Svar: Kræsen 3½-årig

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er så frustrerende, når man har stået og lavet mad og munden så bare er hermetisk lukket sammen og maden skubbes væk - og de fleste af os tænker naturligt, at hvis hun da bare ville smage på det, så kunne hun jo smage, hvor godt det er. Men faktisk hjælper det ikke at kræve at hun skal smage, hvis du kræver det, vil der ofte ske præcis det du fortæller - at hun bliver ked af det, det udvikler sig til en magtkamp og hun ender med slet ikke at få noget at spise. Og derfor er jeg langt mere tilhænger af, at du forsøger at appellere til hendes nysgerrighed:)

Der er rigtig mange ting, som du kan forsøge og der er også lidt overvejelser du kan gøre dig - og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

For det første vil det være rigtig godt, at du forsætter med at lave familiemad. Altså laver børnevenlige retter, som din datter naturligt kan spise lidt af. Det kan være en god idé nogle gange at lave f.eks. pitabrød, madpandekager eller lignende, hvor fyldet står i små skåle på bordet. Så kan hun selv vælge, hvilket fyld hun vil have og lade det stå, som hun ikke vil spise.

Det vil også være rigtig godt at du inddrager hende i madlavningen og borddækningen. Hun kan godt være med i køkkenet, prøve at skrælle en gulerod, komme mad op i skåle, bære maden hen på bordet, dække bordet osv. Jo mere hun er med, jo mere naturligt bliver det at I spiser sammen og at det at spise er noget hyggeligt og noget fælles, en stund I ser frem til og det er også vigtigt i forhold til lysten til at spise. Samtidig så vil det være naturligt at hun stille og roligt begynder at smage på noget af maden undervejs imens det tilberedes. Hun kan smage på de grøntsager, som skæres ud, som kommes op i skåle, ligesom hun også kan være med til at smage kødsovsen til og have lidt indflydelse på om der skal lidt mere krydderi i osv. Så det at smage bliver noget helt naturligt - og igen ikke noget hun presses til, men noget som kommer af hendes naturlige nysgerrighed.

På samme måde kan hun være med til at bage boller og du kan godt bruge forskellige grøntsager i bollerne. Det kan være revet gulerod, spinat eller lignende. Når hun selv er med til at bage dem og ser de forskellige ting komme i, så vil hun måske også være med på at spise dem bagefter.

I skal give jeres dater ro til at spise og det vil være rigtig godt, hvis du søger for at der altid er mindst en ting på bordet, som hun godt kan lide. Det er lige meget om det er pasta, et hårdkogt æg, en halv skive brød eller hvad der nu passer til det I andre spiser. Bare det, at der er noget, som hun kan gå igang med er godt, fordi hun så naturligt kan spise dette. Det bliver således naturligt at gå igang med at spise, når maden står på bordet, i stedet for at diskutere maden, når det er spisetid. Og hvis hun vil have mere pasta, brød eller andet, så kan hun nogle gange få det og du kan så glæde dig over at hun spiser - andre gange vil du måske sige "du må godt få mere pasta, men du skal lige spise lidt af kyllingen også" og så er det så sådan den dag.

I skal være opmærksomme på at hun skal have mad, når hun er sulten og måske skal der ændres lidt på hendes/jeres spisetider. Mange børn er f.eks. sultne, når de kommer hjem fra børnehave og kan spise rigtig godt der - men vi holder igen, fordi vi tænker, at det er vigtigt at de har god appetit til aftensmaden. Sådan er det ikke lige nu - du skal udnytte, hvis hun f.eks. er sulten om ...

---

---

... eftermiddagen og her tilbyde hende et sundt måltid mad. Det kan være en råkost f.eks. fint revet gulerod med fint revet æble, lidt rosiner, ananas eller lignende. Det kan også være et stykke brød med lidt pålæg, eller måske en frikadelle som er fra aftenen før. Det skal ikke være kage og alt for lette snacks - prøv om ikke du kan få lidt rigtig mad i hende, netop fordi hun viser tegn på sult der. Og ja - hun må på samme måde gerne få et godnatmåltid inden sengetid, så hun ikke vågner og har ondt i maven.

Det er vigtigt at servere maden adskilt og det er vigtigt at hun kan se, hvad der er hvad og ikke føler at I snyder hende. Sig heller ikke "det er ikke fisk, det er kylling", hvis det er fisk I serverer. Det vil naturligt gøre at hun ikke tror på jer, hun bliver usikker og vil ikke turde smage en anden gang. I skal derfor være ærlige, hvis hun spørger hvad noget er.

Brug aldrig slik eller andet som belønning for at spise rigtig mad. Det vil være med til at opdele maden i "det usunde lækre" og "det mindre lækre sunde" og vil naturligt ikke gøre hendes lyst til at spise det sunde større... Giv hende på samme måde ikke sukkerholdige fødevarer i løbet af dagen - kiks, tørret frugt, saftevand og lignende, det fylder i maven og giver en mæthedsfølelse, så hun ikke har lyst til at spise den mere sufficiente mad, når den så står på bordet.

Kald hende ikke kræsen og sammenlign hende ikke med andre. Sig f.eks. ikke "se lillebror, han kan godt lide det" eller "se hvordan vi andre spiser" eller lignende. Det vil gøre at hun føler sig forkert og naturligt ikke bedre lysten til at smage. Og samtidig er det med til at holde hende i rollen, som hende der ikke kan lide maden, hende der er kræsen, hende der ikke vil smage. Prøv i stedet at fjerne fokus fra hvad, hvordan og hvormeget hun spiser og vær glad for det, som glider ned.

Prøv at medtænke om hun spiser meget efter farver. Du fortæller at hun er mest glad for rosiner, peanuts, ris, pasta, remoulade, pølser, æg og ostehaps. Hun kan godt spise rugbrød og kan også nogle gange spise lidt kylling.

---

---

---

Når jeg ser denne liste af mad, så vælger hun tydeligt de lyse fødevarer, men fravælger alt med stærke farver - hun er ikke glad for grøntsager og frugt og disse fødevarer har jo ofte stærke farver. Nogle gange kan man derfor godt tage udgangspunkt i farver for at få hende til at spise mere varieret. En yoghurt med jordbær eller skovbær vil hun måske vælge fra på grund af farven, hvor en yoghurt med pære eller appelsin måske vil glide ned og det samme med en portion ymer, evt. med lidt rugbrødsdrys, fordi hun også nogle gange acceptere rugbrød.

Nogle gange hjælper det at lave lys sovs til maden. Det kan være smørsovs, hollandaise, bearnaise, opbagt hvid sovs, ostesovs. Det kan gøre at hun spiser mere og samtidig er det også lidt sjovere at spise, hvis man kan dyppe i lidt sovs på tallerkenen - lidt ligesom hun lige nu er glad for remoulade. Nogle gange kan lyse dressinger også bruges og på den måde kan hendes fornemmelse for smag også stille og roligt udvides.

Det at hun netop har taget en løgring, kan jo godt tyde på at hun er mest tryg ved det lyse, det hvide - desværre blev hun så noget forskrækket over, hvordan det smagte, hvilket naturligvis er rigtigt synd for hende.

Du kan læse min artikel "Farver kan forebygge kræsenhed", som du finder i artikelsamlingen her på siden.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---