Svar: Motivation til selv at tage tøj på - 3 årig

---

Kære bassemandens forældre

Tak for jeres brev :) dejligt at høre fra jer igen og hvor dejligt at høre, at I også har fået en lillesøster - rigtig meget tillykke med hende :)

Jeg kan se ud af jeres brev, at I har læst rigtig meget og er helt med på, hvad der sker for jeres dreng lige nu og hvorfor verden nogle gange vælter for ham. Og det lyder faktisk som om at I tackler det super godt. Det er rigtig fint at markere, når han slår, at det ikke er okay, - man slår ikke andre, for det gør ondt - og det er helt okay at han så ser brødbetynget ud :) Og det er på samme måde rigtig fint, at I prøver at få hans opmærksomhed på andre ting, forsøger at skabe positiv opmærksomhed på andet i stedet for at hænge fast i det, som har gjort ham frustreret. Afledning og hjælp til at komme videre er ofte en rigtig god måde at hjælpe ham på - og naturligvis skal I ikke give efter overfor det, som har gjort ham frustreret, vred eller ked af det. Et nej er et nej også selvom han lægger sig på gulvet og skriger "jeg viiiiill!".

Når det lige nu er rigtig svært med tøjet, så er det sandsynligvis fordi han lige netop i denne situation kan få jeres fulde kontakt og opmærksomhed. For det første så skal han jo i tøjet og det kan derfor trækkes ud læææænge og jeres tålmodighed lyder til at være ret stor :) Og derudover så er det at have brug for hjælp til påklædning jo noget I hjælper lillesøster med flere gange dagligt. At have brug for dette er derfor at "være lille" og det kan sagtens tænkes at han lige nu har brug for denne følelse, altså at det er okay at han også er lille en gang imellem. Og det bruger han så tøjet til.

I fortæller at han sagtens kan selv - i vuggetuen har det ikke været noget problem. Går han i vuggestue eller børnehave nu? Hvis han er stadig er i vuggestuen, så er det måske en forstærkning af også her at være en af de store (og gerne ville være lille), hvis han er startet i børnehave, så er det måske udtryk for at det lige nu kan være svært at leve op til de lidt andre krav dette skift giver ham.

Jeg synes ikke I skal gøre et stort nummer ud af det. Prøv at hjælpe ham, uden at stille krav i en periode. Tag ham på skødet, og hjælpe ham flyverdragten på. Når det er gjort, så prøv at se om han så ikke på opfordring finder huen, støvlerne osv.

Det er også en rigtig god idé at lege - præcist som I skriver - gøre som om at skoene sidder fast, at lynlåsen driller, at huen vender forkert osv. Så han er nødt til at hjælpe til, for at det kan lykkes og så det netop bliver tydeligt at han kan bedst, samtidig med at han synes det er lidt sjovt. ...

---

---

...

Det kan være en god idé, hvis I blot en gang imellem kan hente ham uden at lillesøster er med - han kan godt have brug for at have jer for sig selv lige der... jeg ved ikke om det er en praktisk mulighed.

Det kan være en idé at fokusere på noget der skal ske efter at han har taget tøj på - f.eks."jeg har taget din løbecykel med, så du kan køre på den hjem" eller lignende, fordi det er sjovt og så vil han naturligt gerne af sted og dermed også have tøjet på i en fart.

Og så er det naturligvis godt, hvis du generelt sørger for at tøjet han skal have på, er let for ham - det vil sige bukser med elastik i taljen og bluser uden knapper. Ligesom flyverdragten kan lægges på gulvet og skal kunne lynes helt op, så han kan sætte sig på den/i den og komme et ben ned i hvert bukseben, et af gangen, rejse sig og tage overdelen på ved at komme en arm af gangen i hvert ærme.

---

---

---

Nogle gange vil det være rigtig godt at guide ham - sæt dig på numsen, så det ene ben, så det andet ben ... osv. Andre gange kan det være godt at spørge ham - "hvad plejer du så at gøre?", "hvordan gør du de?", "det forstår jeg ikke, kan du vise mig det?" eller lignende. Du kan måske lægge flyverdragten forkert og kalde "se skat, nu er den klar til at tage på" og fordi det er forkert, så kommer han måske og retter dig "nej ikke sådan, mor" og så er I igang.

Jeg tænker at lillesøster fylder på en anden måde nu. Hun sidder med ved bordet, hun kryber rundt på gulvet og er måske ved at gøre tegn til at kravle - i hvert fald bevæger hun sig mere og mere rundt. Hun har en rigtigt charmerende alder, hvor hun smiler og aller smiler og pludrer med hende, spørger til hende, hvor gammel hun er osv. Og hun er på den måde synlig - hun fylder på gulvet, piller i legetøjet, putter det i munden - og hun fylder i forhold til gæster, familie, mennesker i supermarkedskøen osv. Og derfor kan han godt lige nu og de næste måneder være ekstra irriteret over hende.

Det kan være en rigtig god idé at give ham en aktiv rolle, hvor han f.eks. får en legetøjstester fra TÆNK. Det legetøj som kan gå ned i den, er for småt for lillesøster at lege med, så hans små klodser må hun f.eks. ikke bruge. Det at synliggøre for ham at noget af hans er ikke for babyer og det at inddrage ham i at skulle hjælpe jer med at holde øje, kan nogle gange være en idé. Det er dog vigtigt at han har lyst til det og ser det positivt. Han må ikke på nogen måde føle at han skal, hvis han ikke har lyst, for så er hun naturligvis endnu mere irriterende.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---