Svar: Mad, søvn og rytme igen :)
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af dagen :)
Jeg vil meget gerne give dig lidt forslag til ændringer og noget af det første, jeg vil foreslå dig, er at bytte om på mælk og måltider.
Som det er hos jer lige nu, så får din dreng mælk, når han vågner af sin søvn og tilbydes skemad, før han puttes igen - og jeg vil anbefale, at du giver ham mad, når han vågner af sine lure og tilbyder mælk, som en fast del af hans putteritual. Når rytmen er sådan, så skaber du bedre plads i maven til begge dele og det er meget sandsynligt at han vil begynde at spise lidt mere.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 9.30 (uden flaske)
Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende at gumle på selv og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13.30
Eftermiddag 16-17: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos - hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop. Og tilbydes ikke flaske om eftermiddagen.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris. Gerne retter med sovs og hakket kød, som boller i karry eller rødspætte med ris og mild karrysovs. Suppleres med kogte broccoli- eller blomkålsbuketter i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på. Vand af kop. Hvis det nogle dage er lettere med mos fra glas eller frost, så er det også helt okay.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske - det der også kaldes et drømmemåltid og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se, så er min plan lavet sådan, at han tilbydes skemad når han vågner og mælk før han sover - dog ikke mælk formiddag og eftermiddag. Han har brug for 4 flasker i døgnet nu og det vil være rigtig fint, hvis disse ligger inden middagslur, aften, sen aften og tidlig ...
... morgen. Når de ligger der, så giver de bedst plads i maven til anden mad.
Derudover så har jeg rykket jeres dagsplan frem, så han står tidligere op, sover tidligere dagen igennem og også går tidligere i seng. Det betyder, at du godt må begynde at vække ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv og gerne forsøge at følge en rytme, hvor han tilbydes morgengrød fast hver dag senest kl 08. Når dagen starter til samme tid hver dag, og måltider tilbydes til samme tid hver dag, så vil du naturligt påvirke hans fornemmelse for mæthed og sult, og han vil stille og roligt indstille sig på, at det er spisetid, når han sættes ved bordet. Han indre ur begynder at fornemme behov for mad til bestemte tider og han vil derfor også ofte begynde at spise lidt mere, når du serverer ham mad:)
Og så vil det ofte være lettere at få tilbudt ham mad nok og variation nok, når han starter dagen i god tid og ikke sover for meget om formiddagen. Hvis man kommer sent igang med dagen, så kan der være en risiko for, at man får sprunget nogle måltider over, uden at man egentlig vil det - så det kan også være en tanke værd i forhold til, at du gerne vil øge hans indtag af mad og dermed også øge hans vægt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne give ham købt grød og mos - det er helt okay, hvis du fornemmer at det lige nu fungerer godt for jer. Begynd dog også at tilbyde ham lidt mad i hånden, så han også vænner sig til at skulle tygge og bearbejde maden og også oplever at sidde med noget af det, som I andre spiser:)
Når han niver og tager fat i jer, så er det fordi han endnu ikke kan styre sine bevægelser og han vil naturligt tage fat i det, som han kan nå - det kan være jeres hår, næse, kind. Nogle gange vil han også kunne virke til at "bide", hvor han forsøger at kysse jer - det er små kærtegn, som han begynder at vise nu, men hvor han stadig ikke rigtigt kan. Det er derfor vigtigt, at I ikke skælder ham ud eller siger nej, men i stedet forsøger at aflede ham, eller flytter på ham eller jer, så han ikke kommer til at gøre noget, som gør ondt.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Og tak - dejligt at du er interesseret i flere af mine bøger. Måske kan du også ønske dig dem i julegave…:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.