Svar: Tøj på, skifte ble og gråd

---

Kære frustrerede forældre

Tak for jeres brev :)

Lad mig starte med at sige, at jeg bestemt ikke tror at jeres dreng har fået et traume på grund af den situation, der er opstået ved puslebordet. I lyder til at være om ham, vise ham at I er der for ham, forsøger at trøste og berolige og det er alt sammen rigtig fint - jeres dreng gennemgår lige nu bare en stor udvikling og det giver naturligt nogle udfordringer ...

Jeres dreng er nu blevet to år og det er en alder, der kræver rigtig meget opmærksomhed, forståelse og omsorg, samtidig med at der naturligtogså skal være nogle regler og faste rammer, for det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk - både hos barn og forældre ... :)

Jeres dreng er stadig på mange måder en lille dreng og hans hjerne er stadig meget umoden. Forbindelserne mellem hjernens forskellige dele fungerer ikke så godt og det betyder at verden nogle gange bryder sammen for ham. Han har endnu ikke har dannet de forbindelser i hjernen, der skal hjælpe ham med lige at "trække vejret dybt", "tælle til 10", kunne sige "pyt" eller se tingene i et større perspektiv.

I er som forældre nogle gange nødt til at tage nogle beslutninger, som han ikke nødvendigvis er enig i. Han er stadig så lille at han ikke ved, hvad der er bedst for ham og han kan ikke vælge. Han kan naturligt godt pege, hvis der er noget han gerne vil have. Han kan også sige "Nej!"!, ryste på hovedet og vise jer med små ord og sit kropssprog, hvis der er noget han ikke vil eller er utilfreds med, men de fleste ting er stadig noget I beslutter for ham.

Og når han mærker at du vil noget andet end han vil, så opstår der et fortvivlelsesanfald. Når han mærker modstanden, at ting ikke er som han ønsker det skal være, så får han et anfald af fortvivlelse. Det kan være små ting, der i jeres øjne er bagateller - det kan være at I skærer æblet ud i både, når han hellere ville havde det skrællet. At han ikke selv kan få sin sko på, fordi snøren er for stram. At I beder ham gå selv, fordi I ikke lige der kan løfte ham op og bære ham, at han skal have tøj på om morgenen eller nattøj på om aftenen eller ... Der er masser af situationer, hvor I vil kunne mærke at verden bryder sammen for ham.

Og det er rigtig vigtigt at I kan rumme dette. Det betyder at I kan give ham plads til at være i dette kaos - I skal give hans følelser plads. Det er okay at han bliver vred, sur, gal, frustreret, ked af det osv. Det er helt legale følelser og det er vigtigt at I hjælper ham med at rumme disse følelser. At kunne rumme betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre på det, og at I ikke tager det personligt.

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det og derfor har han brug for en trøstende og medlidende medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, - at du forstår at det er rigtigt irriterende at I gav ham et æble, når han hellere ville have en banan. Og det er her en rigtig god idé at sætte ord på hans følelser "nååå, skat, bliver du bare så ked af det, sååå" eller lignende. Så han hører at I forstår det. Det er ikke det samme, som at han får sin vilje og at det bliver som han gerne vil :)

Nogle gange kan man godt som forældre blive så frustreret over den modstand barnet viser, at man ...

---

---

... ender med at blive vred og måske råber af ham, kalder ham hysterisk eller måske sender ham på værelset eller putter ham i seng. Og nogle gange kan det godt virke som om at det hjælper, men det hjælper ham ikke på sigt. Hvis I går fra ham, så vil han, som jeg også læser mellem linjerne i jeres brev, ofte gå grædende efter jer "gå ikke fra mig", fordi han netop har brug for jer. Han har brug for hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. Derfor er det vigtigt at I ikke går fra ham i sådanne situationer, at I ikke ignorerer ham, men at I i stedet prøver at trøste ham og hjælper ham med at få samling på sig selv.

Andre gange vil det være helt fint at lade ham "være lidt for sig selv" et øjeblik. Det er f.eks. de situationer, hvor han protesterer over at I prøver at røre ham, hvor han sparker, slår ud efter jer eller måske siger "gå væk!", når I prøver at være der. Her kan det være en god idé at holde sig i nærheden, tale beroligende, så han stadig kan høre at I er der, så han ikke oplever at I går fra ham, at I ikke kan holde ham ud. Sidde i nærheden, sætte små ord på "sså skat, bliver du bare så vred, sååå", "sssåå lille ven, det er også dumt at ..." eller lignende, så han hører at I forstår det. Igen ikke så I ændrer mening eller tingene bliver som han vil, men at det er okay at han bliver sur eller synes ting er uretfærdige.

Det kan være rigtig svært at være forældre til en 2 årig og der vil også nogle gange opstå situationer, hvor I skal flytte jer selv. Det er ikke det samme, som at sende ham væk. I kan f.eks. sige "jeg går lige ud i køkkenet et øjeblik, du kan komme ud til mig, og ellers kommer jeg igen om lidt" eller lignende. Det kan give jer mulighed for at få lidt ro på jer selv, det kan også give ham mulighed for at finde lidt ro og han kan søge jer, når han er klar til det og I kan også søge ham. Og her er det, så fint det I gør, netop tager imod ham, er det for ham, giver ham et knus, kysser og krammer. Han bærer ikke nag og det gør I heller ikke. I mødes igen, er der for hinanden og der er atter ro på.

---

---

---

Lige i forhold til problemer med bleskift, så kan det nogle gange være en god idé at finde et kompromis. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og han vil rigtig gerne have medinflydelse. Derfor kan det være en god idé at I f.eks. nogle gange bruger buksebleer "up & go" eller lignende. Har han kun tisset, så kan han stå på gulvet, måske på badeværelset og få skiftet sin ble. Hvis han nogle gange oplever at han ikke behøver være på puslebordet, så vil han bedre kunne acceptere at være der andre gange, hvor det er nødvendigt.

I forhold til gråd og påklædning om morgenen, så er det nogle gange en god idé at bytte rundt på tingene. Nogle gange vil det gå lettere, hvis han får tøj på før han spiser morgenmad, andre gange fungerer det bedre at gøre det modsat. Det er naturligvis også vigtigt at sikre at han er kommet i seng i så god tid, at han ikke er overtræt om morgenen fordi han egentlig havde behov for at sove længere.

Måske er han en ugle, der har det rigtig svært om morgenen og er i hopla om aftenen. Her kan det være en god idé ikke at kræve for meget af ham om morgenen, men hjælpe ham, så han ikke føler sig presset og bliver stresset. Om morgenen må I gerne nurse ham lidt mere. Selvom han kan mange ting selv og rigtig gerne vil selv, så er det ikke sikkert at det er om morgenen, at I skal stille disse krav :)

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---