Annonce

Annonce

Svar: Skemad og forstoppelse


28. januar 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nanna

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt høre, at du gør dig rigtig mange overvejelser, og det lyder også som om at du umiddelbart gør alt det rigtige du kan gøre - sørger for rigelig væske, både ved at amme ham hyppigt og ved at give ham vand, du cykler med hans ben, hjælper ham med at presse osv. og han har bare rigtig svært ved at komme af med sin afføring.

Du fortæller, at du glæder dig over, hvor godt han spiser og du tænker "han burde ikke spise så meget" - og det får mig til at tænke på - hvor meget spiser han? Altså hvor stor en mængde giver du ham? Det er rigtig vigtigt, at du ikke giver ham for meget skemad af gangen. Nogle børn kan spise rigtig meget, åbner munden, er glade for skemaden og skovler let 1.5 dl. skemad ind, hvis de får lov - men det kan hans mave ikke holde til. Som det er hos jer lige nu, vil det derfor være bedre, at du tilbyder ham max ½ dl. af gangen. Det er altså i princippet bedre at give ham ½ dl skemad 3 gange dagligt end at give ham 1.5 dl. på en gang.

De små hyppige måltider giver plads i maven til mere mælk og det er rigtig vigtigt, at du stadig ammer ham. Skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Han skal således ammes ligesom han blev før, skemaden skal ses som lidt ekstra. Det lyder som om at du ammer rigtig meget og ikke som om at det er et problem hos jer:)

Du kan overveje om du en periode skal prøve at amme ham lidt før du tilbyder skemad, så han har lidt af din mælk i maven, når skemaden kommer derned og så kan du amme ham igen før han skal sove.

De hyppige måltider giver også mulighed for at variere hans indtag, så han får forskellige typer grød, frugtmos og grøntsagsmos og du må gerne variere. Det kan være en god idé at variere mellem majsgrød, risgrød, boghvedegrød, hirsegrød og quinoagrød og variere yderligere ved at komme forskellig frugtmos på som topping. Ligesom du gerne må variere mellem forskellige grøntsager f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli… Når du tilbyder ham en ny type grød til frokost, vil det være godt at bibeholde en grøntsagsmos som han kender om aftenen og modsat.

Det vil også være rigtig godt, hvis du en overgang kan malke ud og bruge din egen mælk i hans grød og mos. Det kan gøre skemaden mindre hård for hans mave, hvis din egen mælk indgår i skemaden.

Det kan også være ...


Annonce

... en idé at du her i overgangsperioden fortsat koger hans drikkevand, så han får vand fra hanen, men kogt og afkølet.

Det er rigtig godt at du giver ham agurk, som han kan sidde og gumle på. Bruger han sut? Det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at "sutte" - uden at få mad i maven, fordi det kan sætte lidt gang i tarmbevægelserne.

Og så skal du fortsat hjælpe ham motorisk, med at cykle med benene osv. men også med at trille omkring, bruge sig selv på gulvet. Jo mere han bevæger sig, jo bedre vil det være for hans mave og tarmsystem og dermed hans fordøjelse.

Laktulose er også et forsøg værd - og selvom du oplevede at storebror fik ondt i maven, så er lillebror et andet barn og vil måske reagere anderledes. Du kan starte med at give ham f.eks. 2 ml morgen og aften i et par dage og se om det har nogen effekt. Hvis han ikke reagerer på det, kan du sætte dosis lidt op og se, om det hjælper ham. Laktulose gør afføringen blød og påvirker ikke tarmbevægelserne, og det kan være en god idé at forsøge.

Hvis hans forstoppelse udvikler sig, så vil det kunne gøre at appetitten og lysten til at spise skemad nedsættes og det kan gøre det rigtig svært for jer at komme igang. Derfor er det vigtigt at hans mave hjælpes til at fungere og det er derfor rigtig godt, at du er opmærksom på netop at hjælpe ham:)

En dagsplan kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner og ammes en ekstra gang, når dagen begynder

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur. Når han vågner af sin lur så kan du en overgang amme ham lidt og derefter følge efter med frokost.

Frokost 11-11.30: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, quinoa - max ½ dl. Evt. topping af forskellig frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3. lur - og kan evt. ammes kort, når han vågner af denne og derefter tilbydes så aftensmad

Aften 18: Grøntsagsmos, gulerod, kartoffel, majspure, ærtepure…

Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan variere efter hvor lang og hvor sent dagens 3 lur er.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, og at I finder en god løsning for jeres lille dejlige lillebror:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse

Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


3. februar 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Bliver ikke mæt nok

Hej Helen Jeg har fulgt med på sidelinjen siden jeg fik min datter og har nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce