Svar: Krise ved aftensmaden
Kære Andreas´mor
Tak for dit brev :)
Det vil være en rigtig god idé at tage bøjlen af trip trap stolen nu. Med den alder din dreng har, så vil han sandsynligvis synes rigtig godt om at kunne kravle op på stolen selv og samtidig giver det dig mulighed for at kalde på ham, når han skal spise - og samtidig give ham følelsen af at styre lidt selv. Når bøjlen er på stolen, så er det jo dig, der henter ham, løfter ham op og sætter ham og på den måde markerer at det er spisetid - hvis han selv kan komme, kravle op og sætte sig klar, så vil han sandsynligvis også være mere klar, når maden bliver serveret :)
Det er rigtig vigtigt at du sørger for at give ham mad, når han er sulten. Det er vigtigt fordi han så naturligt har lyst til at spise og naturligt også vil spise mere af det du serverer - børn skal have mad, når de beder om mad.
Når jeg læser dit brev, så lyder det som om at han ofte er sulten når kl. er ca 16.30, hvor du ofte holder lidt igen med hvad du giver ham, for at han så kan spise mere aftensmad - men måske er du lige nu nødt til at give ham mere at spise om eftermiddagen. Jeg kan sagtens forstå dine bevæggrunde for ikke at gøre det, men det er vigtigt at han får mad, når han beder om det. Det er her dog vigtigt at du giver ham sund og varieret mad og i princippet kan han godt få nogle af de fødevarer, som du normalt ville give ham om aftenen. Han kan f.eks. godt få en fint revet gulerodssalat med lidt revet æble eller lignende - og hvis han har spist dette kl 16.30, så behøver du ikke være så fokuseret på hvor mange grøntsager der glider ned ved aftensmaden. På samme måde må han også gerne få en frikadelle eller lignende om eftermiddagen - og så behøver du ikke bekymre dig, hvis han om aftenen spiser flere grøntsager og pastaskruer end kød.
Og så skal jeres tidspunkt for aftenmad måske rykkes. Måske er han ikke sulten nok når du serverer aftensmaden, men vil være mere parat, hvis I kan spise 20 minutter senere - tidspunkter for mad skal du forsøge at passe ind, så I spiser nogenlunde til samme tid hver dag, fordi det naturligt vil påvirke hans indre ur og dermed fornemmelse for sult og mæthed :)
Du skal gøre det til en vane at mad indtages i stolen, så han ved at når han skal spise så foregår det der. Det er således ikke en mulighed at få mad foran fjernsynet eller imens han leger - mad får man, når man sidder i sin høje stol og man løber ikke rundt med mad i hånden. Når han nogle gange viser behov for mad eller drikke, så kan du således lytte til dette "vil du gerne have noget at spise? Sæt dig hen på stolen, så får du lidt frugt?" og så kravler han op og sætter sig parat.
Og det samme om aftenen - han skal komme hen og spise, kravle op og sætte sig, når det er spisetid og ikke løbe rundt og lege. Hvis han gerne vil lege med bilen, så kan du måske sætte den på bordet eller i nærheden, så han kan se den og forklare "bilen står her og venter til du har spist", så han hører at du forstår at han gerne vil lege, at det er okay, men at han skal spise først. ...
...
Han kan godt være rigtig træt om aftenen - det er hårdt at være sammen med andre børn i løbet af dagen, han oplever rigtig meget, får masser af stimuli og det er svært at overskue måltidet. Derfor vil det nogle gange være en idé at han får lov til at kravle over på dit skød, smage lidt fra din tallerken, få lidt nærhed, et kram osv. og hvis han så vil have lidt mere mad, så guide ham tilbage til egen stol igen "vil du have lidt mere frikadelle - sæt dig over på stolen, så får du lidt mere" - så han på den måde hjælpes til at holde fokus på det at spise og også hjælpes til at sidde lidt længere tid ved bordet.
Det er ofte en god idé med et lille måltid inden sengetid - men det skal ligge adskilt fra aftensmaden, så han ikke længere at han ved at lukke munden og skubbe aftenmaden væk får noget andet serveret. Han kan få en godnatgrød eller en banan. Han må også gerne få rester fra aftensmaden sammen med lidt rugbrød eller lignende som et lille ekstra måltid inden han skal sove.
Med hensyn til at lege med maden, lege med bestik, smide med tallerkenen osv. så er det generelt en god idé at du prøver at fortælle ham, hvad du gerne vil have i stedet for at sige nej og have fokus på det ha gør forkert. Det vil sige at det vil være godt at sige f.eks. "ind i munden skat, mmm mam mam, smager godt, må mor smage?" osv. så han bliver hjulpet til det at spise i stedet for at lege.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig vil det være rigtig godt at stimulere hans lyst til at lege uden for middagsbordet. Det vil sige, at hvis han er rigtig glad for at putte maden op i vandglasset, hælde vand ud i tallerkenen eller lignende, så skal du stimulere dette uden for middagsbordet. Det kan du gøre ved at lade ham lege med vand, give ham små bøtter, en lille kande osv. Hvis han er glad for at lege med lyd - banker skeen eller tallerkenen i bordet, smider den på gulvet, for at høre et ordentligt brag osv. så kan du stimulere dette uden for middagsbordet ved at give ham en tromme, et hammerbræt eller lignende. Og hvis han er glad for at sidde med maden hånden, smatte den ud mellem fingrene osv. så tag ham med til at bage boller og lad ham sidde med bolledejen i hånden. Jo mere du kan stimulere hans lyst til at mærke, lytte og lege uden for middagsbordet, jo mindre behøver han at gøre det ved bordet.
Og samtidig kan du så også med ro i stemmen sige "nej" og tilbyde ham et alternativ "Nej, ikke smide med tallerkenen - se her du kan slå på din tromme i stedet for". På den måde sætter du både nogle regler op, som gælder hjemme hos jer og anderkender samtidig hans lyst til at undersøge, udforske og lære.
Og ja - nogle gange når han griner, så er det fordi han mangler ord, men også fordi han ikke ved om du synes det er sjovt eller ikke sjovt - i hans verden er der ikke den store forskel på om man smider med sin tallerken eller en bold og han skal stille og roligt lære, hvad der er okay og hvad der ikke er. Det kommer hen af vejen :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.