Svar: Ked af børnehave

---

Kære Helene

Tak for dit brev - åh, det gør så ondt i hjertet, når børnene tydeligvis ikke har det godt, så har vi forældre det heller ikke godt og det er noget skidt ...

Det første du må gøre er det, du nu har besluttet, at tage en snak med pædagogerne. Du er nødt til at være ærlig omkring hvad du oplever og hvad jeres datter giver udtryk for - sætte ord på hvor ked af det hun er, hvor grædende hun er, når du henter hende, hvor meget hun spørger om ikke hun kan være hjemme i stedet, og at hun faktisk selv siger "det er svært at være i børnehave" - det er helt naturligt at hun ikke kan sætte flere ord på, det er ret flot, at hun kan sige at "det er svært" og det er naturligvis vigtigt at anerkende dette.

Det er vigtigt at hun føler at du lytter til hende og du må gerne bekræfte "jeg ved godt det er svært, jeg savner også dig" eller lignende, og fortælle hende at du skynder dig hjem, så I kan være sammen igen eller hvad du nu kan sige, så hun atter er beroliget. Men hvis hun virkelig ikke kan lide at være der, så skal hun naturligvis ikke være der.

I første omgang synes jeg det er en god idé at du sammen med pædagogerne på stuen og lederen af børnehaven lægger en plan for, hvordan I kan få jeres datter gjort glad for at være der. Det skal naturligvis være et samarbejde og I skal tale om, hvad de kan og vil gøre i institutionen og hvad I kan gøre der hjemme, for at det kan blive godt.

Hun har gået der længe, men i vuggestue-afdelingen og hun er tryg ved vuggestuen og søger ofte vuggestuens legeplads, når de er ude. Prøv at gennemtænke, hvad forskellen er - er det fordi hun kender legepladsen og er tryg ved netop genkendeligheden og at hun skal have tid til at lære børnehaven at kende? Er det fordi nogle af de store børnehavebørn er efter hende og driller hende og hun i vuggestueafdelingen er den store og derfor kan være mere i fred? Er hun en forsigtig ...

---

---

... pige der har svært ved at sige fra og skal hun have særlig støtte til dette? Er der nogle bestemte børn, som hun undgår og ikke bryder sig om? Der er masser af overvejelser og det er vigtigt at observere, hvad der sker i børnehaven og på legepladsen, og se om man kan finde en grund til, at hun ikke ønsker at være der - hvis man kender grunden, så er det også lettere at handle, det bliver lettere at hjælpe hende.

Og det er rigtig godt at I allerede er opmærksomme på at få skabt venskab mellem hende og flere af de andre børn, så hun ikke kun holder sig til den samme pige - det er naturligvis dejligt, at de to har hinanden, men det er også følsomt, når den pige så ikke er der ... Modsat, så skal de naturligvis også have lov til at lege sammen og være sammen, netop fordi de jo er glade for hinanden. Måske kan det være dejligere at være i børnehave, hvis der f.eks. laves en regel om at de to sidder ved siden af hinanden, når de spiser - så man bakker op om at det er okay at de to vil hinanden, netop fordi de også støtter hinanden :)

---

---

---

Der er mange ting at drøfte med pædagogerne og det er vigtigt at lave en plan for, hvordan I sammen kan hjælpe jeres datter med at trives. Og det er første skridt - og hvis det så viser sig at I ikke kan samarbejde om det, hvis det I sætter i værk ikke virker og jeres datter stadig er ked af at være der og tydeligvis ikke trives, så synes jeg faktisk I skal flytte hende.

Inden I taler med hende om det, så vil det dog være en god idé at du undersøger mulighederne først - finder ud af, hvordan de andre institutioner i byen er, hvad de laver, taler med dem om, hvordan de det nye sted kan hjælpe jeres datter, hvis hun flyttes derhen og om det overhovedet er muligt at få en plads der ... I skal ikke tale med jeres datter om at flytte hende, før I ved præcis hvor hun skal hen i stedet.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---