Brev:
Problemer med indkøring til dagpleje

Kære Helen,
Tak for dine råd til, hvordan vi kunne få Andrea væk fra brystet, og mere interesseret i skemad. Det har virket SÅ godt, og vi aner virkelig ikke hvad vi skulle have gjort, uden dine meget konkrete råd ”dengang”.
Nu er vi tilbage igen. Situation er nemlig, at Andrea er startet i dagpleje 1/8. Og hun er ikke glad for det. Far står for indkøringen, for han har barsel frem til 9. september.
De første dage var han der med hende i kort tid. Da gik det fint. Så kørte dagplejemor en tur med de 4 børn på 20 minutter, hvor far sad og ventede ude foran hendes dør. Det gik også fint. Så sov hun formiddagslur der, og det gik også fint, og så sov hun formiddags- + eftermiddagslur der, der gik det også fint. Der var også gråd indimellem, men det gik fremad.
Så gjorde vi noget dumt. Vi valgte at tage på ferie i 5 dage. Fra torsdag (efter dagpleje) og til tirsdag (15-20 august). Så Andrea var ude af dg i tre hverdage. Vi tænkte, at det jo var over en weekend, så det betød ikke så meget.
Hun er startet igen d. 21/8, og hun bryder sig ikke om det. Hun klynker/græder, når hun kommer ind i opgangen. Hun har derfor haft nogle relativt korte dage igen, fordi far har haft mulighed for at hente hende, når det passede, så hun har været der til og med formiddagslur, og så har dp mor forsøgt at give hende mad (hun vil ikke rigtigt spise derovre). Det føles som om, hun er ”slået tilbage” til 3 skridt før start, for inden ferien var der relativ hurtigt fremgang – mens der efter ferien slet ingen fremgang er at spore.
Dagplejemor har godt kunnet få hende til at sove, men hun ...
... har stort set ikke kunnet få hende til at spise.
Dagplejemor siger, at det virker som om, Andrea har det svært med, at dagplejemor ikke altid kan give hende sin udelte opmærksomhed, eller at hun ikke altid kan få hjælp med det samme, fordi der jo er tre andre børn, og så bliver Andrea så ked af det.
Dagplejemor siger, at Andrea har været glad for at sidde hos hendes store søn på 17 år, og jeg tror, at det måske også handler om, at de andre børn ikke kræver ham, ligesom de naturligvis kræver dagplejemor. Men hvordan kan vi hjælpe til med, at Andrea skal finde ud af, at hun ikke kan have dagplejemor for sig selv?
Dagplejemor har en sele som hun bruger, når et barn er ked af det, eller trænger til ekstra omsorg. Hun har derfor brugt den en del til Andrea, og det hjælper lidt, synes hun. Så er Andrea ikke så ked af det, når hun sidder der.
I dag da jeg hentede hende, der sad hun i selen, og jeg kunne høre på hendes vejrtrækning, at hun havde grædt en del. Der var ”efter veer/grynt” i vejrtrækningen. Så begyndte et af de andre børn at græde, og så begyndte Andrea også at græde, og det har jeg lagt mærke til, at hun tit gør, hvis hun er pirrelig, og der er andre der græder.
Vi nærmer os jo snart den tid, hvor vi begge skal arbejde, og på det tidspunkt har vi derfor ikke andet valg end at lade hende være derovre hele dagen. Men det er en hård tanke, når vi ved, at hun er ked af at være der. Hvordan kan vi udnytte den sidste uge af barslen mest optimalt, i forhold til at hjælpe Andrea med en god indkøring?
Vi glæder os til at høre dine tanker.
Hilsen,
Andreas forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor





