Svar: Det mere stille barn

---

Kære S og mor

Tak for dit åbne og ærlige brev, din fine beskrivelse af jeres sidste år og dine tanker omkring S og dig selv :)

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er bekymret - i hvert fald ikke i samme grad som dig :) Det er rigtigt, at S lyder til at have brug for lidt hjælp til at lege, - både at afkode legen og finde ud af, hvad rolle han kan have i legen, men også at finde ud af at sige fra, for det er naturligvis ikke okay, hvis han oplever at de andre ikke vil lege med ham eller de slår ham ... Det positive er dog at han fortæller dig det. At han kan sætte ord på de ting som er svære og at han rent faktisk taler om sine oplevelser og hvad det gør ved ham. For så kan du jo handle.

Og det betyder at du naturligvis skal lytte til ham og anerkende de følelser han har, fortælle ham at "det kan jeg godt forstå, du bliver ked af", "det synes jeg ikke lyder rart", "det er ikke i orden" osv. så han hører at du er med ham og deler det med ham. Og samtidig også give ham nogle redskaber "hvis det sker igen, så skal du sige det til en voksen" og måske tale med ham om at "Hvis Hanne er der (eller hvad pædagogen nu hedder, så sig det til hende", så det bliver helt konkret. Og så skal du naturligvis fortælle ham at du vil hjælpe ham "jeg vil tale med de voksne om det".

Og så er det jo også rigtig positivt at de i børnehaven faktisk er opmærksomme på problemet allerede nu og at de ser børnene og hjælper jeres dreng med at blive en del af legen, ligesom de værner om de lege han er med i, så andre ikke får lov til at bryde ind og ødelægge det, når det fungerer. Det lyder som om at han er kommet i en god institution og det lyder også som om at han er glad for at være der, han er glad for at blive afleveret og glad for stedet.

Det er helt okay at være lidt tilbageholdende. Det er helt okay at være den der lige skal se tingene lidt an og vurdere situationen før man selv melder sig på banen. Vi er alle sammen forskellige og der skal være plads til os alle.

Du skriver at du er nervøs for om hans adfærd kan gøre at han bliver mobbet. Og det er rigtig svært at sige noget om, for nogle gange er det "sårbare" børn og andre gange er det faktisk "stærke" børn - alle børn kan blive udsat for mobning.

Det bedste du kan gøre i den forbindelse er at støtte din drengs venskaber - både i børnehaven ved at lave legeaftaler i fritiden, invitere alle til fødselsdag, lade ham deltage i forskellige aktiviteter osv. Og også lade ham have venskaber uden for institutionen, så han har legekammerater og venner, som han ...

---

---

... deler fritid med.

Det er også en rigtig god idé at tale med de andre forældre, lære hinanden lidt at kende, for hvis man som forældre har det godt sammen, så smitter det ofte også af på børnene og deres forhold. Dertil kommer at det bliver lettere at tale om tingene, hvis der opstår svære situationer.

Og så er det rigtig vigtigt at hjælpe vores børn til at klare modgang, og det handler om at styrke hans selvværd. Hvis man har et højt selvværd, så har man en følelse af at have værdi. Så føler vi at vi er okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget og andre kan noget andet. Så føler vi at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.

Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålsregn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte og vi vil have en følelse af at det var bedre, hvis vi var ligesom de andre. Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vil vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er.

---

---

---

Derudover så er det naturligvis rigtig godt at I nu er begyndt at lege forskellige typer af lege, der også udvikler jeres drengs fantasi. Det er især i 3-5 års alderen at børns fantasi rigtigt begynder og det er vigtigt at I støtter dette. Når børn leger fantasilege sammen, så udvikler de mange sociale kompetencer. Der er naturligt meget optaget af hvad der er rigtigt og hvad der er forkert og i legen vil de ofte forhandle. Det kan f.eks. være diskussioner om, hvor lang tid dragen skal være om at dø eller hvis tur det er til at være ridderen med sværdet eller hvad det nu kan være. I starten kan de godt blive uvenner, og det er okay og naturligt, men stille og roligt skal de gerne lære at give plads til hinandens tanker og idéer og i det hele taget give plads til hinanden og til at historien kan tage en anden drejning, alt efter hvis fantasi de følger.

For mig lyder det ikke som om at der er "noget forsømt at indhente", men derimod som om at I nu er nået til en ny periode, hvor jeres dreng skal finde ud af at være "børnehavebarn", som ofte er meget hård læring - og I skal finde ud af at være forældre til et barn i denne alder, hvilket bestemt heller ikke altid er let :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Stort knus fra mig til dig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---