dig, holdt om dig, og viste dig at han ikke havde glemt dig og at du stadig betød noget for ham … at han så dig, lyttede til dig, var der kun for dig og du ville måske begynde at gøre fjollede ting, pjatte, grine, løbe rundt osv. for at sikre dig, at han så dig - hvilket er præcis det jeres ældste dreng gør. Og du ville også mærke, at han blev irriteret på dig, blev sur på dig, træt af dig. Og det vil naturligt gøre dig ked af det, for det er jo det modsatte du ønsker…

Jeg kan godt forstå dig, jeg ved godt, at det kan være svært at bevare roen, overskuddet osv. og det er svært at fordele sol og vind lige og nogle gange vil du naturligt skulle sige til storebror, at han er nødt til at vente lidt, eller at nu er det lillebrors tur til at få din opmærksomhed osv. Men det er rigtig vigtigt, at du forsøger at inddrage storebror, så han ikke føler sig uden for. Når du f.eks. giver lillebror mælk vil det være rigtig godt, hvis du samtidig kan læse en bog for storebror eller lignende, så det bliver til en fælles stund, når der er mulighed for det. Ligesom du kan indrage storebror i bad, bleskiftning, finde sutten, den nye sparkedragt osv. Så storebror føler at du medtænker ham - ligesom at du nogle gange skal sørge for at lade storebror være sig selv og gøre ting med ham, som kun er for ham. Dig og mig - tid.

Du skriver, at han aldrig gør, hvad I beder ham om - og jeg tænker lidt, hvordan I kommunikerer - kan han høre, hvad I egentlig siger. Nogle gange stiller I måske lidt for mange ...

---

---

... spørgsmål? Det kan være spørgsmål som "vil du have den rød eller blå kop?", "vil du have mælk eller vand?", "vil du have den grønne, røde eller gule bluse på?". Det er svært for ham at tage stilling - så prøv nogle gange at vælge for ham og undgå at give ham valget.

Spørgsmål kan også være af mere retorisk karakter, hvor du på forhånd har besluttet svaret på dit spørgsmål. Det kan f.eks. være "vil du have en ren ble?", "vil du i bad nu?", "vil du med hjem, så kører vi nu?". Du skal ikke stille spørgsmål, hvis du allerede har besluttet hvad svaret er. Du skal ikke spørge ham, om han vil have en ren ble, hvis du mener at han skal skiftes. Så må du i stedet sige "kom du skal lige have en ren ble" og holde fast i at sådan er det nu. Hvis han ikke vil, så må du lytte til det "jeg ved godt det er irriterende, men jeg skynder mig, så kan du lege videre bagefter".

I skal også være opmærksomme på om I har tendens til at formulere jer med "du", når I taler til ham. "Du må ikke…", "du skal…". Det kan gøre at han føler sig forkert og det kan påvirke hans selvværd. Det kan være bedre at I formulerer jer med et "jeg". F.eks. "jeg vil gerne have at du…", "jeg vil ikke have at du…". Når I formulerer jer med et jeg, så får I også sat tydeligere grænser, han ved hvad I vil og ikke vil.

---

---

---

Der skal naturligvis være lidt krav og lidt regler og han kan sagtens lære, at han ikke skal smide med sine legesager, for de går i stykker og han kan også ramme nogen, så det gør ondt. Når han smider med sine ting, kan I derfor godt sige f.eks. "jeg vil ikke have, at du kaster med tingene, de går i stykker". Men I skal også prøve at lytte efter hvad der ligger bag - hvorfor han gør det og derfor nogle gange tale med ham om det, f.eks. "jeg kan godt forstå du bliver sur, når jeg siger du skal vente - kan du ikke finde en puslespil, som vi kan bygge, når jeg er færdig?". Så lytter du, sætter ord på og han føler sig forstået og du viser ham, at du gerne vil være sammen med ham, samtidig med at du giver ham mulighed for at gøre noget aktivt, finde puslespillet frem og så er du klar derefter.

Han er i en rigtig fjolle alder og nogle gange kan man faktisk bruge fjolleri og humor, når der er konflikter. Husk på at konflikterne ofte opstår, fordi han savner jeres kontakt og nærhed. Derfor kan det være en god idé, hvis han er Rasmus Modsat, at I f.eks. siger "din lille bølle, her i huset kiiiiilder vi børn der ikke hører efter" og tag fat i ham og kild ham. Så han ikke får skæld ud, ikke oplever at I bliver sure og irriterede, men faktisk oplever at få den kontakt og nærhed, som han savner. Efter en lang kildetur, vil han ofte have lettere ved at høre og følge det I gerne vil.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre. Derudover vil jeg anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du mange flere råd til, hvordan du kan møde ham, kommunikere osv. så han føler sig set, mødt og lyttet til og der er også et kapitel, som handler om at give sine børn et godt søskendeforhold.

Rigtig meget held og lykke - glæder mig til at følge jeres lille familie igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---