Svar: Kan ikke finde ro til at sove om aftenen

---

Kære Camilla

Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor dejligt at høre, at du har flere af mine bøger og er glad for dem, tak.

Jeres datter er i separationsfasen og du har fuldstændig ret, når du skriver at "det er som om at kroppen arbejder imod hende" og "som om det er en blanding af, at jeg ikke må gå og at dagen ikke må være slut". Det er helt rigtigt set.

Det er netop i 8-10 måneders alderen at man ofte mærker separationsfasen rigtigt. Fra at have siddet på skødet, til at være på gulvet, sidde et par meter væk, så øver jeres datter sig nu i fysisk at bevæge sig væk fra jer. Hun kravler væk fra jer, vender sig om, skal lige sikre, at I stadig er der. Nogle gange er det nok at se jer og høre at I siger "jeg er lige her skat, hej med dig", andre gange skal hun lige hen og have et lille kram og er så klar til at kravle ud i verden igen.

Hun reagerer tydeligt på, hvis hun ikke kan se jer. Hvis du f.eks. går i køkkenet og lader hende være alene tilbage i stuen eller går på toilettet uden hende, så kan hun blive frygteligt ked af det. Hun har brug for at kunne se dig for at føle sig tryg. Det samme hvis I er nogen steder eller har gæster, så kan hun også blive oprigtigt ked af det hvis nogen vil holde hende, snakker til hende eller bare kikker på hende. Det er bedst at være på mors eller fars arm, hvis I er nye steder, hun vil helst observere verden fra den trygge base og når hun så mærker, at du er helt okay med situationen, så spejler hun sig i det, bliver tryg og er så klar til at være det nye sted.

Alt dette giver en stor mental uro. Hun har rigtig svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne, det er rigtig svært at koble fra og sige farvel til dagen. Og derfor har hu rigtig svært ved at overgive sig til søvnen. Derfor vil hun også drømme rigtig meget og kan derfor vågne med stor uro, gråd, nogle gange latter, som opstår i drømme når hun sover. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes.

Motorisk uro har hun naturligt også. Hun øver sig i at kravle og rejse sig, bevæge sig motorisk mere og mere rundt - både om dagen om om aftenen og natten. Og sengen er et dejligt sted at øve sig. Hun kan tumle rundt uden at slå sig, og samtidig er tremmerne lette at hive sig op ved, så det er naturligt at hun øver sig, når hun ligger i sin seng. Derudover så giver den motoriske uro en stor rastløshed i kroppen. Det er rigtig svært for hende at ligge stille, det er rigtig svært at finde fysisk ro. Hendes ben og arme er hele tiden i bevægelse, kroppen kan ikke slappe af. Og når hun ...

---

---

... sover sker det sammen. Hun får sig om natten lagt sig i kravlestilling, ligger og vipper frem og tilbage, græder, klynker frustreret. Nogle gange kan hun ligge og slå hovedet ind i sengegavlen imens hun sover - headbanging kaldes det - ligesom hun kan ligge og kaste hovedet frem og tilbage fra side til side - headrolling kaldes det.

Hun har brug for din hjælp - både når hun skal overgive sig til søvnen og når hun vågner om natten og ikke kan komme videre i søvnen. Hun har brug for at du med dine hænder, nærhed, kærtegn hjælper hende, ligesom hun skal hjælpes med stillingsskift, hjælpes med at blive lagt ned igen, komme om på den anden side, få dynen på sig, som hun har sparket af osv. Mange gange hjælper det at putte hende på maven og stryge hende med dine hænder ned over ryggen og blenumsen og tilbage igen - frem og tilbage igen og igen.

Juniordyne anbefales først fra 12 måneder, men hvis hun er en fysisk stor pige, så kan hun måske godt have glæde af den nu. Det at ligge med en større og mere fyldig dyne som bedre svøber sig omkring hende kan være med til at give bedre fysisk ro.

---

---

---

Det er også helt okay, hvis et lige nu hjælper hende og hun falder i søvn i løbet af 5-10 minutter hvis du sidder med hende - alternativt sidder hos hende, så hun stadig falder i søvn i sin egen seng og forbinder det med stedet, hvor hun sover. Du skal ikke gå fra hende, hvis hun tydeligt bliver ked af det og ekstra urolig. Det er vigtigt, at hun er tryg ved at sove og forbinder det at sove med noget dejligt og rart. Derfor er det bedre at du sidder hos hende i 15 minutter og hun så falder trygt i søvn, end at du går til og fra og putningen trækker ud i en time eller mere og hun så ikke er tryg ved at sove, men ender med at græde.

Nogle børn har også brug for at tumle lidt omkring om aftenen, rejse sig, sætte sig, trille, være i kravlestilling osv. når de lægges i deres seng - og det må hun godt. Det kan være en måde at forbrænde lidt ekstra energi på og når hun så har tumlet lidt rundt, så er hun klar til at blive puttet. Så længe hun er glad og nyder at tumle rundt, så må hun gerne gøre det og her behøver du ikke sidde hos hende, men når du skønner at hun er træt og parat til at sove, så skal du være der, berolige og betrygge og hjælpe hende med at overgive sig til søvnen.

Der er altså hos jer lige nu tale om separationsfasen og dermed en periode som naturligt giver uro, både når hun skal sove, og når hun sover. Håber at det giver lidt ro at vide dette:)

Fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---