Svar: Sanktioner/straf

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

For det første - jeg synes, I skal læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", for i den giver jeg mange konkrete forslag til, hvordan I kan kommunikere med jeres dreng, så han hører, hvad I egentlig siger, hvad I beder ham om - og hvordan man kan kommunikere uden at brug trusler eller straf.

Generelt er det en god idé, at have fokus på det, som I ved at han sætter pris på og rigtig gerne vil - hos jer godnathistorien. I stedet for at bruge dette som en trussel, så brug det som noget positivt. Det vil sige, at i stedet for at sige "hvis ikke du kommer og får nattøj på nu, så får du ingen godnathistorie", så sig i stedet "hvis du får nattøj på nu, så kan vi nå at læse godnathistorie - kan du finde bogen?" - så fokus er på det, som skal ske efterfølgende.

Når der skal ryddes op og aviserne skal fjernes fra gulvet, så er I nødt til at hjælpe ham. I skal rydde op sammen med ham, så det er en fælles aktivitet, og I skal hjælpe ham med at overskue situationen. I kan f.eks. guide ved at sige "se her, vi skal lægge aviserne i en stor stak her" og i stedet for at sige "du skal rydde op nu", så sig "kom, jeg vil gerne have du hjælper mig". Er det generelt et problem med oprydning, så sørg for at han har nogle store kasser som tingene kan komme i. Han kan ikke sortere særlig meget med den alder han har, men han kan godt flytte biler, bamser, togbaner osv. fra gulvet op i store kasser eller en kiste og på den måde hjælpe med at rydde op.

Når man bruger trusler i opdragelsen eller straffer barnet ved f.eks. at fjerne godnathistorien, så er der stor risiko for at man påvirker barnets selvværd og selvtillid.

Selvtillid handler er om noget vi gør, det handler om noget vi kan. Det betyder i praksis, at hvis jeres dreng har en følelse af "jeg kan finde ud af det jeg skal", så har han selvtillid. "Jeg kan selv tage nattøj på", "Jeg er god til at rydde op" osv.

Selvværd: Handler om noget indre, det handler om at have værdi. Det betyder i praksis, at hvis jeres dreng har følelsen af at "alt ved mig er som det skal være", så har han højt selvværd. "Jeg er noget særligt", "Ingen kan tage min plads" osv.

Når børn vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting vi voksne mestrer, som vores børn ikke mestrer, der er ting børnehaven som børnene der kan finde ud af, og som jeres dreng måske endnu ikke har lært. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.

Hvis man har et højt selvværd, så har man en følelse af at have værdi. Så føler vi, at vi er okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere, at vi er forskellige, og at nogle kan noget, og andre kan noget andet. Så føler vi, at vi er elsket og har ...

---

---

... værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er. Og det er meget vigtigt, at jeres dreng får følelsen af, at han har værdi - og når han straffes med fjernelse af godnathistorien, som han sætter pris på og virkelig nyder, så påvirker det hans selvværdsfølelse. Og det gør ondt - det er derfor han spørger ind til det "hvorfor fik jeg ikke godnathistorie?"… Når man har et lavt selvværd, så vil man føle at andre er lidt bedre, lidt sødere, lidt dygtigere end man selv er. Han kommer altså til at tvivle på sig selv.

Samtidig er det meget problematisk at påklædning, oprydning osv. kobles sammen med godnathistorie - for de to ting hænger ikke sammmen, og det har ikke noget med hinanden at gøre. Og som du selv nævner, så forstår jeres dreng jo ikke, hvorfor han ikke får godnathistorie. Han kan ikke forstå sammenhængen, og han kan heller ikke huske den episode, som har udløst den pågældende straf - og faktisk straffes han rigtig mange gange:

Han får skæld ud i situationen, I bliver sure på ham, fordi han ikke gør som I vil.
Så bruges der trusler, om noget der skal ske ud i fremtiden "nu får du ikke nogen godnathistorie".
Så huskes han på det, når det er tid til godnathistorie - "der er ingen godnathistorie til dig, du har jo ikke opført dig pænt".
I bærer nag - I glemmer ikke, hvad der er sket, I kommer ikke videre, men husker ham på, hvor umulig han har været… Igen og igen og igen straffes han for ikke at ville tage nattøj på, da I bad ham om det...

---

---

---

Det er problematisk og meget synd for jeres dreng…:(

I skal være opmærksomme på, at når han løber fra jer, og du oplever, at du må "fange ham", så er det måske udtryk for, at han netop har brug for dig, brug for at du ser ham, fanger ham ind og giver ham fysisk kontakt og nærhed. Det kan godt være udtryk for, at han har brug for at blive set. Ofte er det, når børn opfører sig dårligst, at de har allermest brug for os:) Prøv derfor at være opmærksomm på, om I om eftermiddagen og aftenen kan forsøge at være mere sammen, se ham, lytte til ham, give ham mere fysisk kontakt og nærhed.

Det betyder ikke at I skal sætte jer og lege med ham, når I kommer hjem - I behøver ikke tage over der hvor pædagogerne slipper, men han skal føle, at I er sammen. Det er vigtigt, at han ikke sidder med ipad, foran tv´et eller lignende, og at I ikke sidder og arbejder eller andet - I skal være sammen, lave noget sammen, så han føler, at I interesserer jer for ham og gerne vil ham. Når han mærker, at I er oprigtigt interesseret i ham, så vil han naturligt også være mere interesseret i at høre, hvad I siger, og hvad I gerne vil:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - og igen - læs min bog om børn og opdragelse. Jeg er sikker på, at du vil få meget ud af at læse den:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---