Svar: Natteskræk i 8 mdrs alderen
Hej med dig
Hvor hyggeligt at du var til mit foredrag - var ikke klar over at "det var dig, der var dig" - Evas mor! :)
Der var rigtig mange spørgsmål til foredraget, hvilket er super dejligt, men derfor blev det med natteskræk og mareridt lidt kort. Jeg vil derfor meget gerne dele lidt tanker med dig omkring det her.
Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.
Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".
Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har, men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".
Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Og stille og roligt frem mod 8 måneders alderen begynder barnets søvn at inde holde flere stadier og kommer til at minde mere om vores voksnes søvn. Varigheden af hvert stadie er stadig forskelligt, men netop med den alder din datter har nu, vil hendes søvn altså være mere stadieinddelt og dermed i sammensætning ligne din søvn mere.
Og det betyder faktisk at man godt i denne ...
... alder kan fornemme at hun nogle gange sover dybere end andre gange, at hun nogle gange sover let, at hun nogle gange drømmer og ja - nogle gange godt kan virke til at have natteskræk. Mareridt opstår i REM-søvnen og ses hen mod morgenstunden, hvor natteskræk opstår i den dybeste del af den dybe søvn og ofte ses først på natten.
Det kan derfor ikke udelukkes at din datter nogle gange har drømmeaktivitet i sin dybe søvn og derfor virker grædende, klynkende - og samtidig afviser dig, afviser dine kærtegn, skubber dig væk osv. fordi hun faktisk er i sin dybe søvn. På samme måde som større børn med natteskræk vil gøre. Og det kan således godt være en "mild form" for natteskræk du oplever hos din datter. Og her må du gerne lægge hende til brystet, hvis du fornemmer at det er den bedste måde at få hende videre i søvnen på - som sagt opstår natteskræk først på natten og resten af natten burde det derfor være muligt at berolige hende med kærtegn, en beroligende hånd på hende osv. som du så fint beskriver at du ofte forsøger:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hendes alder og udvikling spiller naturligt også ind, og børn i denne alder vil naturligt drømme rigtig meget, sove meget uroligt, få sig lagt i stillinger de ikke mestrer at komme væk fra, ligge og virre med hovedet (head-rolling), sparke, slå ud omkring sig, ligge i kravlestilling og banke hovedet ind i sengegavlen (head-banging), græde frustreret imens fordi de sover og ikke kan finde ud af selv at finde ro og blive lagt ned - og det kan være rigtig svært at vide, hvad der er hvad. Det er en periode som giver lidt udfordringer søvnmæssigt, men det er samtidig tegn på sund og helt normal udvikling og det går over igen - det er ofte værst i 8-10 måneders alderen, efter denne periode kommer der igen lidt mere ro på lillepigen:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.