Brev:
Putning og Søvn
Hej Helen...
Har læst en del herinde på din side og også i dine bøger... Og jeg har længe været klar over, at vores datter på næsten 9 måneder har et søvnassociationsproblem – mit bryst desværre...
Hun tog i starten ikke så meget på, som hun burde, hvilket resulterede i, at jeg ammede og ammede og ammede – og ammede hende liggende i vores seng om natten, hvor vi ofte begge faldt i søvn – og dette er vi fortsat med – nok både af dårlig vane og uvidenhed...
Jeg har nu længe puttet hende i vores seng med samme sang og amning – og i en periode kunne jeg så flytte hende til hendes egen seng, men det kan jeg ikke længere uden opvågning og gråd og forfra med amning til at give ro... Jeg tænkte i lang tid, at det var en dejlig stund for os begge og når jeg en enkelt aften tog lidt ud, så kunne min kæreste putte hende med en flaske – og det fungerede rigtig fint og hun vågnede kun få gange for at spise om natten... Men pludselig vendte det – omkring de 5 måneder – hvor jeg mistænker, at vi kom ind i en dårlig vane med mange amninger om natten og brystet til trøst, da vi havde en periode, hvor vores datter døjede meget med forstoppelse og formentlig vågnede ofte pga. uro i maven, som jeg så måske fejlagtigt tolkede som sult og tilbød brystet... Derefter begyndte hun at vågne oftere og oftere om natten – og er fortsat med dette...
Og derudover afviser hun nu fuldstændig flasken og bliver helt ”hysterisk”, hvis man forsøger at give den til hende i forbindelse med træthed og det at skulle falde i søvn... I vågne stunder vil hun gerne lege med den – og enkelte gange drikke en smule vand fra den...
Nu har jeg de sidste mange måneder arbejdet målrettet på, at hun ikke får lov til at falde i søvn med brystet i munden... Så jeg ammer hende stadig liggende i vores seng – synger den samme sang hver gang – og forsøger at tage hende fra brystet, når hun er tæt ved at falde i søvn som du anbefaler... MEN jeg kan simpelthen ikke få det til at fungere ordentligt...
Hun giver sig altså bare ikke så let den lille dame – det er meget meget sjældent, at jeg kan nøjes med at prøve at tage hende fra 2-3 gange... Som regel er jeg nok nærmere på 10-20 gange eller mere, hvor jeg tænker -”nu er hun der” og tager hende fra brystet - og flere gange vender hun sig om på siden og væk fra mig, for så kort efter at ”protestere” og vende tilbage og søge efter brystet... Dette betyder, at vi som oftest bruger mellem 30-60 minutter på amning/putning... Enkelte gange vender hun sig væk og pludrer lidt og så falder hun i søvn, men der er langt imellem... Som oftest vender hun sig bare væk og sover en af gangene, når jeg tager hende fra eller hun slipper selv pludseligt – ikke noget med at ”kigge på mig og smile inden” som du tit skriver...! Jeg har forsøgt mig med forskellige slags ”erstatning” for brystet - og er endt med at sige ”shhh shhh” og ae hende på hovedet/ en hånd på brystet... Vi har også prøvet at ligge med hende i vores seng efter amning, men mens hun stadig er rigtig vågen – og det går helt ok med kærtegn og samme lyde – lige indtil hun er så tæt på at sove, at man næsten tror, ”at nu lykkes det sgu'” - og så vender hun og skriger og skriger...
Om dagen sover hun 2 lure – begge gange i barnevognen – og hver gang må vi lige ud og rulle en tur for at få hende til at sove... Men jeg ammer hende kun i forbindelse med luren om eftermiddagen – og lader hende ikke falde i søvn ved brystet... Jeg har de sidste uger forsøgt at stoppe barnevognen, når hun er lige ved at falde i søvn – og det lykkes ofte...
Så egentlig har der været lidt bedring både dag og aften i forhold til at falde i søvn – MEN jeg synes alligevel bare det er gået i stampe nu... Hun når aldrig til at sove, hvis ikke jeg ammer eller vi går tur – det er ligesom optakten til at sove... Og hvis hun ikke får den, så ender det hele i skrig og skrål – og ulykkelighed... Hvilket også betyder, at jeg ikke kan tage ud om aftenen – og at vi heller ikke kan få hende passet...
Men det værste er nætterne, hvor hun vågner mange gange – og græder halvt sovende – og det eneste der kan trøste hende er brystet... Hver eneste gang forsøger jeg først at trøste med ”shhh shhh” og samme berøring, som når jeg putter hende... Men det er som om berøring gør det hele meget værre – hun kaster med hovedet, græder, skubber mine hænder væk – og kører mere og mere op... Jeg forsøger højst nogle minutter, da jeg ikke synes hun skal være ked af det – og heller i fornemmer, at det har nogen som helst effekt – tvært imod... Og samtidig er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre... Føler vi er helt låst fast – hun kan ikke sove videre, ...
... når hun først er begyndt at græde...
Vi har prøvet både at ”tage det i opløbet” og at trøste hende i sengen og ved at tage hende op... men intet virker – KUN brystet, som så også giver hende ro lige med det samme... Jeg har ikke på fornemmelsen, at hun er egentlig sulten hver gang, da hun nogle gange kun lige sutter i 2-4 minutter, før hun sover videre – mens hun andre gange spiser længe og virker sulten... Men pt. Er vi et sted mellem 3-10 gange i løbet af natten, hvor hun har brug for trøst ved brystet – og nogle gange mere...
Så jeg har brug for lidt ekstra uddybning – og klarhed – og håber du kan hjælpe mig på rette vej... Og måske give et forsigtigt gæt på tidshorisonten... Skal måske lige tilføje, at vi så vidt muligt følger dit forslag til en dagsrytme og spiseplan fra din bog om mad – så den del har vi overblik over og behøver ikke uddybet... Det er kun om natten det hele vælter i forhold til mad...
Skal vi sætte ind på flere punkter samtidig – eller hvilken rækkefølge vil du anbefale..?
Som jeg gør nu, så siger jeg ”shhh shhh”-lyden og aer hende som beskrevet, når jeg fornemmer, at hun er på vej til at falde i søvn – og fortsætter, mens jeg tager brystet fra... Men skal jeg hellere vente med lyd og berøring til det øjeblik, hvor jeg tager brystet fra...?
Kunne det være en ide at arbejde på at få hende til at tage flaske – vel vidende, at det er med risiko for, at erstatte en søvnassociation med en anden...!? Men en anden, som min kæreste og andre også ville kunne putte hende med – og som vi på sigt kunne lave om til kun at give vand i... Og en erstatning, som måske også kunne hjælpe os videre i forhold til at få hende over og sove i sin egen seng...
Jeg var til dit foredrag på Tårnby bibliotek, hvor du talte om, at det kan være nemmest at indføre nye vaner om dagen, men samtidig sagde du, at man ikke skal ændre på noget der fungerer... Så burde jeg prøve at lade hende sove sine lure indendørs om dagen og efter samme ritual, når det nu fungerer så relativt smertefrit at putte hende i barnevognen med kort gåtur – og hun så får sovet gode lange lurer...!? Med risiko for, at hun i en periode heller ikke får sovet ordentligt om dagen...
Har du erfaring med brio bedrockers og evt. den der skildpadde, der lyser i loftet...!? For når vi går med hende i barnevognen ligger hun og kigger på træerne og det virker til at give god ro – så måske man kunne genskabe samme effekt i soveværelset...!?
Hvad tænker du om, at hun protestere så kraftigt mod berøring, når hun ”vågner op” og er ked af det...? Hvis jeg tager hende op går hun helt i flitsbue og kæmper imod at blive holdt tæt... Det er kun hvis vi vækker hende helt op, at det stopper, men det kommer hun jo ikke til at sove videre af... Det bekymrer mig en del, at hun ikke kan finde trøst i berøring og bare at være tæt på os – er det normalt...!?
Min egen sundhedsplejerske er ikke til meget hjælp – hendes råd er, ”du skal bare være mere stædig end hende” - men jeg kan simpelthen ikke bære, at hun skal skrige sig i søvn... Et vennepar tog nogle dage med deres datter, hvor de skiftedes til at gå rundt med hende, mens hun græd og græd (1-2 timer i træk) – og hvor hun kun ammede hver 4 time – og efter 3 dage var alt meget bedre... Andre anbefaler, at jeg bare skal sidde ved hende og lade hende græde med en hånd på hende... Men ingen af os synes, at det er den vej vi har lyst til at gå – men jeg er snart så desperat, at jeg er villig til at prøve næsten hvad som helst, hvis det bare virker... Vil jo bare allerhelst hjælpe hende til at lære at sove uden brystet – og uden gråd... Men det ser virkelig håbløst ud lige nu... Jeg lader hende få brystet, når hun protesterer og søger efter det – men bør jeg overhøre ”protesterne” og fortsætte med ”shhh shhh” og berøring i noget tid – og først give brystet, når gråden bliver ”ulykkelig” eller hvordan tænker du...!?
Har set, at du til tider foreslår, at mor flytter ud af soveværelset – hvilket vi har prøvet en enkelt nat... Men min kæreste kan heller ikke trøste hende – og ingen af os synes, at hun skal græde og græde... Så det har vi lige udskudt for en tid – indtil vi har hørt fra dig... Og sut vil hun absolut ikke have – kun når hun er vågen og glad og til at lege med, men trøst giver den på ingen måde...
Puhhh... Det blev en meget lang mail, men jeg er så forvirret – og da det bare ser ud til at fortsætte i det uendelige – tænker jeg, at det hverken er sundt for hende eller mig – eller min kæreste – at vores søvn er så afbrudt... Og ej heller kan se, hvordan vi nogensinde skal nå til ”ammestop” på et tidspunkt uden kamp og masser af gråd...
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder