Svar: Flaske og mad - 4 mdr.
Kære Line
Tak for dit brev :)
Der er børn, som aldrig vil acceptere en flaske - de vælger den ægte vare og det giver naturligt problemer, hvis man gerne vil have muligheden for at far eller en anden kan tage over og passe.
Hvis I meget gerne vil have lillepigen til at acceptere en flaske, så vil det være rigtig godt at give hende en flaske fast en gang i døgnet. Det kan være f.eks. inden middagsluren eller om aftenen. Evt. sen aften, fordi hun så der måske vil begynde at sutte på den fordi det sker mere eller mindre i søvne - og på den måde stille og roligt få lært hende teknikken.
Det er meget anderledes at sutte på en flaske, som at sutte på et bryst og det er derfor rigtig godt at du har forsøgt med forskellige typer af flaskesutter og også har prøvet med en type, som ligner den sut, hun normalt bruger... men stadig ingen garantier. I forsøge omgang må du dog godt prøve med vand i flasken, for at se om det er sutteteknikken hun har svært ved eller smagen hun protesterer mod.. Og hvis hun lærer teknikken med vandet, så vil hun måske acceptere at der så er mme i flasken også.
Nogle gange er det en god idé at give flaske i favnen ligesom når du ammer, andre gange er det bedre at give den, hvor hun ligger ved siden af dig, ligger i sin barnevogn eller i sin seng - du kan her elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt.
Nogle gange er det en idé at tage lidt mme i en engangssprøjte og dryppe det ind i mundvigene på hende, så hun starter med at få lidt mælk, smager det, vænner sig til smagen og derefter prøve at give hende flasken i munden. Hvis hun har fået lidt smag for det, så vil hun nogle gange begynde at sutte.
Men som jeg startede med at skrive - nogle børn vil bare ikke tage flaske og så må det være sådan. Stille og roligt skal hun jo så lære at spise lidt skemad og lære at drikke af en kop og det bliver på den måde også lettere at få hende passet, men det vil naturligt tage noget tid, før hun kan undvære mor/brystet i flere timer...
Det er vigtigt at holde gang i hendes mave. Hvis maven ikke fungerer, vil det naturligt påvirke hendes lyst til både mælk og skemad. Det er dog også helt naturligt, at der kan gå op til 14 dage imellem afføringerne. Når hun ammes fuldt, så er der ikke ret mange affaldstoffer der bliver udskilt, hun optager størstedelen af mælken. Børn der ammes kan dog godt få forstoppelse og derfor skal du lægge mærke til, hvordan hun virker - har hun ondt i maven? Græder hun? Hvordan ser afføringen ud, ...
... når den kommer? Virker den hård? Er det svært for hende at komme af med afføringen? Kan du høre aktive tarmlyde? Prutter hun? ... Det har alt sammen betydning for, hvorvidt hun skal have lidt afføringsmiddel eller ej.
Jeg synes personligt ikke at der bør gå mere end 10 dage imellem hendes afføringer og hvis hun begynder at spise lidt skemad dagligt, så bør hun også have afføring ca hver 2-3 dag, gerne hyppigere - når der kommer noget ind, så skal der også noget ud...
I kan prøve at give hende kogt vand evt. med lidt sukker, som I har forsøgt tidligere. I kan også give hende laktulose. Her må hun få 1 ml pr kg hun vejer. Og det kan være en fordel at dele dosis i to, så hun får to gange dagligt morgen og aften. Det vil sige at hvis hun f.eks vejer 6 kg, så kan hun få f.eks. 2.5 ml morgen og 2.5 ml aften. Dosis kan justeres ind efter hvordan afføringen virker. Hvis afføringen er for tynd, så skal hun have mindre laktulose, hvis afføringen er hård og svær at komme af med, så kan hun sættes lidt op i dosis.
Det er naturligt at afføringsmønsteret skifter og afføringen hos små børn kan se vidt forskellig ud og det som er vigtigst, er at barnet trives, har det godt, udvikler sig som det skal.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De første ca 2 måneder vil barnets afføring normalt være gul, herefter får ca 1/3 af alle børn grønlige afføringer og når barnet begynder med skemad, så skifter afføringen atter farve og bliver mere brun. Farven på børns afføring afhænger dels af maden barnet spiser, men også af bakteriefloraen, - f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn.
Det er rigtig fint at lade hende sutte på lidt agurk - men pas på med rå gulerod. Det anbefales ikke at give børn hele rå gulerødder før de er omkring 3 år. Der er risiko for at de får bidt et stykke af. Du må også gerne give hende lidt melon, som du forsøger med, hvor du holder det og lader hende sutte og smage. Og hvis hun virker mest glad for frugt og den søde smag, så må du godt prøve med lidt kogt æble- eller pæremos. Det kan give dig lidt idé om, hvorvidt hun er klar til at finde ud af at spise med en ske eller om du skal vente et par uger endnu, før I går igang med skemaden igen. Det kan også være et forsøg værd at prøve med lidt mild gulerodspuré...
I min bog "Helens bog om børn og mad" finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem skemaden, fra de første smagsprøver og til jeres lillesøster er igang med familiemaden :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre