Svar: Dagsplan 1 år
Hej med dig
Hvor dejligt at I snart kan holde 1 års fødselsdag - stort tillykke med det:) Det er en stor dag!
Når børn først bliver et år, så forsvinder en naturlige lyst til at undersøge ved at smage og dermed putte alt i munden. Samtidig vokser jeres dreng ikke så meget mere og det betyder at appetitten ofte sættes ned. Det er altså helt naturligt, hvis du oplever, at han ikke spiser så meget lige nu og at det nogle gange er sjovere at lege med maden end at spise den:)
Det lyder meget fint med en halv skive rugbrød suppleret med stykker af frikadelle, kogte grøntsager, pastaskruer osv. Jo mere varieret mad I kan give ham, jo bedre er det. I kan med fordel også nogle gange give ham varm mad til frokost - det kan være rester fra aftensmaden, som I luner dagen efter.
I må gerne give ham lidt mere brød til formiddag og eftermiddag. En halv bolle med smør som han selv ka sidde og spise vil han måske nyde. Derudover er det rigtig fint med forskelligt frugt, bær, lidt yoghurt osv. Frugt og bær er godt til at holde maven igang naturligt - f.eks. sveskemos, blommemos eller abrikosmos.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider ser således ud:
Morgen 07.30: Havregrød, øllebrød som nu - men f.eks. men fint revne æbler på som topping - i stedet for mos. Vand eller letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Suppleres evt. med lidt frugtmos netop for maven, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pasta osv. og må også stadig meget gerne få grøntsagsmos (det kan være hjemmelavet eller mos fra glas, som nu) Vand af kop.
Banan og mælk af kop - eller måske lidt frugtmos med mælk på. Hos nogle børn kan banan virke lidt forstoppende. Vand af kop.
Puttes til middagslur som nu ca kl 14.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Tilbydes yoghurt med lidt havregryn og frugtmos som nu. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, små stykker som han selv kan spise, og større stykker, som han gnaver af og også stadig mos. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten og tilbydes derefter en godnatgrød, hvis han vil have det:) Får børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - prøv om du kan få ham til at slippe brystet før han sover helt. Han skal ikke lægges vågen i seng, men lige nå at registrere at han ikke længere har brystet i munden, så han lærer at sove uden denne afhængighed.
Sen aften eller en gang i ...
... løbet af natten: Ammes en enkelt gang.
Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud og mine forslag til ændringer er, som du kan se, ikke store. Det lyder dog som om at jeres dreng stadig har brug for at få brystet to gange i døgnet og jeg tænker derfor, at du lige nu skal prøve at vurdere, om han vil trives bedst med at få brystet sen aften, før du går i seng eller midt nat omkring kl 03, hvor far ofte har svært ved at trøste ham. Hvis du kan amme ham sen aften og derved undgå at han (og I forældre) så skal vågne om natten, så er det rigtig godt givet ud. Når han kan sove igennem her, så kan du begynde at arbejde på at gøre den sen aftenamning kortere og kortere, så han tilsidst helt kan undvære den.
Hvis det ikke ændrer noget at amme ham sen aften og han fortsat vågner og søger dig kl 03, så kan det være udmærket, at amme ham her, for at han ikke bliver for ked af det og I ikke "tåger rundt" i en time hver nat - og igen i løbet af de næste uger, så forsøge at få så meget ro på, at du igen kan trappe ud af amningen her.
Har han en puttebamse, putteklud eller lignende? De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de begynder at tage en sådan til sig bevidst og det kan være en rigtig god idé at introducere denne nu. Den kan på sigt erstatte jer f.eks. om natten, så han kan putte sig med den, når han vågner og har brug for lidt trøst, for at komme videre i søvnen…
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til mælk, så anbefales det at man går over til at give letmælk fra 1 års alderen - med mindre han er en meget slank dreng, så kan I godt bibeholde sødmælk lidt endnu. Modermælkserstatning behøver han ikke at få.
Jerntilskud skal han kun have til han er 1 år og herefter skal hans behov for jern dækkes via kosten. Jern findes især i kornprodukter og i kød, indmad og grønt. Det er derfor vigtigt at I tilbyder ham så varieret en kost som muligt:) D-vitamin skal I fortsætte med til han er 2 år. I kan vælge at give ham en daglig multivitamintablet, som indeholder både d-vitamin og jern, så bliver han dækket fint den vej igennem. Det er dog her vigtigt, at I knækker vitaminpillen i kvarte, da han er for lille til at tygge den og kan få den galt i halsen.
Sørg for at han får masser af væske, meget gerne vand, i løbet af dagen. Både til måltiderne og som tørstslukker imellem måltiderne. Det kan være en god idé at have en lille drikkedunk med vand stående på bordet, så han altid kan tage sig lidt at drikke, hvis han virker tørstig - og så han også selv bliver opmærksom på at drikke, netop fordi han ser, at drikkedunken står der.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.