Svar: Vågner hver time hele natten
Hej med dig
Tak for dit brev - jeg kan godt forstå I synes det er hårdt, når I gennem flere måneder ikke rigtigt har fået sammenhængende nattesøvn. Forhåbentlig kan I skiftes lidt til at tage over om natten, så I måske hver anden nat kan få sovet lidt ...
Dagens rytme har betydning for hvordan natten forløber og jeg vil derfor sende dig en plan for, hvordan en dag kunne se ud. Du skriver at lillepigen er begyndt at sove nogle bedre og længere lure om dagen og det er rigtig godt. Det vil derfor være en god idé at arbejde på, at hun nu sover to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur.
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske 1-1.5 time.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 tidspunktet varierer naturligt lidt efter hvor lang en formiddagslur hun har taget. Må her meget gerne sove 2-3 timer, så hun får en god lang lur.
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og ammes ofte også om eftermiddagen.
Powernappen springes over.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Det er naturligt at hun har rigtig meget brug for tryghed og nærhed. Og lige nu sker der udviklingsmæssigt meget med hende og det betyder også at hun naturligt vågner om natten, klynker, smågræder, ligger og virrer med hovedet, får sparket sin dyne af osv. Og hun har her brug for hjælp til at komme videre i søvnen. Hun har brug for at mærke at I er der, hun har brug for en beroligende hånd. Hun vil også ofte have brug for at I hjælper hende med at blive lagt rigtigt igen, få dynen på sig igen osv. MEN, det er vigtigt ikke at give hende sutten i munden hver gang - for så er hun afhængig af sutten for at sove og får det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.
Du spørger om I skal sove sammen, om hun skal på eget værelse eller hvad der nu skal ske. Og jeg tænker at der er to muligheder. Nogle gange kan det faktisk hjælpe at lægge hende på eget værelse, fordi I måske forstyrrer hinanden om natten. Det at du ikke hører hendes klynken med det samme, kan nogle gange gøre at hun selv finder videre i søvnen og på den måde kan det nogle gange hjælpe. Andre gange dur denne løsning ikke, fordi hun har rigtig meget brug for jer og for at mærke jer og I derfor er nødt til at stige ud af sengen igen og igen. Og det lyder som om at hun i en periode har sovet på eget værelse og det har ikke hjulpet - tværtimod.
Hos jer kunne det derfor være en løsning, hvis I kunne koble hendes seng til jeres seng. Det vil sige fjerne den ene side af tremmerne og sætte sengen sammen med din. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan hun blive puttet i egen seng og lære at sove der, men du kan stadig berolige hende og du er lige ved siden af hende. Du behøver således ikke stige ud af din seng, men kan lægge en hånd over på hende, lade hende mærke at du er der, kærtegne og også sige lidt beroligende lyde som ...
... "ssh-shh" eller lignende. Så hun registrerer at I er der, så hun stadig føler sig tryg, men så hun ikke behøver komme op i favn, blive vugget, få bryst, sut eller andet hver gang hun vågner :)
Det kan naturligvis ikke udelukkes at hun har problemer med ørerne. Når bør vågner, græder og falder til ro, når de kommer op, puttes, vågner igen og græder, ja så kan det ofte skyldes øreproblemer. Trykket i ørerne stiger, når barnet har ligget ned lidt, det falder, når barnet kommer op ... Derfor kan det være udmærket at undersøge om hun måske har ondt i ørerne.
Genkendelighed giver også tryghed og det kan her være udmærket at putte hende i voksiposen også om natten. I kan give hende mindre tøj på og sørge for at holde temperaturen i soveværelset lidt nede, så det ikke bliver for varmt for hende. Da hun sover godt i posen om dagen og forbinder sin pose med at skulle sove, så kan det nogle gange hjælpe at bruge den om natten.
I kan naturligvis overveje om I skal prøve at introducere en flaske sen aften. Fordelen ved dette er at mme ofte mætter lidt mere end modermælk og dertil kommer at flasken jo kan gives af far. Du får på den måde mulighed for at gå tidligere i seng og få sovet nogle sammenhængende timer, hvor far så kan tage over. Og så kan I, som jeg startede med at skrive, også prøve at skiftes til at være der om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvornår eller hvordan børn ændrer soveadfærd ... tja - der sker fysiologisk nogle ændringer med søvnen lige nu, hvor hendes søvn begynder at indeholde flere stadier og hvor hun samtidig også drømmer rigtig meget, for alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes i søvne. Det er naturligt at der er perioder i små børns liv, hvor de sover dårligere end i andre perioder - dette kan I læse om i min bog "Helens bog om børn og søvn". Og hvordan man skal reagere og hjælpe barnet afhænger helt af barnets alder og den problemstilling man har.
Visse ting vil ændre sig af sig selv, men andre ting skal man selv gøre en indsats for at få skabt - f.eks. en god rytme om dagen, fordi det også påvirker natten. Det betyder f.eks. at I med den alder jeres datter har nu, godt kan arbejde på et fast stå op tidspunkt hver morgen og forsøge at indføre nogenlunde faste tidspunkter i løbet af dagen hvor hun spiser, sover, er aktiv osv. Jo mere stabil rytme I kan skabe, jo mere hendes indre ur påvirkes, jo mere stabilt vil hun ofte også sove om natten.
Det er også vigtigt at overveje, hvordan man hjælper hende, når hun vågner og søger jer om natten. F.eks. det med sutten - at det kan være uhensigtmæssigt at give hende sutten i munden hver gang, ligesom det kan være uhensigtsmæssigt, hvis hun lærer at hun skal op i favn, hver gang hun vågner, gås rundt med eller lignende, for at kunne sove. Så vises ting skal man som forældre hjælpe med - I skal hjælpe hende med at få en god soveadfærd og andre ting vil gå over af sig selv, netop fordi hun bliver ældre og i takt med at hun ændrer sig, så ændrer hendes søvn sig også ...
Når det er sagt, så tænker jeg også at I nogle gange skal tillade jer selv at gøre det, som I ved virker. Det betyder at hvis I lige nu fornemmer at hun vil sove langt bedre, hvis hun fik lov til at sove hos jer - så skal I gøre det. Nogle gange er man nødt til at glemme alt det man har læst og gøre det, som man instinktivt fornemmer er hendes behov - netop for at få ro på, alle får sovet og dermed finde overskuddet til senere at få lavet nye rutiner :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.