Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner, hvordan gør vi?


19. februar 2014

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev og tillykke med den lille pige :)

Velkommen til - og tak for jeres fine beskrivelse. Jeg kan læse mellem linjerne, at I føler jeg lidt splittet - for på den ene side, vil I rigtig gerne lade jeres datter sove hos jer, være i jeres favn, vugge, berolige, kærtegne og lulle i søvn og på den anden side, så er I bange, for at I får givet hende dårlige vaner, som I får svært ved at komme væk fra. Mit råd - giv jeres datter al den nærhed hun viser behov for og lyt til det I fornemmer virker.

Det er aldrig en dårlig vane at give sit barn tryghed og masser af nærhed og tæt fysisk kontakt. Jo mere tryg hun er ved at sove, jo mere hun forbinder det at skulle sove med noget dejligt og rart, jo lettere vil det naturligt blive på sigt, at få hende til at sove i sin seng. Der kommer absolut intet ud af at lade hende græde eller kæmpe med hende, når hun skal sove. Det er frustrerende for jer, for storebror og for jeres lille pige og hun lærer ikke at sove godt på denne måde. Hun lærer at sove godt, ved at være tryg ved at sove:)

Jeres datter har rigtig meget brug for at være i favn. Hun sover allerbedst, når hun ligger i jeres arme og det er helt naturligt. Når hun ligger der, så mærker hun jeres varme, jeres vejrtrækning, hjertelyd, jeres bevægelser osv. og det minder om tiden i livmoderen. Det er trygt.

Jeg har fuld forståelse for at hun nu begynder rent fysisk at være så stor, at det vil være dejligt, hvis hun kan sove i sin lift eller i sin seng og det er helt fint, at I arbejder på dette. Det er dog vigtigt at I gør overgangen mellem favn og lift så lille som mulig og det vil her være en god idé at svøbe hende. Det kan være af et klæde eller hun kan puttes i en sovepose. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af at være omsluttet, men det vil være af svøbet/posen og ikke af jeres arme.

Puttekluden, som I har introduceret og som I kan se at hun bruger (super godt!) skal naturligvis indgå som en fast del af hendes putteritual. Den kan evt. kobles til en sut.

Lige nu ammes hun ofte i stuen og deerfter gå I op i soveværelset. Hun vugges, I synger et par sange - og prøver at putte - men hun er allerede der ked af det. Jeg vil foreslå jer at I ammer (eller giver flaske) i soveværelset, så hun ikke oplever et skift i sit putteritual her. Det at skulle gå i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregår i det værelse, hvor hun forventes at sove. Hvis du ammer et andet sted og derefter går til værelset, så er der en risiko for at jeres datter oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer detved at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.

Jeg er helt med på at I gerne vil have hende til at sove på værelse med storebror på et tidspunkt - men det er nok ikke lige nu. Lige nu er det rigtig godt, hvis hun bliver puttet i soveværelset og I starter putningen der.

Når hun skal puttes så skal mælk indgå som en fast del af hendes putteritual. Hun skal ikke lægges vågen i seng, men skal flyttes fra brystet lige inden hun sover helt - men sover næsten. Am hende og se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er ...


Annonce

... blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin putteklud og evt en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, lul hende i søvn med lidt vuggende bevægelser, det er helt okay :) Puttes hun i barnevognen om dagen, så tril hende en tur - det er også helt okay :)

Nogle gange vil hun måske have tendens til at vågne op efter 30-40 minutter. Hvis det er tilfældet, så vær parat, læg hænderne på hende, brug de samme kærtegn, samme sutteklud ved ansigtet osv. og se om det så kan lykkes jer at holde hende sovende.

I stedet for at gå med hende i armene, så kan mor lægge sig med hende i dobbeltsengen og amme hende der. Hun får på samme måde brystet her til hun næsten sover, faktisk er det helt okay, hvis hun nogle gange falder i søvn med brystet i munden, med den alder hun har, og derefter bare sover videre. Lad hende evt. ligge i sengen og om dagen kan mor blive liggende sammen med hende, om aftenen naturligvis sikre at hun ikke kan trille ud af sengen og komme til skade. Lad hende sove, hvor hun sover og sen aften ammes hun så igen og flyttes derefter over til egen seng, hvor hun så kan sove videre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En anden løsning er at far giver flaske. Lillepigen puttes i sengen og får sin flaske direkte i sengen. Igen for at undgå skiftet mellem favn og seng, men lade hende falde i søvn i sengen, hvor I ønsker hun skal sove. Det er her en god idé at elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at lægge en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden. Far giver hende flaske, står ved hende, lader hænderne ligge på hende berolige, kærtegne, lader hende mærke varmen, nærheden osv. og lader hende falde trygt i søvn på denne måde.

Hvis I synes et fungerer bedst med at putte hende i liften i stuen og derefter flytte hende i soveværelset, så er det også okay. I kan her så vælge at stille liften i tremmesengen, når hun skal sove, så hun på den måde vænner sig til at sove i sin tremmeseng. Det kan gøre det lettere at få hende til at sove der, når hun bliver for stor til sin lift.

Med hensyn til amning om natten, så vil mange børn i denne alder søge brystet lidt ekstra - det gør de fordi de fysisk er ved at vær så store, at de har brug for mere mælk og netop ved at die hyppigere sættes mælkeproduktionen op og om natten producerer mor mere af det mælkestimulerende hormon. Samtidig vil mange børn i denne alder også have tendens til at slatspise lidt i løbet af dagen og det er derfor naturligt at de spiser hyppigere også om natten. Det er her rigtig godt, at du forsøger at amme af to omgange i løbet af dagen og at du nogle gange supplerer med en flaske, for at få hende fyldt lidt ekstra op - så du på den måde sikrer dig, at hun ikke søger brystet ekstra om natten, fordi hun ikke har fået mælk nok i dagtimerne. Stadig er natamning dog vigtig i denne alder, I kan ikke forvente at hun kan sove igennem endnu :)

Jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce