Svar: Indkøring i DP
Kære L
Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre at du har flere af mine bøger og har fået lyst til også at skrive til mig - tak - og velkommen til :)
Det lyder som om at I har fået en rigtig dejlig dagplejeplads til jeres dreng, med en dagplejer der tager sig tid, er sød og omsorgsfuld, og giver børnene den nærhed de har behov for - hvor dejligt! :)
I forhold til jeres drengs udvikling, så er han stadig en meget lille dreng, der naturligt ikke forstår, hvor du er, når han ikke kan se dig. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, hvornår du kommer igen. Han ved for det første ikke om du er i rummet ved siden af eller om du er længere væk og han ved ikke om du kommer om få minutter eller om flere timer.
Og ja - han savner dig naturligt, når han ikke kan se dig og ikke kan forholde sig til, hvor du er. Det er derfor vigtigt at han stille og roligt lærer dagplejer at kende og finder ud af, at hun er god nok, og sagtens kan bruges, når han mangler dig. Og så godt kender de ikke hinanden endnu, men det kommer de naturligvis til.
Det er helt naturligt at han har grædt efter luren - han har savnet dig og det har været rigtig dejligt at du er kommet, han har fået bryst, er faldet til ro og har været glad, da I er gået derfra igen. Det er en fin reaktion - han savner sin mor, falder til ro og er glad igen, når mor kommer og han kender ikke dagplejer godt nok til at han kan bruge hende som substitut for dig :)
Det er et rigtig godt tilbud, at dagplejer har foreslået at I kommer på besøg en gang om ugen i dagplejen, så de to stille og roligt lærer hinanden at kende. Hvor længe du skal være der afhænger af situationen - nogle gange kan det være godt at du bliver der lidt, er hos ham, så han kan studere det hele fordi han mærker at ...
... mor / den trygge base er der og han derfor har lidt mere overskud. Andre gange kan det være en god idé at du forholdsvist hurtigt afleverer ham i favnen på dagplejer og vinker farvel, fordi du derved signalerer "nu går jeg, og dagplejer passer på dig" og så vinker de to farvel, så han ved at du er gået.
Nogle gange kan der ske det, at han ikke forstår du skal gå, hvis du bliver hængende for længe og han bliver derfor ked af det, når du går. Andre gange kan det at du bliver i dagplejen signalere, at du er utryg ved at gå - at du ikke kan lide at gå fra ham og at der er noget galt og det vil han så spejle sig i og det vil også gøre ham utryg og dermed have svært ved at være der.
Det lyder som om at han har det rigtig fint med at du går og det lyder som noget I derfor skal holde fast i. I kan så prøve et par gange, at du kommer hurtigt, når han vågner af sin lur, så han ikke når at blive for ked af det og så han samtidig lærer at det er okay at dagplejer tager ham op og at det er hende der er der - og så kommer mor igen. Og stille og roligt, så strække tiden, som det nu passer og går bedst.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis jeres dreng helst vil være på arm og på dagplejers skød, så er det rigtig fint. Det viser at han begynder at kunne bruge hende som omsorgsperson, at han føler sig mere tryg hos hende og derfra bedre kan observere de andre børn, se hvad de laver og få lidt mere mod til selv at være med. Og stille og roligt vil han så føle tillid til hende og fornemme at hun er der for ham og han vil kunne trøste sig af hende. Og igen - dejligt at han er kommet et sted, hvor forståelsen for ham er så stor :)
Det lyder rigtig fint det du fortæller - også selvom det altid er hårdt at skulle aflevere sit barn og overlade ham i en andens varetægt.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.